Jesus Kristus: Vores omsorgsgiver
Når vi omvender os oprigtigt fra vores synder, lader vi Kristi sonoffer virke fuldt ud i vores liv.
Mine kære søskende, på denne strålende påskemorgen fryder mit hjerte sig over at mindes den mest vidunderlige, majestætiske, den mest ufattelige begivenhed, der nogensinde har fundet sted i menneskehedens historie – Herrens, Jesu Kristi forsoning. Profeten Esajas’ berømte ord højner storheden og uselviskheden ved Frelserens nedstigning og offer for alle Guds børn:
»Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.
Men han blev gennemboret for vore overtrædelser, han blev knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.«1
Ved frivilligt at påtage sig hele menneskehedens synder, grusomt at blive naglet til korset og sejrrigt overvinde døden på tredjedagen2 gav Jesus påskens forordninger, som var givet til Israel mange år før, en mere hellig betydning.3 Som opfyldelse af profeti bragte han sit eget legeme og dyrebare blod som det store og sidste offer,4 og han bekræftede således de traditionelle symboler, der bruges i fejringen af påsken.5 Ved at gøre dette oplevede Kristus en fysisk og åndelig lidelse, som det menneskelige sind slet ikke kan fatte. Frelseren selv sagde:
»For se, jeg, Gud, har lidt dette for alle …
Hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det –
dog, æret være Faderen, så drak jeg og fuldendte mine forberedelser for menneskenes børn.«6
Kristus opfyldte nådigt Faderens vilje7 gennem sit uendelige og barmhjertige offer. Han overvandt både den fysiske og åndelige død,8 der kom ind i verden med faldet,9 og tilbød os den storslåede mulighed for evig frelse.10
Jesus var den eneste, der var i stand til at udføre dette evige og fuldkomne offer for os alle.11 Han blev kaldet og udvalgt ved det store råd i himlen, før jorden blev skabt.12 Endvidere arvede han som født af en jordisk mor den fysiske død, men fra Gud som Faderens enbårne Søn arvede han magten til at nedlægge sit eget liv og derefter tage det tilbage.13 Derudover levede Kristus et fuldkomment og pletfrit rent liv, og derfor var han undtagen fra den himmelske retfærdigheds krav.14 Ved flere lejligheder sagde profeten Joseph Smith:
»Frelse kunne ikke komme til verden uden gennem Jesu Kristi mellemkomst …
»Gud … havde beredt et offer, idet han gav sin Søn, der til sin tid ville … åbne døren, hvorigennem mennesket igen kunne træde ind i Herrens nærværelse.«15
Selvom Frelseren gennem sit offer betingelsesløst ophævede den fysiske døds virkninger,16 fjernede han ikke vores personlige ansvar for at omvende os fra de synder, vi begår.17 Tværtimod gav han os en kærlig opfordring til at forlige os med vores evige Fader. Gennem Jesus Kristus og hans sonoffer kan vi opleve en mægtig forandring af vores sind og hjerte og skifte sindelag mod både Gud og livet i almindelighed.18 Når vi oprigtigt omvender os fra vores synder og vender vores hjerte og vilje til Gud og hans bud, kan vi modtage hans tilgivelse og i større udstrækning føle hans hellige Ånds indflydelse. Barmhjertigt undgår vi at skulle opleve en lidelse lige så dyb, som Frelseren gjorde.19
Omvendelsens gave er et udtryk for Guds velvilje mod sine børn, og det er en demonstration af hans uforlignelige magt til at hjælpe os med at overvinde de synder, vi begår. Det er også et bevis på den tålmodighed og langmodighed, som vor kærlige Fader har med vores jordiske svagheder og skrøbeligheder. Præsident Russell M. Nelson, vores kære profet, har omtalt denne gave som »nøglen til [glæde] og fred i sindet.«20
Mine kære venner, jeg vidner for jer om, at når vi omvender os oprigtigt fra vores synder21 lader vi Kristi sonoffer virke fuldt ud i vores liv.22 Vi vil blive fri for syndens lænker, finde glæde på livets rejse og blive berettiget til at modtage den evige frelse, som blev beredt helt fra verdens grundlæggelse, for alle, der vil tro på Jesus Kristus og komme til ham.23
Udover frelsens ophøjede gave tilbyder Frelseren os bistand og trøst, når vi møder modgang, fristelser og svagheder i vores jordiske liv, deriblandt de omstændigheder vi for nyligt har oplevet i den nuværende pandemi. Jeg forsikrer jer om, at Kristus altid er opmærksom på den modgang, vi oplever i vores liv på jorden. Han forstår al den bitterhed, pinsel og fysiske smerte, såvel som de følelsesmæssige og åndelige udfordringer, vi møder. Frelserens indre er fyldt med nåde, og han er altid rede til at bistå os. Det er muligt, fordi han personligt oplevede og i kødet påtog sig smerterne fra vores svagheder og sygdomme.24
Med sagtmodighed og ydmyghed i hjertet steg han ned under alle ting og accepterede at blive foragtet, afvist og ydmyget af mennesker, og han blev gennemboret for vores overtrædelser og laster. Han led dette for alle ved at påtage sig verdens synder,25 hvorved han blev vores allerstørste åndelige omsorgsgiver.
