Budbringere med gode nyheder
Årlig transmission for S&I 2023
Fredag den 27. januar 2023
Bror Chad H Webb: I antikken blev det anset for den højeste ære at blive udvalgt til at være budbringer af godt nyt, især at være budbringer om sejr i en krig. I 490 f.Kr. fik en ung mand ved navn Phidippides den ære at bibringe de urolige borgere i Grækenland nyheden om, at deres hære havde frelst nationen ved at besejre de persiske angribere. Legenden fortæller, at Phidippides løb hele vejen fra dalen ved Marathon til Athen for at proklamere de gode nyheder. Mere end 2.500 år senere mindes løbere, som er i langt bedre form end mig, det løb ved at løbe deres egen maraton.
Esajas henviste til begrebet om at være budbringer med godt nyt, da han sagde:
»Og disse er dem, der har forkyndt fred, som har bragt gode tidender om godt, som har forkyndt frelse og sagt til Zion: Din Gud regerer.
Og o, hvor herlige på bjergene var ikke deres fødder!
Og … hvor herlige på bjergene er ikke fødderne af dem, der endnu forkynder fred!«1
Disse vers fra skrifterne ændrede alt for mig, da jeg som ung missionær led af hjemve og var modløs. Ånden i disse vers åbnede mit hjerte og sind for den kendsgerning, at jeg var blevet vist den tillid at være budbringer af den største nyhed, som verden nogensinde kunne høre. Fortvivlelse og selvmedlidenhed blev fortrængt af håb og taknemlighed, og jeg har aldrig glemt den morgen, hvor jeg for første gang gennem Helligånden forstod, at jeg skulle repræsentere Frelseren ved at komme med godt nyt om hans uforlignelige kærlighed, hans sonoffer og hans sejr over synd og død.
Hver dag I går ind i et klasseværelse, er I budbringere om den gode nyhed om Jesu Kristi evangelium. Tak for at forkynde fred i en verden med splittelse og uoverensstemmelse og for at bringe lys og sandhed ind i en verden, som kan føles mørk og fuld af forvirring. Dette er den sande Jesu Kristi Kirke. I er blevet beredt og udvalgt til at være budbringere om fred til de unge og unge voksne i Herrens kirke. Det er en ære at repræsentere Jesus Kristus, at undervise i hans evangelium og at stræbe efter at undervise i det på hans måde.
Sidste år havde vi mulighed for at lære af ældste Dieter F. Uchtdorf, da han introducerede den nye håndbog Undervisning på Frelserens måde. Jeg elsker, at denne nye håndbog fokuserer på Jesu Kristi eksempel som mesterunderviseren. Som ældste Uchtdorf sagde: »Den bedste måde at blive en bedre lærer på er ved at blive en bedre Jesu Kristi tilhænger.«2
Nu, hvor Undervisning på Frelserens måde er tilgængelig, vil vi sende Håndbog i Evangelisk undervisning og læring på pension. Undervisning på Frelserens måde er ikke beregnet til at være et undervisningsmateriale; formålet med den er at bidrage med definitioner og forklaringer om effektiv læring og undervisning. Undervisningsmaterialer er tidligere og vil fortsat blive produceret til at hjælpe jer med at anvende de principper, der undervises om i Undervisning på Frelserens måde. Disse materialer omfatter nogle af elementerne i Evangelisk undervisning og læring, som har velsignet elever i årevis.
Jeg ved, at mange af jer allerede har brugt betragtelig tid på at studere Undervisning på Frelserens måde og på at overveje spørgsmålene til personlig evaluering. Tak for alt, hvad I gør, for at være kristuslignende undervisere i det gengivne evangelium.
For at gøre vores undervisningsmaterialer endnu bedre vil jeg også gerne bekendtgøre en tilpasning af den officielle formålserklæring for seminar og institut. Før jeg fortæller jer om den nye ordlyd i vores formålserklæring, så lad mig komme med lidt baggrund. I de sidste to år har vi fokuseret på at skabe læringsoplevelser, som fører til omvendelse, skaber relevans og en følelse af at høre til, og at gøre disse oplevelser tilgængelige for flere unge og unge voksne. Det er afgørende, at vi anerkender, at disse principper ikke er af lige stor værdi. Den ultimative hensigt er at skabe oplevelser, der indbyder vores elever til at lære om evangeliet og uddybe deres omvendelse til Jesus Kristus.
Relevans og at høre til er vigtigt, men de er indirekte resultater. De er midler til at opnå noget, der, hvis det anvendes effektivt, kan lede os til vores direkte mål om omvendelse. Relevans, der leder os til omvendelse, er mere end blot at tale med vores elever om noget af interesse. Intet er mere relevant for vores evige udvikling og lykke end Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Frelsesplanen er Guds plan for alle sine børn. Den har umiddelbar relevans og evig betydning for hvert eneste af Guds børn.
