Øjne til at se og ører til at høre
Ældste Kim B. Clark
De Halvfjerds
Hvis vi vender os mod Kristus og åbner vore øjne og vore ører, vil Helligånden velsigne os, så vi kan se Herren Jesus Kristus virke i vores tilværelse.
I løbet af sin jordiske tjenestegerning udvirkede Jesus mirakuløse helbredelser og underviste med en sådan autoritet og kraft, at skrifterne siger, at »rygtet om ham nåede ud i hele Syrien … og store folkeskarer fulgte ham«.
Nogle af dem, der så ham helbrede og hørte ham undervise, afviste ham. Andre fulgte ham i noget tid, men forlod ham derefter. Herren Jesus Kristus var lige foran dem, men de så ikke, hvem han virkelig var. De var blinde, og de valgte at vende sig bort. Om dem sagde Jesus:
»Jeg kom til mine egne, og mine egne tog ikke imod mig.«
»Med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til.«
Der var dog mange mænd og kvinder, herunder hans trofaste apostle, der centrerede deres liv om ham. Selv om de kæmpede med verdens forstyrrelser, med forvirring over det, som han lærte dem, og endog med frygt, så troede de på ham, elskede ham og fulgte ham.
Om dem sagde Jesus: »Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører.«
Lige inden sin lidelse i Getsemane og på Golgata gav Jesus sine disciple dette bemærkelsesværdige løfte: »Den, der tror på mig, han skal også gøre de gerninger, jeg gør, ja, gøre større gerninger end dem, for jeg går til Faderen.«
Jesus opfyldte dette løfte fra pinsedagen, hvor disciplene blev velsignet med dåben med ild og med Helligånden. Ved tro på Kristus, omvendelse og lydighed blev Helligånden deres ledsager, ændrede deres hjerte og velsignede dem med et varigt vidne om sandheden.
Disse gaver og velsignelser styrkede Herrens disciple. Selv om den tid, som de levede i, var farlig og forvirrende, så modtog de den åndelige gave at have øjne, der så, og ører, der hørte. De begyndte ved Helligåndens kraft at se tingene, som de i sandhed er, især vedrørende Herren Jesus Kristus og hans værk blandt dem. Helligånden oplyste deres forstand, og de hørte Herrens røst mere tydeligt. Jesu Kristi evangelium sank dybt i deres hjerte. De holdt fast og var lydige. De prædikede evangeliet med frimodighed og styrke og opbyggede Guds rige. De havde glæde i Herren Jesus Kristus.
Vi har meget til fælles med disse trofaste mænd og kvinder i tidens midte. Vi lever også på en tid, hvor Herren Jesus Kristus udvirker mirakler blandt os, herunder helbredelse af de syge, renser os for synd, ændrer vores hjerte og åbner for frelsen af Guds børn på begge sider af sløret. I vor tid har vi også levende profeter og apostle, præstedømmekraft, åndelige gaver og de guddommelige velsignelser ved de frelsende ordinancer.
Vor tid er en farlig tid. En tid med stor ondskab og fristelse, en tid med forvirring og uro. I denne farefulde tid har Herrens profet på jorden, præsident Thomas S. Monson, kaldet os til at redde de sårede i ånden, modigt stå for sandheden og opbygge Guds rige. Lige meget hvor meget åndelighed, tro eller lydighed, som vi har nu, så vil det ikke være tilstrækkeligt for det værk, der ligger foran os. Vi har brug for større åndeligt lys og kraft. Vi har brug for øjne, der tydeligere kan se, at Frelseren virker i vores tilværelse, og ører, der bedre kan høre hans stemme dybt i vores hjerte.
Denne vidunderlige velsignelse kommer, når vi åbner vores hjerte og modtager, i sandhed modtager Herren Jesus Kristus, hans lærdomme og hans kirke i vores liv. Vi behøver ikke at være fuldkomne, men vi skal være gode og blive bedre. Vi er nødt til at stræbe efter at efterleve evangeliets enkle og klare sandheder. Hvis vi påtager os Kristi navn, handler med tro på ham for at omvende os fra vore synder, holder hans befalinger og altid husker ham, så vil vi modtage Helligåndens følgeskab gennem Jesu Kristi barmhjertighed og nåde.
