Du, som dadler og fordømmer

Tekst

1. 1. Du, som dadler og fordømmer,

   fejl du hos din broder ser;

   spørg dig selv om det sig sømmer

   en, som selv så skrøb’lig er.

   Fader kær: „Forlad min brøde,

   som min skyldner jeg forlod.”

   Disse ord, i bønnen løde.

   Vi betingelsen forstod.

2. 2. Aldrig tal da hårdt ukærligt,

   værn din broders ry og navn;

   værn det som et smykke herligt,

   helligt hold det til hans gavn.

   Bryd ej løfter; altid rede

   vær at vinde dig en ven;

   ofte ord, udtalt i vrede,

   vender sig mod dig igen.