Rækkevidde og virkning af seminar og institut
CES-konference for religionsundervisere – juni 2024
Jeg er glad for i dag at kunne dele en opdatering med jer om seminars og instituts indsats for at øge vores rækkevidde og virkning, og hvad der sker blandt unge og unge voksne rundt om i verden. Nogle af jer har måske allerede set eller hørt forskellige dele af denne præsentation i forskellige sammenhænge. Men jeg tror, at der er værdi i at se, hvordan alle brikkerne passer sammen, og tænke over, hvad det næste er.
For dem af jer, der ikke arbejder i S&I, håber jeg, at disse oplysninger er af interesse og også er nyttige for jer.
Alle os, der arbejder i Kirkens Uddannelsessystem, tænker konstant på, hvordan vi kan opbygge tro på Frelseren og bedre støtte vores elever i deres bestræbelser på at efterleve evangeliet. For måske fem eller seks år siden måtte vi erkende, at tilmeldingen til institut havde været nedadgående i nogle år, hvilket gav anledning til stor bekymring for os. Vi vidste også, at mange unge voksne står over for meget svære udfordringer i forhold til deres tro, og vi ville hjælpe dem, fordi vi ved, at institut kan være en fantastisk måde, hvorpå de kan modtage den støtte, de har brug for. Vi ønskede at vide, hvad mere vi kunne gøre, ikke kun for at opmuntre dem til at deltage, men også for at vide, hvordan vi kan have en større indflydelse på deres liv. Vi tænkte, at det ville være vigtigt at finde en måde, hvorpå vi virkelig kunne lytte til dem, forstå deres udfordringer og finde ud af, hvad institut kan gøre for at hjælpe. Derfor etablerede vi et udvalg inden for seminar og institut, som vi i begyndelsen kaldte Den Innovative Institutkomité.
Denne komité arbejdede først sammen med Correlation Research-afdelingen om at lave undersøgelser blandt unge voksne i Kirken. Dernæst arbejdede de med BYU AdLab for at se, hvilke forandringer vi kunne foretage i institutprogrammet, der kunne hjælpe unge voksne med deres behov.
Disse erfaringer var meget nyttige, men de efterlod os også med et ønske om at gøre endnu mere for at finde muligheder for at øge institutprogrammets rækkevidde og dets indflydelse. Derfor kontaktede vi Bonneville Communications med henblik på at få foretaget en mere grundig analyse.
De etablerede fokusgrupper og adspurgte flere end 5.000 unge voksne, heriblandt mange, der ikke på daværende tidspunkt deltog i institut eller i Kirken. Undersøgelsen blev foretaget på fem kontinenter og førte til ekstremt værdifuld information.
Kernen i det, de unge voksne fortalte os, var, at de ønskede og havde behov for fire ting.
De ønskede, at institut var mere relevant i forhold til at imødekomme deres behov og besvare deres spørgsmål.
De ønskede at føle et tilhørsforhold – et tilhørsforhold til en gruppe mennesker, der ville hjælpe dem med at efterleve evangeliet, tilhøre en sag og mærke følelsen af, at de var en del af noget vigtigt.
De efterspurgte også, at vi gjorde institut mere tilgængeligt, så de kunne deltage på trods af en fyldt kalender og de krav, der stilles til deres tid og opmærksomhed.
Det hyppigste svar var, at de ønskede at føle deres himmelske Faders kærlighed og at føle sig nærmere Frelseren. Dette svar kaldte vi »omvendelse til Jesus Kristus«. Ældste Gilbert hjalp os til at indse, at dette har en anderledes end de andre.
Formålet med institutprogrammet er at styrke omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. De andre er blot midler til at opnå dette mål. De er nødt til at være forbundet til målet om omvendelse, ellers kommer de aldrig rigtigt til at have den langsigtede effekt, som de unge voksne har brug for. Vi kan skabe relevans, der ikke leder til omvendelse, eller et tilhørsforhold i en klub eller på et sportshold. Men det er ikke det, vi er på udkig efter. Vi skal hjælpe dem med at se, hvordan evangeliet besvarer deres dybeste spørgsmål og hjælper dem med dagligdagens udfordringer. Og vi skal skabe et tilhørsforhold til deres pagter. Alt, hvad vi foretager os, skal føre til omvendelse.
