39:18

Tapre i Jesu vidnesbyrd

2021 S&I verdensomspændende foredrag for unge voksne

Ældste Gerrit W. Gong

De Tolv Apostles Kvorum

10. januar 2021

Kære brødre og søstre, her er et smukt ønske om et nyt år – sunget på spansk: »Et håb, verden fryder sig – Lyset fra en ny dag er født.«¹

Søster Gong og jeg var overraskede og bekymrede, da vi blev testet positiv for COVID-19. Tak for jeres hilsener og bønner om fuldstændig helbredelse for os. Selv om vi var i isolation, følte vi os ikke isoleret. Nu beder søster Gong og jeg endnu mere for alle, der lider under pandemiens prøvelser.

I verden er der omkring 1,47 milliarder voksne i alderen 18-30 år. I vores kirke lever 2,3 millioner voksne i alderen 18-30 år på 6 kontinenter i omkring 180 lande og territorier. I læser Mormons Bog på flere end 114 sprog.

Søster Gong og jeg elsker at møde jer, uanset om det er i Rexburg i Idaho, i Manaus i Brasilien, i Bogotá i Colombia, ja, over hele verden,² på hvert eneste kontinent, i alle mulige situationer.

Vidste I, at vi nu har en Nordpolen Stav i Alaska?

Vi er samlet i dag via teknologi. Jeg beder om, at Helligånden vil gøre os ét i troen, røre jeres hjerte og åbne vejen for jer i disse udfordrende tider.

Kære brødre og søstre, Gud lever. Kom og mærk hans kærlighed og hans kraft til at udvikle og forandre sig. Lad ham favne jer »i sikkerhedens arme«³ med hans forvisning om, at I er gode nok. I har en umådelig, guddommelig kapacitet, som I dagligt kan udvikle.

I dag kommer jeg med tre opfordringer, som har inspireret mig til at 1) styrke mit forhold til Gud, 2) forandre fremtiden nu og 3) blive en bedre mig. Jeg beder om, at disse opfordringer set sammen vil styrke jeres tro og drage jer nærmere til Gud og dem omkring jer, mens I finder varig glæde på hans pagtssti.

Første opfordring: Vor himmelske Fader lover med en dyb, inkluderende kærlighed: »Stands, og forstå, at jeg er Gud.«⁴

Jeg voksede op i en by, men elsker at vandre med rygsæk i bjergene. Frie til at udforske har mine venner og jeg vandret hele dagen, og derpå slået lejr ved søer i vildmarken under det umådelige himmelhvælv til vindens aftensang.

For nylig kørte søster Gong og jeg til et sted, der er så mørkt og smukt, at vi kunne se Mælkevejen. Den var næsten lige så lysende som dette fotografi.

Mælkevejen er baggrund for myter, forundring og mysterier. På kinesisk hedder Mælkevejen »Tian He« (»floden på himlen«). På hviderussisk, estisk og finsk hedder den »fuglenes vej«. Nogle kalder Mælkevejen for »vejen til Santiago«. For cherokeserne hedder den »vejen, som hunden løb væk af«; på hebraisk »lysets flod«.⁵

»I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden … Gud så, at det var godt.«⁶ Gud er vidende, kraftfuld og god. Formålene, elegancen og harmonien af hans skaberværk bevidner hans uendelige kærlighed og hans plan for lykke for os alle. Alma vidner: »Alting viser, at der er en Gud, ja, selve jorden og alt, der er på dens overflade, ja, og dens bevægelse, ja, og også alle planeterne, som bevæger sig i deres regelmæssige bane, vidner om, at der er en allerhøjeste skaber.«⁷

Det kræver en bevidst indsats at sætte tempoet ned og »standse op«. Det kræver åndelig åbenhed og ydmyghed at vide, at [Gud] er Gud.«⁸ Nogle gange kan det at sætte tempoet ned på områder, der betyder mindre, hjælpe os til at finde det, der betyder mest.

En vigtig måde, hvorpå man ved, at Gud er Gud, er ved at finde hans signatur i de skabninger, der er skabt for at glæde hjertet. Vi synger:

For det skønne her på jord,
og for himlens dybe blå,
for den kærlighed, som du
lover aldrig skal forgå,

bryder vi med glæde ud

i en lovsang til vor Gud.⁹

En anden måde at kende Gud på er at se det gode og meningen i guddommelige forhold – i ømhed, lykketræf, forsoning, tilgivelse, ofre.

