»Fred fra Frelseren«, Lille Liahona, mar. 2023, s. 2-3.
Fra Det Første Præsidentskab
Fred fra Frelseren
Tilpasset fra »Fred i dette liv«, Liahona, dec. 2016.
Frelseren sagde: »I verden har I trængsler« (Joh 16:33). Det betyder, at alle os her på jorden vil få nogle svære tider. Men han gav os også dette løfte: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer« (Joh 14:27). Ved at følge Frelseren kan vi føle fred i vores svære tider.
Når vi tager nadveren, lover vi at huske Frelseren. I kan tænke på ham på måder, der hjælper jer til at føle jer tæt på ham. Sommetider tænker jeg på, da han knælede i Getsemane have. Sommetider forestiller jeg mig, at han kalder Lazarus til at komme ud af graven. Når jeg gør det, føler jeg mig tæt på ham. Jeg føler taknemmelighed og fred. Det kan I også.
Jesus lovede, at når vi holder hans befalinger og følger ham, vil Helligånden være med os. Så kan vi finde fred, uanset hvad der sker i vores liv.
Historier om Jesus
Præsident Eyring sagde, at han føler taknemmelighed og fred, når han tænker på Frelseren i Getsemane. Hvilke historier om Jesus får jer til at føle jer tæt på ham?