Vi fulgte op med de unge voksne og spurgte dem: »Hvordan ville det se ud, hvis institut var mere relevant, skabte tilhørsforhold og var mere tilgængeligt på måder, der ville styrke omvendelse?«
Resultatet var oprettelsen af flere initiativer implementeret i udvalgte programmer i løbet af de sidste fire år. Her er nogle eksempler.
For at gøre institut mere relevant, har vi etableret workshops. Workshops er seminarer af to til fem ugers varighed, der er specifikt baseret på de behov, der identificeres af de unge voksne. Som tilføjelse til undervisning på semesterbasis kan de komme og kort tale om, hvad der ligger dem på sinde. Disse workshops er stadig baseret på skrifterne og nutidige profeters og andre kirkelederes lærdomme.
Vi har også tilføjet nye klasser. For eksempel har vi oprettet en klasse baseret på ældste Andersens bog The Divine Gift of Forgiveness, som er blevet bemærkelsesværdigt godt modtaget.
Vi er også taknemmelige for ældste Uchtdorf, der introducerede Undervisning på Frelserens måde til alle vores lærere. Det har været grundlaget for vores oplæring, herunder hvordan vi gør vores klasser mere relevante.
Som en del af vores indsats for at øge følelsen af at høre til har vi lagt vægt på præsident Nelsons ide om, at hver gang vi gør noget som helst for at hjælpe nogen med at komme nærmere Jesus Kristus og indgå og holde pagter, indsamler vi Israel. Tak for at arbejde så hårdt på at invitere og opmuntre alle potentielle elever.
Blot som eksempel har vores lærere i Mellemamerika sidste år alene personligt inviteret over 25.000 unge og unge voksne til at deltage i klasser. Vi har også bedt vores elever om at invitere deres venner. Som resultat af dette har mere end 30.000 venner fra andre trosretninger deltaget, hvilket har resulteret i over 9.000 dåb. På trods af alle de ændringer, vi har foretaget, tror jeg, at den største årsag til, at tilmeldingen til seminar og institut er vokset, er, at så mange af jer har fanget den vision, som præsident Nelson underviste i, om at samle en generation af unge og unge voksne. Tak, fordi I har et hjerte som en indsamler og bringer så mange flere unge til Jesus Kristus. Jo mere vi retter os ind efter profetisk vision, jo mere kraft vil vi have i dette værk.
Vi har gjort andre ting såsom at renovere klasseværelser og lagt vægt på at imødekomme elevers behov i stedet for blot at dække noget materiale. Vi har endda ladet elever have mere indflydelse på, hvilke dele af vores pensum de ønskede at bruge mere eller mindre tid på.
Hvad angår tilgængelighed er den største forandring institut online. Antallet af årlige tilmeldinger online er steget til 25.000 sammenlignet med 9.000 for to år siden. Dette skyldes primært vores samarbejde med BYU-Pathway Worldwide og vil være en af de primære grunde til vores fortsatte vækst i fremtiden.
Vi har også givet plads til mere fleksibilitet med hensyn til tidspunkter og steder for undervisningen for at gøre det nemmere for elever at deltage.
Vi har bragt aktiviteter og andre ressourcer til institutbygningerne, hvilket har bragt meget mere energi og begejstring og fået flere unge til at deltage i institut. Vi samarbejder også med Kirkens enheder om at tilbyde institut på nyligt godkendte samlingssteder.
For at opmuntre flere elever til at deltage har præsident Nelson lavet en videoinvitation. Vi har også tilføjet kommentarer fra elever om deres oplevelse til institut. Vi har kaldt denne video »Jeg elsker institut.« Her er et segment, der kombinerer begge.
