Generalkonference
Til forsvar for vores guddommeligt inspirerede forfatning
Aprilkonferencen 2021


15:50

Til forsvar for vores guddommeligt inspirerede forfatning

Vores tro på den guddommelige inspiration giver sidste dages hellige et unikt ansvar for opretholde og forsvare den amerikanske forfatning og princippet om konstitutionalisme.

I disse svære tider har jeg følt, at jeg skulle tale om den inspirerede amerikanske forfatning. Denne forfatning er af særlig betydning for vores medlemmer i USA, men den er også en fælles konstitutionel arv på verdensplan.

I.

En forfatning er grundlæggende regler for at styre et land. Den giver struktur og rammer for udøvelse af statsmagt. Den amerikanske forfatning er den ældste skriftlige forfatning, der stadig er i kraft i dag. Selvom den til at begynde med kun blev adopteret af en lille gruppe kolonier, blev den snart model for resten af verden. I dag har alle nationer, bortset fra tre, nedfældede grundlove.1

I disse bemærkninger taler jeg ikke for nogen politiske partier, fløje eller andre grupperinger. Jeg taler for den amerikanske forfatning, som jeg har studeret i mere end 60 år. Jeg taler ud fra min erfaring som sekretær for retspræsidenten for USA’s Højesteret. Jeg taler ud fra mine 15 år som juraprofessor og mine 3½ år som dommer ved højesteretten i Utah. Vigtigst af alt taler jeg ud fra mine 37 år som Jesu Kristi apostel, der har ansvar for at studere betydningen af den guddommeligt inspirerede forfatning i USA, og hvordan den gør sig gældende for arbejdet i hans genoprettede kirke.

Den amerikanske forfatning er unik, fordi Gud har åbenbaret, at han har »lagt grunden til« den af hensyn til »rettighederne og beskyttelsen af alt kød« (L&P 101:77; se også v. 80). Det er derfor, at denne forfatning er af særlig interesse for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige over hele verden. Hvorvidt og hvordan dens principper bør anvendes i andre af verdens lande er op til dem selv at afgøre.

Hvad var formålet med, at Gud lagde grunden til den amerikanske forfatning? Vi ser det i læresætningen om handlefrihed. I det første årti for den genoprettede kirke led dens medlemmer vestpå under både personlig og offentlig forfølgelse. Det var delvist på grund af deres modstand mod slaveri blandt mennesker, der på det tidspunkt fandtes i USA. Under disse ulykkelige omstændigheder åbenbarede Gud evige sandheder om sin lære for Joseph Smith.

Gud har givet sine børn handlefrihed – kraften til at vælge og handle. Det mest ønskværdige grundlag for udøvelsen af den handlefrihed er stor personlig frihed til, at mænd og kvinder kan vælge og handle i overensstemmelse med deres personlige valg. Derpå forklarer åbenbaringen, at »enhver må stå til regnskab for sine egne synder på dommens dag« (L&P 101:78). »Derfor,« erklærede Herren, »er det ikke rigtigt, at noget menneske skal være i trældom i forhold til et andet« (L&P 101:79). Det betyder tydeligvis, at slaveri er forkert. Og i henhold til samme princip er det forkert, at borgere ikke har en stemme i valget af deres ledere eller udformningen af deres love.

II.

Vores tro på, at den amerikanske forfatning blev til ved guddommelig inspiration, betyder ikke, at hvert et ord eller sætning blev til ved guddommeligt diktat, det være sig for eksempel antallet af delstatsrepræsentanter, eller hvor gamle de mindst skal være.2 Forfatningen er ikke »et helt færdigudviklet dokument,« sagde præsident J. Reuben Clark. »Tværtimod,« forklarede han, »så tror vi på, at den må vokse og udvikles for at imødekomme en foranderlig verdens behov.«3 For eksempel ophævede inspirerede forfatningstillæg slaveriet og gav kvinder ret til at stemme. Imidlertid ser vi ikke inspiration i enhver af Højesterets afgørelser, som fortolker forfatningen.

Jeg tror, at USA’s forfatning indeholder mindst fem guddommeligt inspirerede principper.4

Det første er princippet om, at kilden til regeringsmagt er folket. I en tid, hvor suveræn eller enevældig magt generelt blev betragtet som en ret, konger havde fået fra Gud eller på grund af militærmagt, var det revolutionært at give den suveræne magt til folket. Filosoffer havde talt for det, men den amerikanske forfatning var den første, der gjorde alvor af det. At den suveræne magt ligger hos folket betyder dog ikke, at pøbelvælde eller andre grupperinger kan skride ind for at skræmme eller tvinge en regering til bestemte handlinger. Den amerikanske forfatning etablerede en konstitutionel demokratisk republik, hvor folket udøver sin magt gennem sine folkevalgte repræsentanter.