Præsident Russell M. Nelson bemærkede for nylig, at kunst, litteratur og musik kan berige os.¹⁰ Ligeledes kan videnskab, når det forstås med tro.

Her er to berømte billeder af nattehimlen.

Fra videnskaben minder et billede fra Hubble-teleskopet os om, således som de store profeter Moses og Abraham så, at Guds skaberværk omfatter galakse på galakse, uden tal, selv på steder, hvor nattehimlen synes at være tom.

Fra kunsten indfangede Vincent van Gogh Stjernenatten med oliefarver på lærred lige før en solopgang. En astronomisk genskabelse af himlen i juni 1889 antyder, at van Goghs morgenstjerne er planeten Venus. Stor kunst inspirerer til nye måder at se på Guds godhed.

Guds godhed kan berige vores sjæl. Den støjende, rodede og forurenede verden i dag kan gøre det svært at »standse op« og »vide, at jeg er Gud.«¹¹ Vi husker ikke, hvor støjende emhætten er, før vi slukker for den. Overfladiskhed, genspejlinger og verdslige kaninhuller distraherer og forvirrer. Frygt for at gå glip af noget (FOMO) er gammelt nyt, selv om vi stadig sidder klistret til vores enheder. Nogle tror, at det forøger vores værdi eller betydning at multitaske 24/7.

Vi positionerer os og beskriver livet til at være »Insta-perfekt« til den næste post på Instagram, selv om vi ved, at »Insta-perfekt« hverken er et »øjebliksbillede« eller »perfekt«. Vi bekymrer os over, om nye filtre, der også er uvirkelige og urealistiske, påvirker stryg eller dobbeltklik.

I dokumentaren The Social Dilemma siger teknologiske insidere advarende: »Hvis du ikke betaler for produktet, så er du produktet.« Nogle eksperter frygter nu, at de sociale medier uventet vil skade samfund og det personlige velvære. De bekymrer sig over, at algoritmer på de sociale medier, der er designet til at optimere onlinebrug, deling og reklameindtjening, også fremmer mistanke, splittelse og depression.¹² Det måske mest advarende er, at disse tech-guruer beskytter deres familie mod overdrevent brug af de sociale medier.

At standse op og reflektere er ikke at være ensom. Leonardo da Vinci har sagt: »Når du er alene, er du helt dig selv.«¹³ At standse op renser mit hoved og hjerte. Derefter kan taknemmelighed og dens tvillingedyd ydmyghed åbne mine åndelige øjne og ører for tegnene på Herrens gavmilde overflod omkring os alle.

En hebraisk sproglig kommentator forklarer, at termen stands op kan betyde »give slip«. Forstå, at jeg er Gud kan oversættes med »genkend hans frelsende kraft i vores tilværelse.«¹⁴ Med andre ord betyder »stands, og forstå, at jeg er Gud« at lade Gud råde i vores tilværelse.¹⁵

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Intet åbner himlen som kombinationen af øget renhed, nøjagtig lydighed, oprigtig søgen, dagligt at mætte sig med Kristi ord i Mormons Bog og regelmæssigt afsat tid til tempeltjeneste og slægtsforskning«¹⁶ – en pagtssti til varig glæde.

Når vi standser op og søger med tro, ændres vores perspektiv. På en forberedelsesdag grundede en ung missionær i Australien, ældste Marion G. Romney (som senere blev apostel og medlem af Det Første Præsidentskab) over Lære og Pagter 76.

