Stille nat, hellige nat

 


Tekst

  1. 1. Stille nat, hellige nat,

    tavs er nu livets larm.

    Kun de fromme, de hellige to

    våger kærligt for barnets ro.

    Sov i Marias arm,

    sov i Marias arm.

  2. 2. Stille nat, hellige nat,

    hyrders flok lytted’ glad,

    da det lød i engles kor:

    Eder en Frelser er født på jord,

    hist i Davids stad,

    hist i Davids stad.

  3. 3. Stille nat, hellige nat,

    Jesus Krist! Kærlighed

    blidt omsvæver din barnemund,

    ja, med dig slog frelsens stund,

    kom til jorden fred,

    kom til jorden fred.

Tekst: Joseph Mohr, 1792–1848

Musik: Franz Gruber, 1787–1863