Et andet inspireret princip er adskillelsen af delegeret magt mellem nationen og dens delstater. I vores føderale system er dette ellers tidligere usete princip sommetider blevet modificeret af inspirerede tillæg, såsom den tidligere nævnte ophævelse af slaveriet, og at kvinder fik stemmeret. Det er bemærkelsesværdigt, at den amerikanske forfatning begrænser den føderale regerings ret til magtudøvelse til det, der står udtrykkeligt beskrevet eller ved udledning deraf, og forbeholder al anden ret til regeringsmagt til »de respektive stater eller befolkningen.«5

Et andet inspireret princip er magtdelingen. Godt og vel et århundrede før vores forfatningsforsamling i 1787, havde det engelske parlament været pioner ved at adskille den lovgivende og udøvende magt, da de fravristede kongen en vis magt. Inspirationen i den amerikanske forfatning var at uddelegere uafhængig udøvende, lovgivende og dømmende magt, således at de tre grene kunne tjekke hinanden.

Et fjerde inspireret princip er samlingen af vitale garantier for de borgerlige frihedsrettigheder og specifikke begrænsninger af den føderale regeringsmagt i the Bill of Rights [første ti tillægsparagraffer til USA’s forfatning], der blev tilføjet som tillæg blot tre år efter, at forfatningen trådte i kraft. The Bill of Rights var ikke noget nyt. Her kom inspirationen fra den praktiske implementering af principperne i England, der begyndte med Magna Carta. Forfatterne til forfatningen var bekendt med dem, for nogle af dem var også garanteret i koloniernes frihedsbreve.

Uden en rettighedslov kunne Amerika ikke have været værtsnation for genoprettelsen af evangeliet, der begyndte blot tre årtier senere. Der lå guddommelig inspiration bag den originale forordning om, at der ikke skulle være en religiøs test af folk i forbindelse med offentlige embeder,6 men tilføjelsen af religionsfrihed og de systemkritiske garantier i The First Amendment [den første tillægsparagraf] var altafgørende. Vi ser også guddommelig inspiration i den første tillægsparagrafs garanti af ytrings- og trykkefrihed og i den personlige beskyttelse i andre tillæg som fx mod kriminel forfølgelse.

Vi folket

For det femte og sidste ser jeg guddommelig inspiration i selve det afgørende formål med hele forfatningen. Vi skal regeres ved lov og ikke af enkeltpersoner, og vores loyalitet gælder forfatningen og dens principper og processer, ikke nogen valgt embedsmand. På denne måde er alle personer lige over for loven. Disse principper blokerer for autokratiske ambitioner, der har korrumperet demokratiet i nogle lande. Det betyder også, at ingen af de tre grene af magten bør være fremherskende over de andre eller hindre de andre i at udføre deres konstitutionelle funktioner i kontrollen af hinanden.

III.

Trods de guddommeligt inspirerede principper i USA’s forfatning er deres tilsigtede hensigter, når de udøves af ufuldkomne mennesker, ikke altid blevet opnået. Vigtige genstande for lovgivning som visse love, der regulerer familierelationer, er blevet flyttet fra delstaterne til den føderale regering. Den ytringsfrihed, der garanteres i den første tillægsparagraf, er sommetider blevet udvandet med undertrykkelse af upopulær tale. Princippet om magtens tredeling har altid været under pres, når den ene magtgren har udøvet eller forsøgt at hæmme den magt, der er uddelegeret til de andre.

Der er andre trusler, der underminerer de inspirerede principper i den amerikanske forfatning. Forfatningens statur svækkes af bestræbelser på at indføre nutidige trends i samfundet som erstattende årsag til, at den blev stiftet, i stedet for frihed og selvstyre. Forfatningens autoritet trivialiseres, når kandidater eller embedsmænd ignorerer dens principper. Værdigheden ved og kraften i forfatningen reduceres af dem, der henviser til den som loyalitetsprøve eller et politisk slogan, i stedet for dens ophøjede status som kilde til myndighed til og grænser for statsmagt.

IV.

Vores tro på den guddommelige inspiration giver sidste dages hellige et unikt ansvar for opretholde og forsvare den amerikanske forfatning og princippet om konstitutionalisme, hvor end vi bor. Vi bør stole på Herren og være positive omkring denne nations fremtid.

Hvad andet skal trofaste sidste dages hellige gøre? Vi må bede om, at Herren vil velsigne alle nationer og deres ledere. Dette er en af vores trosartikler. At være undersåtter til præsidenter eller herskere7 er naturligvis ingen hindring for, at vi personligt kan være imod visse love eller en vis politik. Det kræver, at vi udøver vores indflydelse høfligt og fredeligt, inden for de rammer som vores forfatning og gældende love udgør. Omkring omstridte emner bør vi stræbe efter at moderere og forene.

