Kærlighed er lysets kilde



Tekst

  1. 1. Kærlighed er lysets kilde,

    kærlighed er livets rod,

    derfor er Guds råd så milde,

    derfor er Guds ånd så god,

    som vor Frelser har forklaret,

    ånden selv os åbenbaret,

    som vi føler i Guds fred

    og det håb, vi trøstes ved.

  2. 2. Kærlighed er livets krone,

    kærlighed er lysets glans,

    derfor sidder på Guds trone

    Jesus nu med strålekrans.

    Han, som lyset er og livet,

    har for os sig selv hengivet,

    bliver i og lever ved

    Guds, sin Faders kærlighed.

  3. 3. Kærlighed er lovens fylde

    og fuldkommenhedens bånd,

    den er hvad, vor Gud vi skylde,

    den er frugten af hans Ånd,

    derfor med Guds kærligheden

    vokser op omkap Gudsfreden,

    vorde skal vi og ved den

    ét med sjælens bedste ven.

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1783–1872

Musik: Ukendt