»En pilot i Herrens luftvåben«, Til styrke for de unge, jan. 2024.
En pilot i Herrens luftvåben
Lamar F. fra East Midlands i England har store mål, der holder ham flyvende, selv når livet er hårdt.
»Jeg har ønsket at flyve fly, så længe jeg kan huske,« siger 17-årige Lamar F. Da en ven fra den tid, hvor han kørte kørestolsræs, fortalte ham om en britisk velgørende organisation, der hjælper mennesker med handicap med at lære at flyve, blev Lamar ivrig efter at prøve.
Skyhøje drømme
Han tilmeldte sig to af velgørenhedsorganisationens programmer. Et af dem, Junior Aspiring Pilots Program (JAPP) (program for unge pilotkandidater), er lavet specielt til unge i alderen 12 til 18 år. Disse programmer og andre enetimer fører ham tættere på hans store mål – nemlig at få sit certifikat som privatpilot.
En del af inspirationen kommer fra hans familie. Lamars plejefar var den første person, der gjorde ham vild med at flyve, idet han tog ham med til flyveopvisninger hvert år. Senere, efter han blev adopteret af en anden familie som fireårig, fortsatte Lamars interesse for luftfart med at vokse, da hans adoptivfar tog et flyvecertifikat. »Han er inspirationen bag mit ønske om at blive pilot,« siger Lamar. Nu kan Lamars far flyve med ham i det enmotors fly med fem sæder, hvor Lamar lærer at flyve.
På Lamars første flyvetur i et rigtigt fly var han nervøs for, om han ville kunne huske alting. »Jeg bad en hurtig, stille bøn, før jeg skulle flyve, og det hjalp,« siger han. Nu er det sådan, at når han har svært ved at huske noget oppe i luften, så hjælper de små, stille bønner ham med at gøre det, han skal gøre. Selv når hans far ikke er med på bagsædet, ved Lamar altid, at han har sin Fader i himlen med sig.
Herrens hær
Det er ikke kun det at flyve, der holder modet oppe hos Lamar. »Jeg har altid været en stor fan af det britiske militær, alt fra en kongelig kroning til en begravelse,« siger han.
»På grund af mine handicap kan jeg ikke selv komme i militæret,« siger Lamar. Men en af hans tidligere ledere i Unge Mænd, der er tidligere soldat, har opmuntret Lamar. »Han har altid mindet mig om, at jeg ikke behøver at være i et verdsligt militær, fordi jeg allerede er en del af Herrens styrker,« siger Lamar. »At være en del af Herrens styrker får mig til at føle, at uanset hvad livet udsætter mig for, uanset hvad folk gør imod mig, så har jeg Jesus Kristus på min side.«
På det college for unge med særlige behov, som Lamar går på, prøver han at hjælpe andre på sin egen alder med at slutte sig til Herrens styrker, idet han deler evangeliet med dem. »Meget af tiden bliver jeg ignoreret,« siger han, »men noget af tiden ser jeg interesse. På grund af nogle af mine behov i øjeblikket er det ikke en mulighed at tjene som fuldtidsmissionær. Men jeg ser det sådan her: Jeg har ikke brug for et navneskilt for at være missionær.«
Fordi der er så få unge i hans menighed, er de fleste af Lamars venner ikke medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det er ikke altid let i skolen, især ikke når der, som Lamar siger det, er »totalt mange« fristelser. »Der er masser af studerende, der taler om upassende ting og lytter til upassende musik. Men nu er det bare sådan, at hvis noget sådant sker, så forlader jeg bare stedet og finder et andet sted, hvor der ikke foregår sådan noget.«
Forbliv stærk
Når fristelser opstår eller når andre ikke er interesserede i at høre om evangeliet, så tænker Lamar blot på sit yndlingsskriftsted: »Jeg og mit hus vil tjene Herren.« (Josva 24:15).
»Dette skriftsted har hjulpet mig med at forblive stærk i troen på Jesus Kristus,« siger han. Dette er især vigtigt i Lamars egen familie. Da Lamar var 10 år, holdt hans far op med gå i kirke. »Jeg var yngre dengang, så jeg forstod det ikke helt,« siger han. »Jeg prøvede at overbevise ham om at komme tilbage. Men jeg har lært, at det er ikke det, det handler om. Man giver dem tid.«
Lamar har stadig et tæt forhold til sin far og viser ham kærlighed på hverdagsvis, som for eksempel ved at fortælle ham, hvad der er sket i kirken eller ved at tilbringe tid sammen med ham. »Han har altid lært mig, at uanset hvad du går igennem, så er du nødt til at forblive stærk.« Til enhver ung med familiemedlemmer, der ikke er aktive i kirken, tilføjer han, »forbliv stærke. Bevar jeres tro. Giv ikke op, uanset hvad.«
Søger Kristus, når livet er hårdt
Lamar har også fundet mod gennem Kristus på andre personlige måder. »Jeg lider nogle gange af temmelig svær angst,« siger Lamar. »I sidste ende er den ultimative person, der giver mig modet til at fortsætte, Jesus Kristus selv. Han gik så meget igennem, men han fortsatte sin mission.«
Når Lamar har en særlig dårlig dag, forestiller han sig ofte, at Frelseren opmuntrer ham og siger: »Du kan godt. Du kan komme igennem alt.«
Han får også styrke fra sin mor og far, sine venner og andre mennesker, der er tæt på ham. »Der var et tidspunkt, hvor jeg nærmest blev ført ned ad den forkerte vej,« siger Lamar. Men takket være et godt støttesystem, var han i stand til at ændre kurs og styrke sit vidnesbyrd om Kristus.
»Jeg er stadig i gang med at udvikle mit vidnesbyrd,« siger han, »men det er dejligt at være en del af Herrens luftvåben og af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det er noget jeg sætter stor pris på.«
Hans rejse har ganske vist haft op- og nedture, men Lamar ved, hvad der holder ham flyvende. »Uanset hvilke trængsler eller problemer du går igennem, vil vor himmelske Fader være ved jeres side, fordi han bekymrer sig om jer og elsker jer.«