»Da han afsluttede sin læsning, blev han overrasket over, at det var aften … Han så op mod himlen, hvor Sydkorset og andre stjerner skinnede usædvanligt storslået. Da han forundret stirrede, syntes han at blive båret forbi dem af Ånden, så han kunne se det, han havde læst om. På en mirakuløs måde blev det tilkendegivet for ham, at det ikke var fabler, men kendsgerninger af den allerstørste betydning.«¹⁷ I hans biografi står der: »Derefter havde han et evigt perspektiv.«¹⁸

Et evigt perspektiv kan forankre os i dag. Som det er profeteret: »Alt skal være i bevægelse.«¹⁹ Herren siger, at hans røst høres i jordskælv, storme, plager, havets bølger, som hæver sig op over deres grænser.²⁰ I disse tider kalder nogle det gode ondt og det onde godt;²¹ andre siger: »Spis, drik, og vær lystig … for i morgen skal vi dø.«²² Men åndeligt lys og sandhed jager mørket væk blandt os.²³

Herren forsikrer os: »Ti stille, hold inde!«²⁴ »Måtte vi da med største vished være stille for at se Guds frelse, og så hans arm kan blive åbenbaret.«²⁵ Så mine kære brødre og søstre: »Stands, og forstå, at [Gud] er Gud.«²⁶

Nu til vores anden opfordring: Opbyg forhold, der kan ændre fremtiden nu.

For nylig var jeg taknemlig for at kunne takke nogen, som jeg ikke havde mødt før, men som ændrede min fremtid.

Hendes navn er Melba Oakes (som ikke er i familie med præsident Dallin H. Oaks).

Da Melba var 21 år gammel, var hun nygift og boede i San Mateo i Californien. Melba og en 17-årig nyomvendt ved navn Jean blev venner.

Jean var det eneste medlem af sin familie, som tilsluttede sig Kirken, og hun gik i skole langt hjemmefra. Nogle i Jeans familie håbede, at hun ville glemme Kirken på et nyt sted.

Men på små og enkle måder var Melba og andre der sammen med Jean. Da Jean bestod high school, var Melba der. Melba Oakes har stadig Jeans bryllupsinvitation.

Jean blev forelsket og gift med en vidunderlig mand ved navn Walter. De blev faktisk gift tre gange – ved et kinesisk bryllup, ved en amerikansk ceremoni og beseglet for tid og al evighed i det hellige tempel. Da de mødtes, havde Walter et stærkt vidnesbyrd om Kristus, men kendte endnu ikke Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Derfor underviste Jean og andre ham om det gengivne evangelium. Han blev et trofast medlem af Kirken og stavspatriark.

Som I sikkert har gættet, blev Jean ved at gifte sig med Walter Gong til Jean Gong, min kære mor. I dag er min mor 94 år gammel. Melba Oakes er 98 år gammel. De har været venner i evangeliet i 77 år.

For nylig erfarede jeg, at søster Melba Oakes bor i St. George i Utah. Jeg ringede for at takke hende for at ændre min fremtid og fremtiden for min familie. Ved at hjælpe Jean Gong, da hun var en skrøbelig nyomvendt, har Melba Oakes velsignet det, der nu er 4 generationer af familien Gong på denne side af sløret og 34 kendte generationer af familien Gong på den anden side af sløret helt tilbage til Første Drage Gong, der blev født i 837 e.Kr.

Desværre er andre af min mors venner ikke længere i Kirken. En forlod den, da nogle medlemmer af Kirken holdt hende udenfor på grund af hendes race. En anden drev bort, da hun følte, at hun måtte vælge mellem Kirken og venner, der ikke tilhørte Kirken. En tredje lod verdens pres skabe tvivl om Kirkens lære. Og selvfølgelig møder I endnu stærkere udfordringer i dag.

Jeg er for evigt taknemlig for Melba Oakes og enhver, som hjalp min mor, da hun var ny i evangeliet. Jeg giver også min mor noget af æren. Hun har været urokkelig i sin tro og tapper i sit vidnesbyrd. Hun og min far besluttede at være stærkt engageret i Guds sande kirke. Det lykkedes for dem på trods af socialt pres og nogle kirkemedlemmer med racistiske fordomme.

Brødre og søstre, der er personer som Jean Gong og Melba Oakes overalt omkring os – i vores lejlighed, på vores arbejdsplads, i vores menighed eller gren, i vores omgangskreds. Ingen ønsker at være et projekt. Vi søger alle et socialt liv og muligheder for at bidrage. Vi har alle brug for at sikkert sted at søge og stille spørgsmål, et sikkert sted til at lære og efterleve evangeliets lære og Kirkens kultur. Vi ønsker at blive set som voksne, være ansvarlige og bidrage som voksne.

