Tekst
-
1. Den store mester kommer,
fuld kærlig er hans id,
han sidder ved smeltediglen
og lutrer sølvet med flid.
-
2. Det øjeblik Han venter
og agter kærligt på,
når klarlig hans eget billed,
vil dybt i sølvspejlet stå.
-
3. Den store mester kommer,
som smelter sjæl og sind,
Han sidder ved hjertegruben,
Han ser i sjælene ind.
-
4. Og har i hjertedybet
sit billed’ klart han set,
så glædes den høje Mester,
så er hans gerning alt sket.
Tekst: B. S. Ingemann, 1789–1862
Musik: I. P. E. Hartmann, 1805–1900
- Bog
- Salmebog
- Salmenummer
- 23
- Musik
- I. P. E. Hartmann, 1805–1900
- Tekst
- B. S. Ingemann.
- Skrifterne
- Malakias 3:3
- Emne
- Pris, Taknemlighed