En aften med en generalautoritet: Højdepunkter
En aften med en generalautoritet
Fredag den 7. februar 2020
Ældste Bednar minder os om, at undervisning ikke er at fortælle, det omfatter at lytte observere og skelne. Det omfatter i særdeleshed en indbydelse til, at Helligånden underviser os.
Spørgsmål
Præsident Nelson underviste for nyligt om vigtigheden af personlig åbenbaring. Hvad vil du lære os om personlig åbenbaring?
Ældste David A. Bednar
Når vi ærer vores pagter, kan vi have Helligånden som vores konstante ledsager. Men vi taler ofte, som om det er en sjælden begivenhed at høre Herrens røst gennem hans Ånd. Vi bør fokusere mere på at genkende, hvad der sker, når Ånden forlader os. Hvis I og jeg gør vores bedste og ikke begår alvorlige overtrædelser, så kan vi altid regne med, at Helligånden vejleder os.
Mange synes at tro, at inspiration, der kommer fra Helligånden, er dramatisk, stor og pludselig. Sandheden er, at Helligånden over tid vejleder på en stille, rolig og inkrementel måde. I behøver ofte ikke at indse, at I modtager åbenbaring i det øjeblik, hvor I modtager åbenbaring.
Nefi er det perfekte eksempel på denne model. Han gik uden på forhånd at vide, hvad han skulle gøre.1 Han trængte fremad, men vidste ikke i alle tilfælde, at han blev ledt. Vi bør se forbindelsen til, at det, der skete med Nefi, sikkert er sådan, at åbenbaring virker for os i mange tilfælde.
Kirkens medlemmer er nogle gange rædselsslagen for, at de vil begå en fejl, så de trænger sig ikke frem. Nefi og hans brødre kastede lod. Det virkede ikke. Var den oplevelse for Nefi en fejl? Nej. Han lærte en vigtig lektie. Da de forsøgte at få bronzepladerne fra Laban ved hjælp af deres guld og alle deres ejendele, lærte Nefi endnu en lektie som forberedelse til det, der lå forude.
Der er principper forbundet med at modtage åbenbaring. Præsident Packer sagde for eksempel: »Præsident Harold B. Lee fortalte mig en gang, at inspiration lettere kommer, når man kan være der, hvor man har brug for den … Præsident Lee havde ret!«2 Der er værdi i at være på stedet og tænke, bede og søge hjælp.
Dette princip har stor betydning med hensyn til omsorg. Mange med omsorgsopgaver tænker, at en sms er nok. Der er anledninger, hvor det er nødvendigt at være i hjemmet, og I må se personen i øjnene. I vil modtage indtryk og inspiration i hjemmet, I aldrig vil kunne få på andre måder.
Spørgsmål
Vil du tilføje noget til vores forståelse af åbenbaringen modtaget af præsident Nelson og andre kirkeledere?
Ældste David A. Bednar
Mange medlemmer af Kirken taler om, hvor meget åbenbaring der er kommet, siden præsident Nelson blev Kirkens præsident. De tilpasninger, der kommer nu, er blevet drøftet og bedt for i råd i årevis, endda årtier. I mange tilfælde handler åbenbaring ikke om, hvad vi skal gøre, men hvornår det skal gøres.
Spørgsmål
Ud over at modtage åbenbaring om, hvornår det skal gøres, vil vi til tider også modtage åbenbaring om, hvad vi skal gøre, ikke?
Ældste David A. Bednar
Gør det ikke gensidigt udelukkende. Det er ikke enten eller. Mange gange er åbenbaring om, hvad vi skal gøre temmelig klar. Men timingen for, hvornår man skal gøre det, er det, mange mennesker kæmper med. Så vi kan efter behov både modtage åbenbaring om, hvad vi skal gøre, og hvornår vi skal gøre det – ikke blot det ene eller andet.
Spørgsmål
Som lærere forbereder vi vores lektion og beder for eleverne. Hvordan genkender vi inspiration for dem, vi underviser og drager omsorg for?
Ældste David A. Bednar
Under jeres forberedelse og bønner vil der ofte være pludselige tanker, et glimt af inspiration, og I vil måske få et navn i tankerne eller endda se et bekendt ansigt. Profeten Joseph Smith beskrev det som »et pludseligt indfald af visse tanker.«3 Når det kommer pludseligt, genkender I måske, at I har fået præcis det, der er behov for, og de tilfælde er ganske bemærkelsesværdige.
