Ærbødighed

Tekst

1. Fader, jeg ærbødigt står,

   og i dit hus jeg stille går;

   folder hænder under bøn,

   og tænker stille på din Søn;

   lytter til dit ord især,

   for i dit hus jeg er dig nær.

   Må min tanke til dig gå,

   så jeg ærbødigt tale må.

   Fader jeg ærbødigt står

   og i dit hus jeg stille går.