Vi ønsker, at Kirken er et sted, hvor vi ikke dømmer hinanden, og hvor vi omvender os, hvis nogen føler, at vi dømmer dem på en sårende måde. Vores tempelpræsidentinde i templet i Guadalajara i Mexico siger, at det hellige tempel inspirerer hende til at »dømme mindre og elske mere.« Hun har ret. Kom, som I er. Vi har brug for jer. Når vi bliver medfølende og inkluderende og opfordrer andre til at gøre det samme, bliver vores evangeliske samfund mere åbent, sårbart og indbydende. På en måde bliver vi alle som nyomvendte, tilbagevendende medlemmer, nytilflyttere, som famler sig frem.

I opdelte samfund kan Jesu Kristi disciple få del i en fælles guddommelighed og medmenneskelighed, der er større end alle forskelle. I mørke og til tider klaustrofobiske tider kan troende udstråle Herrens lys og befriende sandhed. Hvor der er en åndelig hungersnød i landet,²⁷ kan vi fejre Herren som det levende vand og livets brød.

I en udtørret verden, som tørster efter et smil, hungrer efter en hilsen, kan vi omdefinere vores komfortzone. Sæt jer ved siden af en, der sidder alene. Involvér, ros og opmuntr nogen, personligt og online. Lad tvivlen komme en anden til gode. Lyt, gå, vær der. Tjen andre med en passende tanke eller skriftsted. Bemærk en tåre eller et smil. Bed altid.

I dag hjælper du mig. I morgen hjælper jeg dig. Vi er her for at hjælpe hinanden. Det er det, som venner i evangeliet og familie gør.

Jeg ved, at mange af jer er det eneste medlem eller det eneste aktive medlem i jeres familie. I er tapre og trofaste, men det er ofte svært. Grib hårdt fat om jernstangen – eller som en ung voksen i Manaus i Brasilien sagde det: »Mærk stålet.« Bestem jer for at være trofaste og urokkelige, et stærkt led i jeres generationer. Det vil være det hele værd.

Det betyder mindre, om vi er første eller sjette generation i Kirken end om, at vi er tapre i vores vidnesbyrd om Jesus Kristus. Sørg for at så, passe og beskytte dette dyrebare troens frø. Lad det rodfæste sig og blomstre i jer og i jeres evige familie.

Vær ligesom Melba Oakes eller Jean Gong – opbyg forhold i dag, som forandrer fremtiden i de kommende 1, 5 eller tilmed 77 år.

Dette bringer os til vores tredje opfordring: Bliv en bedre udgave af jer selv ved at arbejde sammen med og ved siden af høstens Herre.

Når vi lærer at arbejde med tro og flid, kan høstens Herre gennem høstens lov velsigne os med »glæde … over frugten af [vores] arbejde.«²⁸ Når vi arbejder hårdt og arbejder smart, vil der åbne sig muligheder. Det, som nogen kalder held, anerkender vi som velsignelser. Vi ved, at ydmyg bøn og oprigtig udholdenhed tilsammen fører til mirakler til Herrens egen tid og på hans måde.

Brevet til galaterne i Det Nye Testamente beskriver høstens lov: »Hvad et menneske sår, skal det også høste.«²⁹ Vi bør »ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op.«³⁰ Sagt på en anden måde, så høster vi det, vi sår – godt bliver gengivet med godt og ligeså retskaffenhed, retfærdighed og barmhjertighed.³¹

London og Luke Brockbank, trofaste hjemvendte missionærer, som for nylig blev beseglet i det hellige tempel, siger, at de lærte høstens lov at kende i haven sammen med deres familie, da de voksede op.

[Begynd videotranskription]

London: Vi stod meget tidligt op, før bierne og før varmen for at få fjernet så meget ukrudt som muligt, så så mange planter som muligt og forsøge at få alt til at gro med gødning og barkflis og blot få alt til at passe med den korrekte sæson.

Jeg mener, at alle elsker at plukke frugten – og spise noget af den, mens man plukker den – men jeg synes, at den største udfordring er at fjerne ukrudt, fordi man ligger på knæ og bruger sine hænder, og efter nogen tid begynder det at gøre ondt. Og dine hænder er beskidte. Vores fingerspidser og tommelfingre bliver grønne af at trække ukrudt op.

