Altid frejdig



Tekst

  1. 1. Altid frejdig, når du går,

    veje Gud tør kende,

    selv om du til målet når

    først ved verdens ende.

  2. 2. Aldrig ræd for mørkets magt,

    stjernerne vil lyse!

    Med et Fadervor i pagt

    skal du aldrig gyse.

  3. 3. Kæmp for alt, hvad du har kært,

    dø, om så det gælder!

    Da er livet ej så svært,

    døden ikke heller.

Tekst: Ernst Christian Richardt, 1831–1892

Musik: C. E. F. Weyse, 1774–1842