Relevans, der leder os til omvendelse, bliver etableret, når Helligånden hjælper eleverne med at forstå Guds plan, Jesu centrale rolle i den plan og evangeliets betydning i vores hverdag. Relevans, der leder os til omvendelse, hjælper elever til at se, hvordan skrifterne og nutidige profeters lærdomme relaterer til deres situation og behov. Den hjælper dem til at indse, hvordan evangeliet besvarer deres sjæls spørgsmål. Det sker, når de føler sig inspireret til at handle i tro på Jesus Kristus og oplever, at vor himmelske Faders lovede velsignelser opfyldes. Det er relevans, der fører til omvendelse.
Det er også sandt, at følelsen af at høre til i sig selv ikke er slutmålet. Faktisk bruges ordene at høre til på så mange måder, at det sommetider kan misforstås i forbindelse med, hvad vi mener med at høre til i en evangelisk sammenhæng. Mange af os har oplevet at høre til i en række forskellige situationer. Det skete for mig på sportshold, da jeg voksede op. Mine holdkammerater var mine nærmeste venner, og jeg følte mig bestemt engageret i vores sag for at få succes. Den form for tilhørsforhold er sundt og tilmed betydningsfuldt. Men der er så meget mere i forbindelse med at høre til, som fører os til omvendelse.
Ældste D. Todd Christofferson fortalte ved den sidste generalkonference, at læren om at høre til består af tre dele: Indsamlingen af Herrens pagtsfolk, tjeneste og ofre samt Jesu Kristi centrale rolle i at høre til.3 Disse begreber er helt centrale for, hvad vi mener, når vi taler om det begreb at høre til, som leder til omvendelse. At høre til omfatter bestemt at udvise kærlighed og respekt for hinanden. Det omfatter også principper, der bringer os til Frelseren og engagerer os i hans sag, når vi hjælper hinanden til at vandre på pagtsstien tilbage til ham.
Velsignelserne ved et ægte evangelisk centreret tilhørsforhold omfatter også pagtsforbindelser. At høre til, som det defineres gennem det gengivne evangeliums linse, hjælper os til at kende vores sande identitet og vores evige forhold til vor Fader i himlen. Vores pagter er gjort tilgængelige på grund af hans kærlighed til os og forbinder os til ham, til vores familie og til et samfund af troende, som har lovet at bære hinandens byrder. Denne type af tilhørsforhold leder til omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium.
Lad mig vende tilbage til ændringen i vores formålserklæring, som er blevet godkendt af Kirkens uddannelseskomité. I et forsøg på at placere omvendelse som det direkte formål med alle vores undervisnings- og læringsoplevelser, vil vores formålserklæring nu lyde: »Vores formål er at styrke unge og unge voksne til dybere omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, blive værdige til templets velsignelser og forberede sig selv, deres familie og andre til evigt liv hos deres Fader i himlen.« Denne justering vil hjælpe os til at organisere vores oplæring og vores indsats på at skabe læringsoplevelser i håb om, at vi kan hjælpe elever til at forblive Jesu Kristi disciple hele livet. En lærers fastsatte rolle i Undervisning på Frelserens måde vil fortsat være at hjælpe os til bedre at forstå, hvordan en lærer hjælper elever med at styrke deres omvendelse. Vi har også opdateret afsnittene Efterlev, Undervis og Administrer i forbindelse med vores retningslinjer, som man kan finde på S&I’s hjemmeside.
Uanset, hvad der måtte blive ændret eller lagt vægt på i vores indsats for effektivt at undervise i evangeliet, vil det, at vi vil være kristuscentreret, læringsfokuseret og skriftbaseret, aldrig ændre sig. Og vi vil altid prøve at tilføre vores undervisning og læringsoplevelser inspiration og vidnesbyrd fra Helligånden. Alt, hvad vi gør, bør styrke vores omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium, for han er svaret på elevernes udfordringer og spørgsmål. Han er deres udfrielses og forløsnings Gud.
Nu ønsker jeg at bekendtgøre en anden godkendelse fra Kirkens uddannelseskomité. Igen ønsker jeg før bekendtgørelsen at komme med lidt baggrund, denne gang ved at bruge et princip, som Frelseren underviste i. For nylig bemærkede jeg i lignelsen om sædemanden, at Jesus sagde, at nogle frø frembragte hundrede fold, nogle tres fold og nogle tredive fold. Det, der i denne gennemlæsning var betydningsfuldt for mig, var, at hver af disse grupper kom fra det, som Frelseren kaldte den gode jord. Det var ikke jorden på vejen, klippegrunden eller den mellem tidslerne; det var den gode jord.
Det fik mig til at tænke over, om vores nuværende metode omkring point for kurset, svarer til kun at anerkende dem, som frembringer hundrede fold, mens vi fejler i at anerkende og være taknemlige for den indsats og det bidrag, som de, som frembringer tres eller tredive fold, yder. Alle elever har en forskellig grad af støtte fra familien, forståelse af evangeliet og personlig forpligtelse. Vi bør bestemt have høje forventninger, men vi bør også være forsigtige med ikke at tage modet fra dem, som gør deres bedste i den situation, som de befinder sig i.