[video]
Kofi: Jeg synes virkelig, at institut har hjulpet mig til at lære min Frelser at kende, og ikke bare kende ham, men at lære om ham og vide, hvilke dele af mit liv jeg kan arbejde på for at blive helt ligesom ham.
Lily: Jeg elsker institut, fordi jeg elsker Jesus Kristus, og institut har været et sted, hvor jeg kan tale om ham. Og der er kraft i at tale om Jesus Kristus. Og jeg kan mærke den kraft i mit liv.
Præsident Russell M. Nelson Mine kære brødre og søstre, jeg elsker jer. Jeg tænker ofte på jer og beder for jer. I lever i en tidsalder, der er ulig nogen anden. I er i en alder, hvor I træffer afgørende beslutninger – beslutninger, der vil påvirke resten af jeres jordiske og evige liv. Det kan virke overvældende eller til tider endda skræmmende at træffe disse beslutninger, men det er også spændende, fordi vi lever i en afgørende tid.
Må jeg invitere jer til at gøre noget, der vil hjælpe jer på en måde, som få andre ting kan. Jeg har nu set mine børn, børnebørn og mange oldebørn deltage i institut. Deltagelse i institut har været livsændrende for dem. Institut har hjulpet dem og vil hjælpe jer til at øge jeres omvendelse til Jesus Kristus. Deltagelse i institut vil hjælpe jer til at føle mere af vor himmelske Faders store kærlighed til jer.
Institut vil byde jer på inspirerende undervisere, trofaste venner og en følelse af at høre til. Det vil hjælpe jer til at se, hvorfor efterlevelse af evangeliet fører til aldrig ophørende lykke. Deltagelse i institut vil hjælpe jer til at efterleve evangeliet og føle større glæde – lige nu.
Hvis I ønsker at kende sandheden om, hvem I virkelig er, så deltag i institut. Hvis I ønsker at kende formålet med livet, så deltag i institut. Hvis I ønsker at blive på pagtsstien, så deltag i institut. Hvis I ønsker at lære, hvordan I lader Gud råde i jeres liv, så deltag i institut. Hvis I vil være en fredsstifter, så deltag i institut.
Jeg lover jer disse velsignelser og udtrykker min kærlighed til jer, i Jesu Kristi hellige navn. Amen.
[Video slut]
Disse videoer ligger på Kirkens hjemmeside. De er blevet brugt på sociale medier, i klasseværelser, blandt præstedømmeledere og mange af jer har brugt dem til UV-foredrag. Tak for at anvende disse materialer til at viderebringe profetens opfordringer og løfter.
Jeg elsker videoer med elever. De har ikke et manuskript, og mange af dem har talt om den virkning, deres klasse har på at hjælpe dem til at lære Frelseren at kende og følge ham. Så tak for det, I gør; jeg elsker at høre deres vidnesbyrd. Og selvfølgelig er vi så taknemmelige for præsident Nelsons budskab, som virkelig har rørt et stort antal unge voksne.
Da jeg var i San Diego sammen med ældste Stevenson, kom en ung kvinde hen til mig efter et foredrag og sagde, at hun troede, hun var færdig med at tage institutklasser, efter hun blev færdiguddannet. Men da hun hørte profeten fremsætte sine løfter, meldte hun sig øjeblikkeligt igen til en institutklasse, og det har været en enorm velsignelse for hende.
Resultatet af hele den indsats og mere til er, at institut vokser.
Efter fem års tilbagegang har vi tilføjet 57.000 nye studerende i de sidste to år. Det er en stigning på 20 procent – og vi ved, at der også er et stort antal elever, der deltager, men som ikke officielt er tilmeldt. Det er det højeste antal i otte år, og vi er begejstrede over at se vækst flere år i træk.