En af de største kilder til indsigt, I kan få, er de spørgsmål, jeres elever vil stille. I løbet af en række år har jeg besvaret spørgsmål fra tusinder af unge og unge voksne. På grund af et stort antal personer til møder giver jeg dem ofte mulighed for at sende en sms med deres spørgsmål til mig på en kontrolleret måde. (Jeg foreslår ikke, at I gør det på samme måde). At læse de anonyme spørgsmål er en af de største læringsoplevelser, enhver kan have, når man arbejder med unge mennesker. De spørger virkelig om det, der bekymrer dem, og det, de har brug for hjælp til. Hvordan ved vi, hvad vi skal sige eller undervise, før vi ved, hvor de er?
Spørgsmål
Ved søgen efter åbenbaring bør vi ikke have en foreskrevet liste – en liste over ting vi skal gøre, og hvornår. Det bør være baseret mere på et princip, ikke? Vi har alligevel eksempler af Nefi, Joseph Smith og Joseph F. Smith, der læser skrifterne, lytter til profeten og derefter modtager åbenbaring. Er det principper eller et mønster?
Ældste David A. Bednar
Vi mætter os med Kristi ord, så vi kan høre og genkende Herrens røst. Når vi forsøger at gøre det at modtage åbenbaring til en liste – gør dette og dette vil ske – så er det, at vi befinder os på farlig grund. Vi må vente på Herren, være opmærksomme og modtagelige for hans timing – vi forlanger ikke åbenbaring ud fra vores timing.
Spørgsmål
Hvordan kan vi leve således, at vi altid er klar til åbenbaring, når som helst Herren er klar til at udøse den over os?
Ældste David A. Bednar
Vendingen klar til er betydningsfuld. Vi bør altid leve, så vi er klar til åbenbaring – så vi »altid må have hans Ånd hos« os.4
Der kan være nogle, der tager det til det ekstreme, brug jeres fornuft.
Tænk på hvordan Oliver Cowdery blev Joseph Smiths skriver. Han hørte om gyldne plader, om Joseph Smith og havde et ønske om at møde Joseph. Han handlede så på det ønske.
Herren erklærede til Oliver:
»Velsignet er du, for hvad du har gjort, for du har adspurgt mig, og se, så ofte som du har adspurgt, har du modtaget undervisning fra min Ånd. og se, jeg fortæller dig dette, for at du kan vide, at du er blevet oplyst af sandhedens Ånd«.
Se, du ved, at du har adspurgt mig, og jeg oplyste dit sind.«5
Den næste sætning i dette vers er mest betagende for mig. Oliver blev inspireret og havde ingen anelse om, at han blev inspireret. Han modtog åbenbaring og havde ingen anelse om, at han modtog åbenbaring. Så kom en åbenbaring gennem Joseph til Oliver for at fortælle Oliver, at han var blevet inspireret og modtog åbenbaring.
»Og se, jeg fortæller dig dette, for at du kan vide, at du er blevet oplyst af sandhedens Ånd.«6
Det er det jeg mener med altid at have hans Ånd hos os.
Spørgsmål
Du nævnte, at Nefi og hans brødre kastede lod for at afgøre, hvem der ville gå hen og bede om bronzepladerne, og derefter forsøge at købe dem med guld og sølv. Når vi skal gøre noget, hvordan kan vi så sikre os, at vi gør det på det rigtige tidspunkt? Hvordan ved vi, at vi gør det rigtigt?
Ældste David A. Bednar
Nefi begik ikke en fejl eller fejlbedømte timingen. Det var en lærerig oplevelse, linje på linje, forskrift på forskrift. Han blev forberedt med hvert forsøg – »uden på forhånd at vide, hvad [han] skulle gøre.«7
Hvis vi gør vores bedste og stræber efter at være helliget og hengivne, vil vi ikke påvirke andre upassende. Himlen leder dette værk, ikke dig og mig. Som medlem af De Tolv Apostles Kvorum har jeg opgaver hele tiden, som jeg ved, at jeg umuligt kan klare selv. Når man gør sit bedste, får man hjælp og bliver højnet. I vil ikke altid bevidst vide, når det er rette tid. Gør bare jeres bedste.