Ældste Gong: Det er derfor man siger, at man har grønne fingre.

London: Ja, man tror, at det er, fordi planterne vokser godt; men det er, fordi ukrudtet bliver trukket op.

Luke: London talte om, hvordan man gør alt det grundlæggende, som man gør for at passe en have. Man skal for eksempel gøde og så. Man kan ikke nøjes med at se til haven en gang om ugen og forvente, at alt går strålende.

[Afslut videotranskription]

Ældste Gong: Jeg spurgte London og Luke om vor Frelser som det sande vintræ, der nærer os åndeligt.³²

[Begynd videotranskription]

London: Når vi passer planterne i vores have, er vi nødt til at gøde dem, så de har de rette næringsstoffer til fortsat at vokse. Det svarer til vores vidnesbyrd, derved at vi ikke blot kan leve af en åndelig oplevelse. Vi må hele tiden have en konstant fornyelse med nye oplevelser. At huske vores åndelige oplevelser – de er vidunderlige at tænke over, men vi har hele tiden brug for flere.

Luke: Det eneste, vi kan have 100 procent tillid til, er Frelseren. Og jeg tænker, at han på den måde virkelig er det sande vintræ, at vi altid kan stole på ham. Og hvis vi forsøger bedst muligt at rette vores vilje ind efter hans, som der står – at han er i os, og vi er i ham – Frelseren er den, som virkelig kan få os til at gennemføre.

London: Jeg elsker Frelseren, og jeg har et stærkt vidnesbyrd om ham, og hvad han har gjort for os. Han føles virkelig som vores bedste ven, som en, der aldrig vil forlade os. Jeg er sikker på, at vi alle har oplevet gode venner, som har svigtet os, uventet eller forventet. Uanset hvordan, så er det ikke en sjov oplevelse. Men det er så vidunderligt at vide, at Frelseren aldrig gør det, at han altid vil være med os, og at han er der for at trøste os og hjælpe os, når vi har brug for det.

[Afslut videotranskription]

Ældste Gong: Tak til London og Luke. London, Luke og jeg talte om retfærdighed og barmhjertighed i høstens lov. Vi høster, hvad vi sår. Men Gud tilføjer også sin nåde til vores indsats. Apostlen Paulus sagde: »Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst.«³³ Når Gud giver væksten, åbner han himlens vinduer og udgyder velsignelser uden mål over jer.³⁴ Set med åndelige øjne overgår Herrens inderlige barmhjertighed ofte gavmildt det, som vores indsats alene kan fortjene.

Nogle gange føles livet uretfærdigt og urimeligt med hårde, mørke, ensomme øjeblikke. Med et retfærdigt ønske og lydig indsats kan vi føle, at vi har gjort alt, hvad vi er blevet bedt om. Alligevel er det måske ikke gået, som vi kunne have ønsket. Det er hårdt. Vi kan føle os fortvivlede, utilfredse eller måske tilmed bitre. Husk på i sådanne tider, at på måder, som vi ikke kan fatte, er »Menneskesønnen … steget ned under dem alle.«³⁵ Han forstår, fordi han har været der.³⁶ »Se,« siger vor Frelser, »i mine håndflader har jeg tegnet dig.«³⁷ Han lover: »Alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig.«³⁸

Vi venter på Herren med forventning og nogle gange med uro. Hans løfter er sikre: »De, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.«³⁹ Ja, »om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.«⁴⁰ »Himlen bortage vor jordiske nød.«⁴¹

Gud vil i sin egen tid og på sin egen måde godtgøre uretfærdigheder, sorger og skuffelser. For de villige og ydmyge er hans evangelium et med anden og tredje chancer, ja indtil syvoghalvfjerds gange.⁴² De, som holder Guds bud er og vil blive velsignet i alt.⁴³

I vore dage med umådelige lidelser og humanitære behov overalt føler vi en overbevisende begrundelse og et guddommeligt formål ved at tilbyde kristen tjeneste. For os betyder kærlighed til Gud og vores næste en pagtsmulighed og et pagtsansvar. En nylig undersøgelse i Kirken angiver, at unge voksne identificerer sig med og gør noget ved presserende humanitære behov i Europa, Central- og Sydamerika, Caribien, Asien, Afrika, Nordamerika, Stillehavsområdet og næsten alle andre steder rundt om i verden. I og jeres venner, for blot at nævne et par eksempler:

