Tro på fremtiden
Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne
Søndag den 5. maj 2024
Tusind tak, ældste og søster Gilbert, for jeres kommentarer og vidnesbyrd. Og jeg husker den oplevelse i Peru og også jeres undervisning, og hvor velsignede vi og de var for jeres undervisning dengang.
Jeg vil gerne afslutte mine bemærkninger med ét ord: Håb.
Jeg tror, at det er lettere for os ældre mennesker at anerkende Herrens hånd i vores liv, end det er for jer unge. Fordi vi har levet mange flere år og har haft mange flere oplevelser i vores liv, er vi i stand til at se tilbage og se en kærlig himmelsk Faders hånd, der har vejledt og beskyttet os hele livet.
Når jeg ser tilbage nu, kan jeg se, at i mange øjeblikke, hvor jeg troede, jeg var alene, var jeg det ikke. Jeg kan se, at da nogle døre blev lukket, og jeg spekulerede på hvorfor og klagede over det, da jeg troede, at mine bønner ikke blev besvaret, blev en anden dør i et andet øjeblik eller et andet sted faktisk åbnet til en bedre vej. Men jeg kunne ikke se det dengang. Men jeg kan se det nu, når jeg ser tilbage.
I mange andre øjeblikke troede jeg, at jeg var den, der tog kloge beslutninger alene eller med Mônica, og jeg troede, at jeg var den kloge, der byggede min lyse fremtid. Jeg kan nu se en usynlig hånd bag kulisserne, der ledte mig og beskyttede mig mod mulige fejltagelser. Jeg kan se, at han altid var der for mig.
Derfor kan jeg vidne om, at vi har en Fader i himlen, som kender os og holder af os. Jeg kan vidne om, at vi har en Frelser, der elsker os og er klar til at hjælpe os i alle livets forhold.
Sommetider tror nogle af jer måske, at ingen ved, hvad I går igennem i jeres liv, og måske har I ret; det gør vi ikke. Men det gør Frelseren. Ældste Bednar har lært os:
»Der findes ikke den fysiske smerte, den sjælekval, den lidelse i ånden, det handicap eller den svaghed, som I eller jeg kan opleve på vores jordiske rejse, som Frelseren ikke først har oplevet. I og jeg kan i et øjebliks svaghed udbryde: ›Ingen forstår mig. Ingen ved, hvordan jeg har det.‹ Det er der måske heller ikke noget menneske, der gør. Men Guds Søn kender og forstår os fuldt ud, for han følte og bar vores byrder, før vi selv gjorde det. Og eftersom han har betalt den højeste pris og båret den byrde, har han fuldkommen empati og kan udrække sin barmhjertigheds arme mod os i mange faser af vores liv.«
I Alma 7 lærer vi, hvordan og hvorfor Frelseren er i stand til at yde denne form for hjælp.
»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme.«
Frelseren har lidt, ikke blot for vores skrøbeligheder, men han led også den uretfærdighed, den smerte, den kval og alle de følelsesmæssige bekymringer, som vi kan opleve.
Og så konkluderer Alma:
»Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.«
Jeg har et personligt vidnesbyrd om denne himmelske hjælp. Jeg har oplevet den i min ungdom, i mit ægteskab, i opdragelsen af mine børn og som leder. Jeg ved, at min Forløser lever, og gennem hans nåde og velsignelserne ved hans forsoning kan vi have håb og glæde i dette liv og en evig familie i det næste.
Jeg vidner om dette af hele mit hjerte i Jesu Kristi navn. Amen.