Præsident Hinckley sagde ofte: »Alt vil ordne sig.« Og det troede jeg på, men jeg tænkte stadig: »Helt ærligt, der må være mere end det.« Jo ældre jeg bliver, desto mere forstår jeg, at det er det eneste svar, der er. Gud vil ikke efterlade jer, når I forsøger at hjælpe, nære og yde omsorg for hans børn. Hvis I gør jeres bedste, handler retfærdigt, vil det ordne sig. I vil lære lektier på vejen.
Spørgsmål
Hvordan underviser vi elever, der kan føle sig utilstrækkelige, at de bør være klar til åbenbaring hele tiden? Det kan virke som en overvældende opgave for dem.
Ældste David A. Bednar
I stedet for at tænke: »Hvad skal jeg sige til dem?« bør fokus være: »Hvad vil jeg spørge dem om?« Og ikke kun: »Hvad vil jeg spørge dem om?«, men også, »hvad vil jeg opfordre dem til at gøre?«
Selve det at stille dem spørgsmål er en indbydelse til dem om at handle. Hvis den elev vil svare, er det et udtryk for tro på Kristus. Tro er både et princip om handling og om kraft. Når vi handler i overensstemmelse med Kristi lærdomme, bliver vi velsignet med hans kraft. Det, de fleste af os ønsker, er kraften først, så vi kan handle. Det fungerer ikke.
Vores hensigt bør ikke være: »Hvad siger jeg til dem?« I stedet er spørgsmålet, vi skal stille os selv: »Hvad kan jeg indbyde dem til at gøre? Hvilket inspireret spørgsmål kan jeg stille, som hvis de er villige til at svare, vil begynde at indbyde Helligånden i deres liv?« De spørgsmål, der skal stilles, er ofte meget enkle, som for eksempel: »Hvad lærer I?« Ved at besvare spørgsmål, indbyder den person Helligånden til at vejlede hans eller hendes svar. Vores rolle er at gøre det trygt at tale om disse ting og indbyde dem til at handle, så Helligånden kan undervise.
Hvis I elsker dem og virkelig forsøger at gøre det, himlen ønsker, vil I blive ledt på helt enkelt vis. Spørgsmål behøver ikke at være komplicerede. I forsøger at finde ud af, hvor de er i deres forståelse, fordi I virkelig går op i dem.
Der er altid berettigede bekymringer om unge, der falder fra. Der er bare for mange, der ikke er blevet indbudt til selv at lære, de støtter sig helt enkelt til det, andre har fortalt dem. »Hvis alt det, I eller jeg ved om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, er det, som andre lærer eller fortæller os, så er fundamentet for vores vidnesbyrd om ham … bygget på sand.«8 Det er derfor, at når vi opfordrer dem til at handle og lære for sig selv, hjælper det dem til at bygge et stærkere fundament.
Spørgsmål
En ung mand læser Mormons Bog for første gang og konkluderer, at han ikke følte Ånden. Måske ventede han på, at engle fra himlen erklærede, at den er sand. Hvordan kan vi hjælpe i sådan en situation?
Ældste David A. Bednar
Der er mange utrolige trofaste medlemmer af Kirken, der tror, at de ikke er gode nok, fordi de ikke har haft dramatiske oplevelser, som dem, folk nogle gange beskriver ved et faste- og vidnesbyrdsmøde. Dramatiske oplevelser er ikke normen. Hvis I ærer jeres pagter og trænger fremad, klarer I det helt fint, og I er normale. Saulus blev ikke omvendt af lyset. Alma den Yngre blev ikke omvendt af en engel.
»Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed.«9 Ikke tillid til dig selv – tillid til dem, til at gøre det, ingen af os kan gøre.
Bror Chad Webb
Det, der opfordrer os til at gøre godt, at tro på Kristus, er af Gud.10 En dag vil vi måske blive overrasket over, at de tanker, vi troede var vores, i virkeligheden var Helligånden. Når vi prøver at gøre godt, vil vores tanker og ønsker blive ledt af Helligånden.