Væksten i antal tilmeldinger er kun en del af historien. Overalt, hvor jeg kommer, hører jeg historier om folks liv, der bliver forandret. Når unge begynder et seriøst studium af skrifterne, bliver de velsignet og modtager inspiration og håb. Og det sker i vores klasser hver eneste dag.
Ud over disse årlige tilmeldinger ved vi, at omkring 95 procent af de aktive unge voksne går til institut på et eller andet tidspunkt i løbet af deres tid som unge voksne, hvor hovedparten deltager, mens de er mellem 18 og 24 år. Men vi er ikke tilfredse med dette. Vi gør alt, hvad vi kan, for at række ud til alle aktive som mindre aktive unge voksne. Vores håb er, at den procentsats vil være højere end 100 procent af de aktive, når institut er i stand til at nå alle deltagende unge voksne i Kirken og mange, der ikke deltager, og hjælpe dem med at blive aktive igen.
I år er vi på vej til at få yderligere 20.000 institutelever. Det betyder, at vi vil have tilføjet over 77.000 institutelever i løbet af de sidste tre år, eller over 100.000 i seminar og institut tilsammen. Må jeg sige det igen? Over 100.000 nye elever på tre år – på grund af jeres indsats!
Det betyder 100.000 flere, som har mulighed for at se evangeliets relevans i deres liv, føle et tilhørsforhold og øge deres omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Tak!
Så hvad er det næste for institut?
Vi må altid fokusere på og afstemme med vores formål i seminar og institut. Vi fornyer os ikke alene for innovationens skyld. Vi fornyer os for at udvide vores rækkevidde og øge vores indflydelse.
For at gøre dette giver vi yderligere vejledning og en proces for fremtidig innovation. Denne proces begynder med at lytte for at få de unge voksne til at føle sig elsket og hørt. Søg at forstå deres behov. Indbyd dem til at være en del af processen.
Rådfør jer derefter med hinanden og undersøg mulige løsninger, mens I overvejer retningslinjer og tilgængelige ressourcer.
Søg derefter godkendelse til at implementere disse løsninger, og mål resultaterne, evaluer resultater for effektivitet, og lyt igen til deltagerne.
Gennem hele denne vedvarende og iterative proces skal I arbejde tæt sammen med jeres regionale direktør eller områdedirektør. De vil give meningsfuld vejledning og retning.
Som ældste Neil L. Andersen for nylig sagde:
»Vi er allesammen innovatorer. Det er kun et spørgsmål om at bevare denne ånd i vores sind og at indse, at denne kirke er en innovativ kirke. Vi er Jesu Kristi Kirke, så disse principper er lige så gamle, som evigheden er. Men vi er innovative, fordi vi altid tilpasser os, altid vokser, og vi prøver altid at gøre noget lidt bedre. Men jeg forventer samtidig, at vi er gode følgere … Alle er innovatorer.«
Jeg elsker ånden i det, som ældste Andersen underviste om. Nogle ting vil aldrig ændre sig, f.eks. evangeliets evige principper. Men vi tilpasser Kirkens programmer, så de bedre passer til dens medlemmers behov.
Kernen i det, vi altid vil gøre, er med Helligånden at undervise i Jesu Kristi evangelium, som det findes i Guds ord.
I vores bestræbelser på at gøre dette på en måde, der er elevfokuseret, opfordrer vi jer til at engagere jer i denne proces med at lytte til og svare eleverne.
Og husk nu, at alt, hvad vi gør for at nytænke institut, skal være foreneligt med formålet og hjælpe unge voksne med at styrke deres omvendelse til Jesus Kristus.
Hvad så med seminar? Som jeg nævnte, har seminar også oplevet vækst. Det er ikke så dramatisk som med institut, men vi er vokset med 5 procent de sidste to år i seminar. Det er et markant fremskridt, for selvom seminarpotentialet er faldet med 50.000 elever siden 2018, vokser vi stadig. Sidste år nåede vi 54,4 procent af de potentielle indskrivninger i seminar. Det er den højeste procent, vi nogensinde har rapporteret, og det er en stigning fra 49 procent for fem år siden. I år regner vi med at øge den procentdel igen til 56 procent og tilføje yderligere 3.000 elever.