Syer mundbind.
Støtter flygtningecentre for kvinder.
Bidrager med oprydning og nødhjælp ved naturkatastrofer.
Leverer ernæring til børn.
Opbygger lokalsamfund og
leverer mad til fødevarebanker.⁴⁴

Under denne COVID-pandemi har vores medlemmer, vores venner og vores kirke leveret den største humanitære hjælp nogensinde med 1031 COVID-19-projekter i 151 lande. De nødlidende har modtaget over 28,5 millioner genstande til personlig beskyttelse (PPE), 3,5 millioner portioner madvarer, 1,8 millioner hygiejnesæt og 1,7 millioner styk medicinudstyr og sundhedsmaterialer.

Hidtil har over 700 lastbillæs med mad og andre nødvendigheder fra gård til bord tilbagelagt 2,5 millioner km fra vores kirkes biskoppernes forrådshuse til 380 fødevarebanker, herberger for hjemløse og velgørende organisationer. Jeg spurgte, hvad en typisk stor lastbil kan medbringe. Hver stor lastbil kan typisk medbringe 3.264 dåser med oksekød eller kalkun, 7.488 dåser med majs, grønne bønner eller hakkede tomater, 6.528 dåser med gryderetter, suppe eller chili samt 792 glas med vores kendte – og det er min favorit – kirkeproducerede peanut butter fuld af ernæring, energi og velvilje.

Vores lastbiler medbringer også frugt, grøntsager og budding produceret eller bearbejdet på Kirkens 19 gårde, 3 frugtplantager, 4 konservesfabrikker, 1 mejeri og 3 slagterier. Måske bor I i et lokalsamfund, hvor vores kirke har et samarbejde med lokale grupper om at uddele mad og andre fornødenheder.

Global fødevarehjælp og fødevaresikkerhed bekymrer os. FN forudsiger, at forstyrrelser forårsaget af COVID kan presse yderligere 130 millioner mennesker ud i kronisk sult. Selv om det blot er en begyndelse er vores humanitære bidrag vedvarende, nødvendige og velkomne i sårbare områder som Somalia, Yemen, D.R. Congo, Haiti og Zimbabwe og i konfliktregioner i blandt andet Syrien, Yemen, Sydsudan, D.R. Congo og Sahelregionen i Afrika.

Sultne børn behøver mad. Sammen med en humanitær partner leverer vi 30 millioner måltider til skolebørn i ni udviklingslande. Hvert måltid indeholder 482 livgivende kalorier fra korn, protein, grøntsager og frugt.

Som vi har set bidrager vores kirke med globale humanitære bidrag og bidrager også med gavmild støtte i Nord- og Sydamerika og i andre områder, hvor der bor mange kirkemedlemmer.

Flygtninge og interne flygtninge er en stor humanitær udfordring. Vores kirke deltager i første række i mange flygtningekriser. Sammen med vores partnere bidrager vi med mad, hygiejne, vand og sanitet, lejrsæt, tøj, personlig beskyttelse og uddannelsesmæssig støtte i Latinamerika, Europa, Afrika, Asien og Mellemøsten.

Vi tilpasser os og opfylder lokale behov. Vi respekterer lokale skikke og kultur. For eksempel efterlod den ødelæggende tsunami i Indonesien i 2004 omkring 228.000 dræbte eller savnede. Vores verdensomspændende faste bidrog til at genopbygge moskeer, købe symaskiner til at fremstille det nødvendige traditionelle tøj samt genetablere hjem og skoler. Islamiske ledere sagde til os: »Vi faster, så bidrag fra en faste har en særlig betydning for os. Jeres faste og ofre afspejler jeres tro og kærlighed til Gud.«

Som Jesu Kristi disciple opfordrer vores pagtsbånd til Gud og med hinanden os til at være gode og gøre godt. Som I ved yder vores kirke humanitær hjælp uden hensyn til at race, religiøs tilknytning eller nationalitet. Vores humanitære aktiviteter anvendes ikke til at forkynde vores tro. Vi samarbejder med partnere fra alle trossamfund eller uden tro. Vi reagere på umiddelbare og langsigtede behov. Vi forbliver, så længe der er behov, længe efter at tv-kameraerne er væk. Vi fremmer selvværd og selvhjulpenhed. Vi føler vor himmelske Faders velsignelser, når vi giver udtryk for vores kærlighed til Gud ved at gøre alt muligt for vores brødre og søstre – hans sønner og døtre – overalt og på enhver måde, vi kan.

