7:42

Foredrag for unge voksne

Verdensomspændende foredrag for Unge Voksne

Søster Susan K. Bednar

Søndag d. 3. november 2024

Hvor er det en fornøjelse at være tilbage på BYU-Idaho, et sted vi kender godt og holder virkelig meget af. Da ældste Bednar tjente som rektor på BYU-Idaho, var vores egne børn unge voksne. I aften er vi her sammen med nogle af vores unge voksne børnebørn! Jeg beder om, at Helligånden vil være med mig og med jer, når jeg deler nogle tanker og følelser, som er kommet til mit sind og mit hjerte.

For flere år siden var ældste Bednar og jeg til et spørgsmål-og-svar-foredrag med en stor gruppe unge voksne. For nylig læste jeg de hundreder af spørgsmål igennem, som var blevet indsendt, og jeg blev overvældet af de mange spørgsmål, som var baseret på frygt, mangel på selvtillid og tillid og en smule tvivl på sig selv. Jeg besluttede mig for at fokusere mine bemærkninger i aften på nogle af disse spørgsmål, og at dele indsigt fra skriften og personlige oplevelser med jer, som jeg håber, vil være nyttige på jeres livsrejse – nu og i fremtiden.

Måske kan I relatere til dem, når I lytter til disse spørgsmål:

Hvordan kan jeg erstatte frygt med Kristuslignende kærlighed og tro?
Hvordan kan jeg forblive stærk, når jeg føler mig så svag?
Hvordan kan jeg lære at stole på Gud?

Jeg er sikker på, at vi alle har haft disse spørgsmål.

Det skriftsted jeg gerne vil bruge som fundament for mine ord i aften, findes i Esajas 41:10:

»Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.«

Forhåbentlig vil I, mens vi studerer dette skriftsted sammen et øjeblik, modtage indtryk, som vil hjælpe jer med at erstatte jeres frygt med Kristuslignende kærlighed og tro, opretholde en dybere overbevisning om, at I kan vedblive at være stærke, selvom I føler jer så svage, og få selvtillid, når I lærer at stole på Gud.

Lad os begynde med at overveje den første del af Esajas 41:10:

»Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke.«

Husk på beretningen i skrifterne i Lukas kapitel 24, hvor to af Jesu følgere, på dagen for hans opstandelse, går fra Jerusalem til landsbyen Emmaus.

På vejen slutter en fremmed sig til dem og spørger dem, hvorfor de er kede af det. De er forbavsede over, at denne mand ikke ved noget om det, der er sket i Jerusalem, og de fortæller ham om de sidste tre dages begivenheder. De fortæller om, hvordan Jesus blev anklaget på falsk baggrund og dømt til døden, blev korsfæstet og så på mirakuløs vis opstod. Disse mænd ved ikke, før de har afsluttet deres 11 km lange vandring, at de har vandret med selve den opstandne Herre.

Hvorfor er denne fortælling vigtig? Fordi jeg tror, at Jesus vandrer langt mere sammen med jer og mig på vores rejse gennem livet, end vi nogensinde vil forstå. Han er med os. Hvordan kan vi erstatte frygt med Kristuslignende kærlighed og tro? Husk denne sætning fra Esajas:

»Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke.«

Lad os nu kigge på den anden del af dette skriftsted:

»For jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig.«

Da vi boede her i Rexburg for mange år siden, kørte jeg til Salt Lake City for at være sammen med min kusine, dagen efter at hendes mand havde fået foretaget en åben hjerteoperation. Det var en usikker tid, og efter at have set hendes mand forstod jeg, hvorfor hun var så bekymret. Han var ikke i bedring, og hans læger afgjorde, at han skulle have en blodtransfusion.

Jeg havde aldrig set en blodtransfusion før, og jeg var overrasket over at se, hvordan blodet langsomt, dråbe for dråbe, dryppede ned i en tynd slange og løb ind i hans blodåre. Mens jeg så på, tænkte jeg på vor Frelser og tænkte på, hvor mange bloddråber, han havde udgydt for mig. I løbet af blot timer så jeg det nye liv, den nye energi og den nye styrke, som blodtransfusionen gav ham.

På en eller anden måde, og på en måde som jeg ikke fuldt ud forstår eller fatter, giver Jesu Kristi forsonende offer os styrke og hjælp til at gøre vanskelige ting. Vi bliver velsignet med at kunne gøre det, som vi ikke tror, at vi kan gøre. Hvordan kan vi forblive stærke, når vi føler os så svage? Husk denne sætning fra Esajas:

»For jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig.«

Lad mig dele nogle tanker om den sidste del af Esajas 41:10:

»Min sejrrige [højre] hånd holder dig fast.«

Den højre hånd bliver ofte omtalt som pagtshånden. På grund af vores pagtsforbindelse til Kristus kan vi have tillid til, at vores Frelser vil styrke, hjælpe og støtte os.

Dette får mig til at tænke på beretningen i Matthæus 14, hvor Jesu disciple er i en båd ude midt på søen, og de bliver kastet rundt af vinden og bølgerne. Peter ser Jesus, der går på vandet, og beder ham om at befale ham at komme ud til sig. Jesus opfylder hans ønske, og Peter begynder at gå på vandet hen imod ham. Og det går fint, så længe han forbliver fokuseret på Jesus. Men da Peter ser på den stærke storm, begynder han at synke og råber til Jesus om at frelse ham. »Straks rakte Jesus hånden ud [og] greb fat i ham.« Og jeg tror virkelig på, at han også vil gribe fat i os.

Hvordan kan vi lære at stole på Gud? Husk denne sætning fra Esajas:

»Min sejrrige hånd holder dig fast.«

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader kender os og elsker os. Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vor Frelser og Forløser. Han vandrer med os, han styrker os og han hjælper os. Og vi kan stole på, at han vil styrke, hjælpe og støtte os, når vi husker vores pagtsforbindelse med ham. Jeg ved, at Helligånden er en åbenbarer, som giver os tanker i vores sind og følelser i vores hjerte. Jeg ved, at ældste Bednar er blevet kaldet af Gud »ved profeti og ved håndspålæggelse.« Han er en Herren Jesu Kristi apostel.

I Jesu Kristi navn. Amen.