Der er andre pligter, som er en del af at støtte den inspirerede forfatning. Vi bør kende til og fremme de inspirerede principper i forfatningen. Vi bør finde og støtte vise og gode mennesker, der vil støtte disse principper i deres offentlige virke.8 Vi bør være oplyste borgere, der aktivt stræber efter at gøre vores indflydelse gældende i offentlige anliggender.

I USA og i andre demokratier udøves politisk indflydelse ved at stille op som politisk kandidat (hvilket vi opfordrer til), ved at stemme, ved at støtte økonomisk, ved medlemskab og tjeneste i politiske partier og ved vedvarende kommunikation med embedsmænd, partier og kandidater. For at et demokrati kan fungere godt, er der brug for alt dette, men en samvittighedsfuld borger behøver ikke at gøre det hele.

Der er mange politiske mærkesager, og intet parti, ingen platform eller enkelt kandidat, der kan imødekomme alle personlige præferencer. Enhver borger må derfor beslutte, hvilke spørgsmål der er vigtigst for dem på et givent tidspunkt. Derefter bør medlemmer søge inspiration til, hvordan de anvender deres indflydelse i henhold til det, man prioriterer. Denne proces vil ikke være let. Det kan kræve, at man skifter parti eller foretrukken kandidat – måske endda fra valg til valg.

Sådanne individuelle handlinger vil sommetider kræve, at vælgere støtter kandidater eller politiske partier eller platforme, hvis øvrige indstillinger de ikke kan godkende.9 Det er en årsag til, at vi opfordrer vores medlemmer til at afstå fra at dømme hinanden i politiske sager. Vi bør aldrig hævde, at en trofast sidste dages hellig ikke kan tilhøre et bestemt parti eller stemme på en bestemt kandidat. Vi underviser i de rette principper og overlader det til vores medlemmer selv at vælge, hvordan de vil prioritere og anvende disse principper i forskellige sager. Vi insisterer også på, og vi beder vores lokale ledere om at insistere på, at politiske valg og tilhørsforhold ikke bliver genstand for undervisning eller støtte ved nogen møder i vores kirke.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige vil selvfølgelig udøve sin ret til at støtte eller opponere imod specifikke lovforslag, som vi tror vil påvirke retten til fri udøvelse af sin tro eller andre vigtige interesser for Kirkens organisationer.

Jeg vidner om den guddommeligt inspirerede amerikanske forfatning og beder for, at vi, der anerkender Det Guddommelige Væsen, der inspirerede til den, altid vil opretholde og forsvare dens storslåede principper. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Se Mark Tushnet, »Constitution«, i Michel Rosenfeld og András Sajó, red., The Oxford Handbook of Comparative Constitutional Law, 2012, s. 222. De tre lande uden en nedskreven kodificeret forfatning er Storbritannien, New Zealand og Israel. De har alle stærke traditioner for konstitutionalisme, selvom de styrende forordninger ikke er samlet i et enkelt dokument.

  2. USA’s forfatning, artikel 1, 2. del.

  3. J. Reuben Clark jun., »Constitutional Government: Our Birthright Threatened«, Vital Speeches of the Day, 1. jan. 1939, s. 177, citeret i Martin B. Hickman, »J. Reuben Clark, Jr.: The Constitution and the Great Fundamentals«, i Ray C. Hillam, red., By the Hands of Wise Men: Essays on the U.S. Constitution, 1979, s. 53. Brigham Young havde et tilsvarende udviklingssyn på forfatningen, han sagde, at stifterne, »lagde grundvolden, og det var op til eftertiden at rejse overbygningen« (Discourses of Brigham Young, sel. John A. Widtsoe, 1954, s. 359.

  4. Disse fem svarer til, men er ikke identiske med dem, der fremsættes i J. Reuben Clark jun., Stand Fast by Our Constitution, 1973, s. 7; Ezra Taft Benson, »Amerikas guddommelige forfatning«, Stjernen, jan. 1988, s. 3; og Ezra Taft Benson, »The Constitution—A Glorious Standard«, Ensign, sep. 1987, s. 6-11. Se generelt Noel B. Reynolds, »The Doctrine of an Inspired Constitution«, i By the Hands of Wise Men, s. 1-28.

  5. USA’s forfatning, tillægsparagraf 10.

  6. USA’s forfatning, artikel 6.

  7. Se TA 1:12.

  8. Se L&P 98:10.

  9. Se David B. Magleby, »The Necessity of Political Parties and the Importance of Compromise«, BYU Studies, vol. 54, nr. 4, 2015, s. 7-23.