Vi er begejstrede over dette. Vi plejede at have en divisionsdirektør i Kirkens kontorbygning, som, når hans team lykkedes med noget, råbte: »Is til alle!« Det vil jeg gerne sige til hele verden, ikke? Alt dette bemærkelsesværdige arbejde, I har gjort for at øge tilmeldingen og den indflydelse, I har – gå alle ud og få is, tak. Og fejr det! Det er noget helt vidunderligt, der sker. Tak, tak. Vi er lykkelige, men ikke tilfredse, så vi fortsætter med at spørge os selv: »Hvad mere kan vi gøre for at velsigne de unge i seminar?«
For nogle få år siden fortalte jeg, at det bedste, vi kan gøre for at forny seminar, er at fortsætte med at implementere evangelisk mesterlære. Jo mere vi kan inkorporere evangelisk mesterlære på den måde, som det var hensigten, desto mere vil vi velsigne Kirkens unge. Evangelisk mesterlære vil invitere til styrkende oplevelser med omvendelse, relevans og et tilhørsforhold for vores seminarelever.
Siden da har vi medtaget et andet vigtigt initiativ. Begyndende i 2025 vil vi globalt introducere lektioner i livsforberedelse som svar på aktuelle behov, som vores unge og ledere har identificeret.
Disse inspirerede lektioner adresserer emner såsom missionær- og tempelforberedelse, uddannelse, fysisk og følelsesmæssig sundhed, nutidige profeters lærdomme med mere. Lektionerne vil komplementere vores fortsatte indsats for sekventiel undervisning i skrifterne og evangelisk mesterlære.
Da vores kommissær, ældste Clark G. Gilbert, talte til de unge, sagde han: »Disse lektioner i livsforberedelse er udformet for at hjælpe jer til at styrke jeres forhold til Gud og modtage hans hjælp!«
Han fortsætter med at sige: »Præsident Nelson har lovet at gennem deltagelse i seminar, vil ›[unge] modtage svar på nogle af [deres] mest vanskelige spørgsmål. [De] vil finde venner, [de] kan stole på. [De] vil blive Herren Jesu Kristi sande disciple.‹«
Så hvis I undrer jer over, hvordan I kan forny seminar, så lad os indtil videre fokusere på kraftfuld fortløbende undervisning af skriften, fuld indførelse af evangelisk mesterlære og effektiv implementering af lektioner i forberedelse til livet. Det er sådan, jeg tror, at vi bedst imødekommer behovene hos Kirkens unge lige nu.
Tak for alt, hvad I gør for at støtte de unge og de unge voksne overalt. Jeres indsats udvider rækkevidden og øger virkningen af seminar og institut på væsentlige måder.
Jeg kunne ikke være mere begejstret ved tanken om 100.000 nye elever i vores klasser i de sidste par år – og den øgede relevans, tilhørsforhold og tilgængelighed, der fører til deres omvendelse til Jesus Kristus.
Lad os holde dette vidunderlige momentum i gang i de kommende år til velsignelse for flere og flere af vor himmelske Faders børn.
Jeg vidner om, at Herren fremskynder sit værk. Det er et privilegium at være en del af det. Og jeg vidner om, at Jesus er Kristus, verdens Frelser; at vor himmelske Fader har en fuldkommen plan for sine børn; at Jesus Kristus er den centrale figur i den fuldkomne plan for at frelse og ophøje vor himmelske Faders børn. Dette er hans rige på jorden, og det er et privilegium på nogen måde at være en del af det. Det er et privilegium at slide sig op ved at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus. Jeg er så taknemmelig for at være en del af det og at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans sande kirke på jorden, om levende profeter, om Mormons Bog og om alle de velsignelser, vi har fået på grund af Jesu Kristi gengivne evangelium på jorden. I Jesu Kristi navn. Amen.