Enkel lydighed lader Ånden komme ind i vores hjerte. I vores hjem beder vi i tro, gransker skrifterne og holder sabbatsdagen hellig. I vore kirkebygninger tager vi nadveren og indgår hellige pagter med vor himmelske Fader i Jesu Kristi navn. I hellige templer deltager vi i hellige ordinancer på vegne af vore brødre og søstre på den anden side af sløret. I vores familie og i de ansvarsopgaver, som Herren har givet os, rækker vi ud til andre, løfter deres byrder og inviterer dem til at komme til Kristus.
Brødre og søstre, jeg ved, at hvis vi gør disse ting, så vil Helligånden komme! Vi vil vokse åndeligt og få erfaring med Helligånden, og han vil være vores ledsager. Hvis vi vender os mod Kristus og åbner vore øjne og vore ører, så vil Helligånden velsigne os, så vi kan se Herren Jesus Kristus virke i vores tilværelse og styrke vores tro på ham med overbevisning og vished. Vi vil i højere grad se alle vore brødre og søstre på den måde, som Gud ser dem, nemlig med kærlighed og omsorg. Vi vil høre Frelserens stemme i skrifterne, i Åndens hvisken og i de levende profeters ord. Vi vil se Guds styrke hvile på hans profet og alle lederne i hans sande og levende kirke, og vi vil med sikkerhed vide, at dette er Guds hellige værk. Vi vil se og forstå os selv og verden omkring os på den måde, som Frelseren gør. Vi vil få det, som apostlen Paulus kalder »Kristi tanker«. Vi vil have øjne til at se og ører til at høre, og vi vil opbygge Guds rige.
Livet kan være hårdt, forvirrende, smertefuldt og nedslående. Jeg bærer jer mit vidnesbyrd om, at gennem Helligåndens følgeskab så vil Jesu Kristi evangeliums lys skære igennem forvirringen, smerten og mørket. Uanset om denne vidunderlige åndelige kraft kommer pludseligt eller tilflydende i en stille strøm, vil den tilføre helbredende kærlighed og trøst til den angrende, sårede sjæl, bryde mørket med sandhedens lys og fjerne modløsheden med håbet i Kristus. Vi vil se disse velsignelser komme, og vi vil ved Åndens vidnesbyrd vide, at det er Herren Jesus Kristus, der virker i vores tilværelse. Vore byrder vil vitterligt blive »opslugt i [vor Forløsers] glæde«.
Min mor og far havde en oplevelse for mange år siden, der illustrerer vigtigheden og styrken af øjne, der kan se, og ører, der kan høre. I 1982 blev mine forældre kaldet til at tjene i Davao-missionen i Filippinerne. Da min mor åbnede brevet og så, hvor de var blevet kaldet til, udbrød hun til min far: »Nej! Du er nødt til at ringe til dem og fortælle dem, at vi ikke kan tage til Filippinerne. De ved, at du har astma.« Min far havde døjet med astma i mange år, og min mor var meget bekymret for ham.
Nogle få nætter senere vækkede min mor min far omkring kl. 2.30. Hun sagde: »Merlin, hørte du den stemme?«
»Nej, jeg hørte ikke nogen stemme.«
»Nå, jeg har hørt den samme stemme tre gange her i nat, som siger: ›Hvorfor er du bekymret? Ved du ikke, at jeg ved, at han har astma? Jeg vil passe på ham, og jeg vil passe på dig. Gør dig klar til at tjene i Filippinerne.‹«
Min mor og far tjente i Filippinerne og havde en vidunderlig tid. Helligånden var deres ledsager, og de blev velsignet og beskyttet. Min far havde aldrig nogen problemer med sin astma. Han tjente som førsterådgiver i missionspræsidentskabet, og han og min mor trænede hundredvis af missionærer og tusindvis af trofaste sidste dages hellige som forberedelse til de nye menigheder og stave på øen Mindanao. De blev velsignet med øjne til at se og ører til at høre.
Brødre og søstre, jeg bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus. Jeg ved, at han lever. Han er vor Frelser og Forløser. Jeg ved, at hvis vi lader ham komme ind i vores liv og efterlever hans evangeliums simple og enkle sandheder, så vil vi kunne nyde Helligåndens følgeskab. Vi vil have den dyrebare gave at have øjne, der ser, og ører, der hører. Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.