Tekst
-
1. Jeg fandt en sang på vejen, en lille hjemløs en.
Med store runde øjne og to små trætte ben.
Den sad og var bedrøvet og græd sig helt itu,
for ingen havde prøvet at synge den endnu.
-
2. Jeg talte venligt til den og sang den lys og glad
og gav den klokkeblomster, viol og kløverblad.
Så sprang den op fra vejen ind i min øregang.
Nu er den helt min egen og ingen andres sang!
Tekst: Halfdan Rasmussen
Musik: Mogens Jermiin Nissen
- Bog
- Børnenes sangbog
- Sidenummer
- 142
- Musik
- Halfdan Rasmussen
- Tekst
- Halfdan Rasmussen.
- Emne
- Aktivitetssange, Sangglæde, Øvrige sange