I præsident Nelsons tale om åbenbaring, indbyder han os til at udøse vores hjerte til vor himmelske Fader, tale med ham, være ærlig med ham og derpå lytte. Han beder os om at nedskrive de tanker, som kommer og derefter handle på dem. Han sagde derpå: »Når I gentager den proces dag efter dag, måned efter måned, år efter år vil I ›udvikle [jer] i åbenbaringens princip.‹«11
Det meste af den inspiration, der er kommet til mig personligt, kom ikke, mens jeg bad. Jeg beder, jeg tænker, jeg nedskriver de indtryk, der kommer. Men når jeg handler, så kommer inspirationen. Når I under en lektion synger en salme eller taler med nogen eller i andre omgivelser, begynder svar på bønner at komme.
Ældste David A. Bednar
En advarsel: Metoden eller formen for åbenbaring kan variere for folk over hele verden. Folk i Afrika har for eksempel ofte bemærkelsesværdige drømme. Det er ikke usædvanligt for missionærerne at møde nogen på gaden, der siger: »Jeg så jer i en drøm, og I har et budskab fra Gud. Jeg vil gerne høre, hvad I har at sige til mig.« Jeg har ikke drømme, som nogle af de trofaste hellige i Afrika har.
Vi underviser hovedsageligt ud fra vores egne oplevelser, så vi må være opmærksomme på ikke at pålægge vores mønster på andre. Det betyder ikke, at deres mønster er af mindre værd eller mindre brugbart. Husk, at der er en variation af forskellige måder, Herrens Ånd kan få forbindelse med en persons sind og hjerte.
Vær åben for en bred vifte at ting, du kan indbyde og opmuntre nogen til at gøre, så de selv kan handle og lære.
Spørgsmål
Hvordan øger vi vores tillid til vores egen evne til at modtage personlig åbenbaring og ikke stole på en proces, vi har hørt eller læst om fra andre?
Ældste David A. Bednar
Et citat fra præsident Joseph F. Smith er en utrolig ressource for en, der er i begyndelsen af denne rejse til at få tillid til at modtage åbenbaring.
»Vis mig den sidste dages hellige, som må nære sig af mirakler, tegn og syner for at kunne holde sig urokkelig i Kirken, og så vil jeg vise jer medlemmer af Kirken, som ikke klarer sig godt i Guds øjne, og som vandrer på usikre stier. Det er ikke ved fantastiske tilkendegivelser, at vi skal blive styrket i sandheden, men det er ved ydmygt og trofast at adlyde Guds bud og love …
Som dreng, gik jeg hyppigt ud og bad Herren vise mig noget stort, så jeg kunne modtage et vidnesbyrd. Men Herren holdt underne tilbage for mig og viste mig sandheden linje på linje, indtil jeg kendte sandheden fra top til tå, og indtil jeg var fuldstændig renset fra tvivl og frygt. Det var ikke nødvendigt for ham at sende en engel fra himlene for at gøre dette, ej heller var det nødvendigt at tale med en ærkeengels basun. Gennem den levende Guds Ånds stille hviskende stemme gav han mig det vidnesbyrd, jeg er i besiddelse af.
»Og gennem dette princip og denne kraft vil han give alle menneskenes børn en kundskab om sandheden, der vil forblive hos dem, og de vil komme til at kende sandheden, som Gud kender den, og den vil få dem til at gøre Faderens vilje, som Kristus gør den. Og ikke nogen som helst fantastisk tilkendegivelse vil kunne gøre dette.«12
Enhver person, der kæmper, kan tage det første skridt og gøre det, Joseph F. Smith gjorde.
Nogle medlemmer af Kirken ønsker at se et lys på vejen til Damaskus, inden de vil tro. Virkelig? Var Saulus i nogen tilstand, hvor han kunne genkende den stille, sagte røst? Han måtte få en åndelig opvågnen. Mange forventer at se en engel, ligesom Alma den Yngre gjorde. Virkelig? Alma var ikke i nogen tilstand, hvor han kunne modtage den stille, sagte røst. Han måtte få en åndelig opvågnen. Og præsident Joseph F. Smith vidnede om, at det ikke er lyset eller englen. Det er at genkende den lille, stille stemme, der giver os selvtillid. Bare gå og gør.
