Mød livets og troens udfordringer
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 19. november 2023
Ældste Quentin L. Cook: Når Mary og jeg har gennemgået spørgsmålet om at møde livets og troens udfordringer, anerkender vi, at hver generation kommer i situationer, der kan føre til en troskrise. Når vi ransager skrifterne og gennemgår Guds handlinger med sine børn, fremhæves to temaer.
For det første er der modsætninger på alle områder, og der er en modstander, som ikke ønsker, at vi har tro på Gud, derfor må hver generation finde og erhverve deres egen kundskab og deres eget vidnesbyrd om Gud.
For det andet må hver generation forstå, hvem de er og deres evige identitet. Begge dele kan være vanskelige at se, for modstanderen ønsker ikke, at I har en klar forståelse af Gud Faderen og Jesus Kristus og deres plan for lykke for jer, og hvem I er i relation til dem.
I 1960’erne var Mary og jeg unge voksne. Jeg tog eksamen fra Stanford Law School og begyndte som advokat. Mary havde på Stanford arbejdet på en kandidatgrad og var nybagt mor. Udfordringer i livet og til tro og de sociale forstyrrelser var anderledes, men dog meget tilsvarende det, som unge voksne oplever i dag.
Mary, hvad var nogle af de udfordringer, der fandtes dengang?
Søster Mary Cook: Man så en fremherskende narkotikakultur, især i området omkring San Francisco-bugten, hvor vi boede. Store optøjer og protester over samfundsproblemer var almindelige. USA’s deltagelse i konflikten i Vietnam var meget upopulær, og protester fra studerende lammede universiteter. Og for mig personligt oplevede jeg, at i stedet for traditionel melodisk musik, hvor par dansede sammen, så ændrede musikken sig. Musikken havde en stærk rytme, og var meget høj – og folk dansede hver for sig.
I hele verden blev nogle af disse udfordringer og mange flere ofte brugt til at angribe religion og tro på Gud.
Ældste Cook: Den 8. april 1966 havde magasinet Time, som mange læste dengang, som sit tema valgt denne provokerende og uærbødige titel: »Er Gud død?«
I tidsskriftets leder angav redaktøren, at tanken kom fra den »stigende bekymring blandt teologer omkring Gud og den sekulære verden midt i 1960’erne«.1 Artiklens indhold var primært sekulært og omtalte ikke religion eller tro på en tilfredsstillende måde.2
Naturligvis har spørgsmål om tro ikke kun eksisteret i 1960’erne eller i dag. De har altid eksisteret. Da apostlen Paulus besøgte Athen, forsøgte han at undervise dem om Jesu Kristi opstandelse. Vi læser om hans indsats i Apostlenes Gerninger: »For athenerne og de fremmede tilflyttere brugte ikke deres tid til andet end at fortælle eller høre nyt.«3
Lyder det ikke som de sociale medier i verden i dag?
Da folkemængden indså det enkle religiøse og trosbaserede i Paulus’ budskab, heriblandt hans vidnesbyrd om Jesus Kristus, afviste de det.
Foruden tro på Gud er ængstelse omkring vores sande identitet også blevet udfordret i hele den kendte historie. Vi har ikke til hensigt at tale om alle spørgsmål i forbindelse med identitet i verden i dag. Men svaret har altid været det samme. Vi er alle åndelige børn af den samme kærlige himmelske Fader. Præsident Russell M. Nelson har omtalt dette på en direkte måde. Han har fremhævet tre varige betegnelser: »Guds barn«, »pagtens barn« og »Jesu Kristi discipel«.4
Han har også opfordret os til ikke at sætte os selv eller andre i bås. Mange af de problemer, vi står overfor, vil blive løst, hvis vi ser os selv som børn af en kærlig, himmelsk Fader.
De, som ønsker at ødelægge tro, hævder ofte, at tro ikke længere er relevant. De ønsker fejlagtigt, at deres personlige holdninger til vor tids sociale spørgsmål skal erstatte gudgiven åbenbaring og befalinger. De formoder og hævder, at et stort antal personer har de samme sociale indstillinger og ikke længere er trofaste medlemmer.
Til jeres orientering er unge og unge voksne ikke mindre aktive og forlader ikke Kirken i større antal end tidligere, som det er blevet bredt omtalt. Antallet af missionærer kaldet til at tjene er vokset betragteligt. Procentdelen af kirkedeltagelse blandt den opvoksende generation viser en konstant voksende tendens.5 Desuden er antallet af unge voksne, som deltager i institut, også voksende.
Tro nu ikke, at jeg kritiserer dem, der tvivler; det, jeg foreslår er, at måden hvorpå I møder jeres tvivl, er vigtig. Svaret på denne udfordring er Jesu Kristi evangelium. Jeg lover jer: Hvis I trofast læser i skriften, beder og efterlever jeres religion, vil I, med tiden, finde svar på jeres spørgsmål og løse tvivlsspørgsmål, der fra tid til anden måtte opstå.
En af mine yndlingsberetninger i skriften står i Markusevangeliet og handler om faderen, som ønsker, at hans søn bliver befriet fra en ond ånd. I beretningen i skriften spørger Frelseren reelt faderen, om han tror, at hans søn kan blive helbredt. Faderen svarer med tårer i øjnene: »Jeg tror, hjælp min vantro!«6 Det var acceptabelt for Herren, og han irettesatte ånden og helbredte sønnen.
Lektien er ikke at lade tvivl eller vantro overvinde vores tro. Flittigt studium af skriften, oprigtig bøn, bevidst efterlevelse af vores religion og at følge råd fra Herrens profet vil muliggøre, at I overvinder udfordringer af jeres tro.