Brødre og søstre, når I lærer, udvikler jer og tjener, og når I stræber efter at være tapre i jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus, vær da tålmodige og forstående over for jer selv. Alt for ofte er vi for hårde ved os selv. Herren indbyder os til at komme, som vi er, til at gøre alt i »visdom og orden.« Han forventer ikke af os at løbe hurtigere, end vi har styrke til, selv når vi er ihærdige og tapre.⁴⁵

Nogle gange kan vi føle os mindre ønskede eller mindre forpligtede, når Herren ikke har bedt os om at gøre »noget svært.«⁴⁶ Alligevel er det, som Herren for det meste behøver, at vi lader vores klare lys skinne klart hver dag. Husk, Jesus er det sande vintræ. Jeres åndelig vækst og lykke er dyrebar for ham.

Lad mig sammenfattende, nu hvor dette nye år begynder, opfordre jer til at modtage de fulde velsignelser fra de tre opfordringer.

»Stands, og forstå, at [Gud] er Gud.«⁴⁷ Lad hans godhed og skaberværk fremme jeres fantasi, berolige og forsikre jeres hjerte og vidne om, at han venter klar til at styrke jeres personlige forhold.
Forandr fremtiden nu. Frem multigenerationsforhold, der vil velsigne jer og dem omkring jer i mange år fremover.
Stol på høstens Herre til at hjælpe jer med at blive en bedre udgave af jer selv. Når vi arbejder sammen med og ved siden af Herren i hans vingård, vil høstens Herre give en rig vækst. Hans velsignelser består af en glæde, der er fuldkommen.⁴⁸

Tre andre handlinger vil hjælpe jer til at styrke jeres tro og til at være tapre i jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus:

Hav en gyldig tempelanbefaling. Gør det, selv om templet er delvist lukket. Gør det, selv om I har brug for at sætte noget på plads i jeres liv.
Lad jeres biskop eller grenspræsident vide, hvem og hvor I er. Hvis I for tiden ikke har en kirkekaldelse, så overvej at sige: »Biskop (eller grenspræsident), når Herren har en kaldelse til mig, vil jeg med glæde tjene i vores kirke.«

Vi har alle behov for vinger og rødder – en bred kreds af venskab og social omgang og en mindre kreds, hvor vi kan tjene regelmæssigt med vores jævnaldrende og omsorgsfulde ledere, herunder en biskop, som bærer nøgler.
Når I banker på, spørger og søger, så skab et personligt miljø, der fremmer tro og hjælper jer til at holde Guds bud. Guds bud, der er givet i kærlighed, beskytter og velsigner. Lev endelig værdigt, så Helligånden kan være jeres ledsager og hjælpe jer til at finde det, I har mest behov for og søger. Lad ikke verden foregive at tilbyde jer noget, som den ikke kan levere.

Kære brødre og søstre, Gud er vor evige Fader. Hans elskede Søn er vor Frelser, Jesus Kristus. Evige ordinancer, pagter og læren findes i hans genoprettede kirke, der er kaldet ved hans navn: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde fortsætter, fra profeten Joseph Smith til præsident Russell M. Nelson i dag. Mormons Bog og hellig skrift vidner om, ligesom jeg gør, at Jesus er Kristus.

Kære venner, lad jeres lys skinne!⁴⁹ Fortsæt trofast i jeres pagter og tappert i jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus. Må Gud favne jer i sin barmhjertighed og velsigne jer i jeres retskafne håb og ønsker. Må i finde et pagtsforhold og glæde i hans evangelium, et sted og plads i hans kirke, som er vores kirke. I vor Frelsers Jesu Kristi hellige navn. Amen.