Hvis vi ikke holder befalingerne, kan vi ikke have den selvtillid, og vi vil ikke have Åndens ledsagelse. Der er unge mennesker, der skal omvende sig, og der er unge mennesker, der er for hårde ved sig selv, og aldrig tror, at de er gode nok. I behøver ikke at være fuldkommen, I skal blot oprigtigt omvende jer, være gode, gøre jeres bedste og gå fremad.
Spørgsmål
Du har talt og skrevet meget om at have fokus på eleverne og deres fremgang. Er der mere, du vil lære os om at indbyde Helligånden i den proces?
Ældste David A. Bednar
»Udvælg en lærer blandt jer, og lad ikke alle være talsmænd på én gang, men lad én tale ad gangen, og lad alle lytte til hans ord, så at alle, når alle har talt, må være blevet opbygget af alle, og så enhver må have lige mulighed.«13 Vi er ikke lærere, Helligånden er. Dette vers er en formaning om at udpege Helligånden til at være læreren. Og »et mønster« – ikke det eneste mønster – er at lade en tale ad gangen og lade alle lytte til det, han siger. Det lyder så enkelt, og det kan endda se let ud.
Hvis folk føler sig sikre, kan de udtrykke nogle af deres spørgsmål og det, de er usikre på. De lærer ikke nødvendigvis af de andre i lokalet, men det nogen siger, kan tillade Helligånden at undervise dem individuelt. De deltager i et kollektivt udtryk af tro på Herren Jesus Kristus, når alle i den sammenhæng beder, søger og banker på. Og i den individuelle og samlede udøvelse af tro, indbyder vi. Ordet udpege betyder ikke designere. Vi kan ikke designere Helligånden til at være lærer, men vi kan indbyde og opmuntre Helligånden til at være lærer.
Ved et missionærmøde talte vi om en række problemer, og jeg spurgte missionærerne: »Hvad hører I, der ikke er blevet sagt?« En 18-årig missionær, der havde været i marken i fire uger, svarede: »Ældste Bednar, hvis jeg hører et svar med din stemme eller en anden missionærs stemme, er det budskab til alle. Hvis jeg føler det i hjertet eller har tanker i mit sind, er det fra Gud bare til mig.« Er I betaget af det svar? Hvor længe vil det tage at holde forelæsning for nogen eller skabe en form for rollespil eller en anden oplevelse, hvor en 18-årig ville have den åndelige indsigt?
Så når vi indbyder andre til at handle – at udøve deres tro – er det med til at opmuntre Helligånden til at undervise dem personligt og alle samlet.
Det er så vigtigt at være fokuseret på eleverne og indbyde Helligånden til at være læreren. Vi har en rolle at spille. Vi indbyder og opmuntrer og vejleder, men Helligånden leder tingene på bemærkelsesværdige måder.
Spørgsmål
A ung kvinde spurgte mig, om jeg kunne huske at undervise hende i et bestemt princip. Hun sagde, at det havde ændret hendes liv for altid. Jeg husker situationen, og jeg underviste hende slet ikke om det, hun forstod faktisk slet ikke det, jeg forsøgte at undervise i. Hun blev undervist af Ånden. Hvordan hjælper vi eleverne til at genkende, at de modtager åbenbaring, så de kan få selvtillid til selv at søge mere?
Ældste David A. Bednar
Hvad vil I indbyde hende til at gøre, så hun kan få øjne til at se det, hun ikke har set før?
Helligånden vil bringe alt i hu hos os.14 Hun havde en bemærkelsesværdig oplevelse, hvor hun hørte noget, der tydeligvis ikke blev sagt. Hjælp hende til at forstå det. Bed hende om at tænke over sin oplevelse og finde en eller to episoder som denne. Hjælp hende til at finde et mønster i de to eller tre ting, der fandt sted og opdage, hvad der førte til den åndelige indsigt.
Det er stor forskellighed blandt vores unge, og de har alle former for udfordringer og problemer. Men vi bør forvente, at de er sådan, som vi fortæller dem, at de er. Og vi bør indbyde dem til at handle. Og I vil være målløse over det, de kommer op med. Tænk først over, hvad vi indbyder dem til at gøre, så de kan lære det, de skal lære.
