Jeg ved, på hvem jeg bygger

Tekst

1. 1. Jeg ved, på hvem jeg bygger,

   jeg ved, hvad fast består,

   når denne verdens skygger

   som røg og støv forgår;

   jeg ved, hvad ej kan svinde,

   hvad aldrig vakle vil,

   når vismand går i blinde

   og vorder dårskabs spil.

2. 2. Det er den demantklippe,

   der trodser magt og list,

   den hånd, der ej vil slippe,

   det er min Herre Krist;

   hans ånd er livets kerne,

   hans ord kan aldrig dø,

   han er den faste stjerne

   på tankens vilde sø.

3. 3. Han som med dødens klæde

   kun blev i graven lagt,

   for atter frem at træde,

   til herlighed opvakt,

   han har min synd forsonet,

   hans død mig gjorde fro,

   hans nåde har mig kronet,

   han skænked’ mig sin tro.