Disse vers fik os til at spekulere over, om det var muligt at fastholde høje standarder og finde måder, hvorpå vi kan personliggøre vores metode. Kunne vi finde en måde at opmuntre på og anerkende vækst og fremgang på ethvert niveau langs pagtsstien og hjælpe alle vores elever til at få succes? Kunne vi støtte dem i deres indsats for at studere skrifterne og lære om evangeliet med mere personligt motiverede mål, så eleverne udvikler vaner og mønstre, de bevarer længe efter deres tid i vores klasser?
Med dette i tankerne vil jeg gerne bekendtgøre følgende for seminar: Evaluering af læring vil gå fra en individuel bedømmelse til en gruppegennemgang, som sikrer, at eleverne har lært indholdet af det, der er gennemgået. De, der har mestret indholdet, kan eventuelt hjælpe andre, så alle får mulighed for at styrke deres forståelse. Evalueringsdelene i forbindelse med tro og anvendelse vil stadig være en individuel opgave, der er beregnet til at skabe mulighed for selvrefleksion. Læsekravet ændres også og vil ikke længere kræve 75 procent læsedage i hvert semester.
Fremadrettet vil seminarelever for at få point nok til at bestå kurset skulle læse udvalgte passager fra bogen med hellig skrift i hvert semester. For eksempel kommer eleverne i det første semester i Lære og Pagter – Kirkens historie til at læse Joseph Smith-Historie. De vil derpå blive bedt om at sætte flere, personligt motiverede læsemål med høje forventninger om øget udvikling. Disse personlige mål bør reflektere en elevs evner og anerkende deres individuelle indsats og fremgang.
Lærerne vil også opmuntre elever til at nedskrive, hvordan det går med deres individuelle mål og opmuntre dem til at følge op. De vil opmuntre elever til at læse læseopgaven i skrifterne for Kom og følg mig i ugen med seminar, enten individuelt eller sammen med deres familie. Lærerne vil også opmuntre elever til hele tiden at studere Mormons Bog individuelt eller med deres familie. Der bliver meget snart sendt oplysninger til jer om begge disse ændringer, herunder detaljer om iværksættelse og tidslinjer, og hvad det kan betyde for tidligere semestre, hvor kravene ikke blev opfyldt.
Nu ønsker jeg at fortælle jer noget, som præsident Henry B. Eyring sagde, da denne ændring blev drøftet. Han sagde: »At lykkes med dette vil kræve en mere personlig og individuel opmærksomhed fra lærerne. Det vil blive en ekstra byrde, men en byrde, som lærere bør være glade for at bære, for deres personlige omsorg er lige så vigtig som deres undervisning i klasseværelset. Hvis nogen kan gøre det, så er det jeres lærere. De er vidunderlige.«
Jeg er enig med præsident Eyring; I er vidunderlige. Jeg forstår også, at en bevægelse bort fra stramme standarder til individuelle mål vil kræve mere tid og opmærksomhed fra jer. Men hvad kan vi gøre, som vil velsigne vores elever mere, end at hjælpe dem med at skabe en personlig daglig vane med at studere skrifterne, som er motiveret af de rette årsager?
Og til sidst: Kravene for tilstedeværelse forbliver uændrede. Hjælp eleverne til at forstå, at deres oplevelser i klassen øger deres forståelse af evangeliet og styrker deres tro. Det er grunden til, at de ønsker at være til stede, ikke kun for at få point. Den elev, som forstår dette, vil ønske at være der 100 procent af tiden.
I Institut vil vi fortsætte med de samme krav for point, men vi vil lægge vægt på de personligt motiverede årsager til at være til stede og engagere sig i læringsprocessen. Årsager som at styrke sin tro, komme Frelseren nærmere og at lære hans evangelium bedre at kende hjælper eleverne til at forstå hvorfor, det hjælper dem til at sætte mål, som gør, at de kommer Herren nærmere, og det tilskynder dem til at være ansvarlige over for ham.
Mange af vores elever begynder først nu på deres rejse, og de opfordres, måske for første gang, til at gøre plads til troens frø i deres liv. I stedet for at være bekymrede for, at de endnu ikke har oplevet alt, som en mere moden elev har oplevet, bør vi være taknemmelige for deres ønske om at tro. Når de ser, at frugterne er gode, bør vi glæde os med dem og fejre den gave fra vor Fader i himlen. Derefter kan vi tålmodigt vente på den dag, hvor frøet bliver et træ, som vokser op til evigt liv.
Jeg opfordrer jer til fortsat at studere Undervisning på Frelserens måde og til at overveje, hvad mere Herren vil lære jer om omvendelse, relevans og at høre til. Overvej også omhyggeligt principperne bag ændringerne i vores formålserklæring og kursuskrav. Inddrag med omtanke disse ændringer på måder, som inspirerer og velsigner alle jeres elever.
Til sidst opfordrer jeg jer til at fortsætte med at fokusere på Jesus Kristus i hele jeres indsats. Overvej bønsomt, hvordan I kan lære af Herren, lære at følge hans eksempel som selve Mesterunderviseren og lære at stole mere på hans nåde og hans kærlighed, mens I stræber efter at velsigne dem, I elsker. Jeg vidner om, at han er vejen. I Jesu Kristi navn. Amen.