Spørgsmål
Kan du hjælpe os til at forstå eller måske lære, hvordan man bedre lytter og observere?
Ældste David A. Bednar
Jeg vil anbefale, at I får et billig paperback eksemplar af Mormons Bog og læser den fra begyndelsen til enden og ser efter alle tilfælde af »øjne til at se og ører til at høre,« eller lignende formulering. Se også i Lære og Pagter og Det Nye Testamente. Læs aktivt i skrifterne – bed, søg og bank på – med spørgsmålet: »Hvordan får jeg øje på det, jeg normalt ikke ser? Hvordan hører jeg det, jeg normalt ikke hører?« Når I læser skrifterne med de spørgsmål, vil Helligånden undervise jer og give svar på jeres spørgsmål. Jeg kan ikke give det til jer, Helligånden vil undervise jer enkeltvist, privat og personligt om, hvad jeres svar er.
Lad mig komme med et eksempel. Min hustru, Susan, har altid været en utrolig trofast besøgslærer. Da ændringerne om at yde omsorg kom og præsident Nelson bad om »højere og helligere«15 måder at tjene på, lyttede Susan og ville finde ud af, hvad det betød. Da hun havde overvejet og bedt, kom hun frem til en betagende konklusion – at spørge de søstre, hun tjente: »Hvad betyder højere og helligere for dig i vores omsorg?«
Det er det mest enkle og åbenlyse spørgsmål, man kan stille, men svarene fra hendes søstre var fantastiske. En søster bad om at tage til templet sammen. En anden søster bad om at læse generalkonferencetaler og derpå mødes til frokost og tale om det, de har lært. Susan tænkte på, om hun havde gjort noget forkert tidligere. Hun havde ikke gjort noget forkert. Højere og helligere – øjne blev åbnet for at se muligheder, de ikke tidligere havde set.
Spørgsmål
I de resterende minutter vil du da dele det, du gerne vil dele, og dit vidnesbyrd.
Ældste David A. Bednar
Jeg elsker jer. Jeg elsker, hvem I er, og det, I stræber efter at blive. Jeg elsker det, I gør. Vi kan alle blive bedre, men jer siger: »Tak.« Jeg takker jer på vegne af Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum og Kirkens uddannelseskomité.
At leve på jorden i denne tidernes fyldes uddeling er et livs velsignelse. Præsident Gordon B. Hinckley fortalte mig for mange år siden flere gange: »David, dette er den bedste tid i den genoprettede kirkes historie.« Og han havde fuldstændig ret.
Tænk over det, vi har været velsignet at se. Overvej, at dette år fejrer vi 200-året for det første syn. Templer er blevet bekendtgjort i Papua Ny Guinea og i Phnom Penh i Cambodja. Vi har missionærer i Sovjetunionen og tidligere kommunistiske lande og et tempel i Ukraine. Dette er den bedste tid i Kirkens historie.
Vi har et særligt ansvar i denne tid. Hvis vi er blevet gemt til denne dag, er det fordi, vi har meget at gøre, og vi har en rolle i at hjælpe den opvoksende generation til at være klar. Dette er den bedste tid i den genoprettede kirkes historie – den største modstand og de største muligheder. I dag, har vi sammen mulighed for at tjene, at bære vidnesbyrd, at yde omsorg og at komme til undsætning.
Jeg beder til, at Helligånden vil fylde tomrummet mellem de ord, jeg udtrykker, og det jeg længes efter at kommunikere. Jeg vidner om, at Faderen og Sønnen viste sig for Joseph Smith for 200 år siden. Jeg vidner om, at Faderen er vores Fader, og han er forfatter til planen for lykke. Jeg ved, bærer vidnesbyrd om og vidner, at Jesus Kristus er den evige Faders Enbårne Søn. Jeg vidner om, at han lever. Hen er opstanden, hans grav er tom. »Han er ikke her; han er opstået.«16
Jeg vidner om, at gennem profeten Joseph Smith er præstedømmemyndighed og præstedømmets nøgler, blevet gengivet til jorden, og tilsynekomsten af Faderen og Sønnen igangsatte evangeliets gengivelse. Jeg vidner om, at genoprettelsen er igangværende.
Jeg bærer vidnesbyrd om dette og udtrykker min kærlighed til jer i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.