Når vi kommer ham nærmere, når vi overgiver os åndeligt til hans omsorg, vil vi blive i stand til at tage hans åg på os, som er let, ligesom hans byrde og således finde den lovede fred og hvile. Desuden vil vi modtage den styrke, vi alle behøver for at overvinde livets trængsler, svagheder og sorger, som er yderst svære at udholde uden hans hjælp og helende kraft.26 Skrifterne siger: »Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig.«27 »Og måtte Gud da tilstede jer, at jeres byrder må blive lette ved glæden over hans Søn.«28
Hen mod slutningen af sidste år hørte jeg om, at Mario og Regina Emerick, et elskeligt par, var gået bort. De var meget trofaste mod Herren og døde med fire dages mellemrum på grund af komplikationer i forbindelse med COVID-19.
En af deres sønner, der for tiden tjener som biskop i Brasilien, fortalte mig følgende: »Det var svært at se mine forældre tage fra denne verden på den måde, men jeg kunne tydeligt se Herrens hånd i mit liv midt i tragedien, for jeg fik en styrke og fred, der overgik min forstand. Gennem min tro på Jesus Kristus og hans forsoning, fik jeg himmelsk hjælp til at styrke og trøste min familie og alle dem, der hjalp os igennem denne svære oplevelse. Selvom det mirakel, alle havde håbet på, ikke fandt sted, kan jeg personligt vidne om mange andre mirakler, der er sket i mit eget og min families liv. Jeg følte en ubeskrivelig fred gennemtrænge mit hjertes inderste, det gav mig håb og tillid til Frelserens kærlighed til mig og Guds plan for lykke for sine børn. Jeg lærte, at på de mest sorgfulde dage står Frelserens kærlige arme altid åbne, når vi søger ham af hele vores hjerte, kraft, sind og styrke.«
Mine kære brødre og søstre, denne påskesøndag, bærer jeg højtideligt vidnesbyrd om, at Jesus rejste sig fra de døde, og at han lever. Jeg vidner for jer om, at Frelseren gennem sin uendelige forsoning har banet en vej, hvorad vi kan overvinde døden, både fysisk og åndeligt. Udover disse store velsignelser tilbyder han os tryghed og vished i svære tider. Jeg forsikrer jer om, at dersom vi sætter vores lid til Jesus Kristus og hans himmelske sonoffer og holder trofast ud til enden, vil vi nyde løfterne fra vor kærlige himmelske Fader, som gør alt, der står i hans magt, for at hjælpe os med at vende tilbage til hans nærvær en skønne dag. Dette er hans gerning og hans herlighed!29 Jeg vidner om, at Jesus er Kristus, denne verdens Forløser, den lovede Messias og opstandelsen og livet.30 Jeg deler disse sandheder med jer i hans hellige navn, Faderens Enbårne, vor Herre, Jesus Kristus. Amen.