»Søvnigt skriftstudium«, Vores Ven, jan. 2024, s. 30-31.
Søvnigt skriftstudium
Selvom det var tidligt, vidste Elvira, at det var det værd for at læse i skrifterne.
Denne historie fandt sted i Norge.
Elvira vågnede op til fars stemme. »Tid til skriftstudium,« sagde han.
Hun satte sig op i sengen og gned sine søvnige øjne. Det var stadig mørkt udenfor. Og det var koldt! Elvira havde ikke lyst til at forlade sin varme seng.
Mor sagde, at når de læste i skrifterne, kunne de lære Jesus bedre at kende. Men det var svært at læse i skrifterne hver morgen!
Elvira gik langsomt op ad trapperne og satte sig på sofaen ved siden af sin storesøster, Sigrid. Hun krammede en pude og puttede sig i varmen fra sit bløde tæppe. Hendes brødre var i det andet værelse og skulle til at begynde på deres online seminarklasse.
Fars telefon ringede. Han svarede, og familiemedlemmer dukkede op på skærmen. Moster Liv var klædt på og klar til at tage på arbejde. Deres kusine, Dorthea, havde stadig pyjamas på, ligesom Elvira.
Elvira vinkede til dem gennem videoopkaldet og gabte. De havde altid skriftstudium sammen med moster Liv og Dorthea. De boede i en anden del af Norge fire timer væk. Det var lettere for dem alle at læse i skrifterne, når de havde et mål om at ringe til hinanden hver dag. Og Elvira elskede at se sin kusine!
Nogle minutter senere kom mor med på opkaldet. »Hej piger!« sagde hun. Hun var på arbejdsrejse denne uge, men hun ringede stadig for at være med til familieskriftstudium.
De bad en bøn. Så åbnede Elvira sine skrifter. De var i gang med at læse Mormons Bog sammen. Alle skiftedes til at læse versene.
Elvira lyttede, mens de andre læste, men det var svært at holde sig vågen. Sigrid var faldet i søvn igen på sofaen. Elvira prikkede til hende. Men så fangede noget i verset hendes opmærksomhed.
»Og jeg så en jernstang, og den strakte sig langs flodbredden og førte til det træ, som jeg stod ved,« læste Dorthea.*
»Den historie kender jeg!« sagde Elvira. »Det er Lehis drøm.« Hun havde set en skriftstedsvideo om den. Der var et smukt træ med hvid frugt, og folk der holdt fast i stangen for at hjælpe dem med at komme hen til det.
»Kan du huske, hvad stangen symboliserer?« spurgte mor.
»Skrifterne?«
»Det er rigtigt!« sagde far. »Nefi lærer os senere, at jernstangen er ligesom Guds ord. Hvordan tror du, at vi kan holde fast i jernstangen ligesom folkene i Lehis drøm?«
»Vi holder fast i stangen lige nu!« Elvira holdt sin Mormons Bog op. »Ved at studere skriften.«
Mor nikkede. »Når vi læser i skrifterne, kommer vi tættere på Jesus Kristus. Præcis ligesom folkene kom tættere på livets træ, når de holdt fast i jernstangen.«
Mens de læste videre, forestillede Elvira sig, at hun greb fat i stangen og gik hen mod det smukke træ. Hun følte sig pludselig ikke søvnig længere.
Snart var de færdige. Moster Liv og mor skulle på arbejde. Og Elvira, Sigrid og Dorthea skulle gøre sig klar til at tage i skole.
»Farvel, allesammen!« Elvira vinkede til sin familie på skærmen. »Jeg elsker jer!«
Da hun løb nedenunder for at gøre sig klar til skole, følte Elvira sig varm indeni. Og ikke på grund af sit bløde tæppe. Hun vidste, at den varme følelse var Helligånden, der fortalte hende, at Mormons Bog var sand. Det var en god måde at begynde dagen på!
Illustration: Hector Borlasca