Kom til Kristus og kom ikke alene
Den bedste måde, I kan forbedre verden på, er ved at forberede verden på Kristus ved at invitere alle til at følge ham.
Jeg modtog for nyligt et brev fra en videbegærlig ung kvinde. Hun skrev: »Jeg sidder fast … Jeg er ikke sikker på, hvem jeg er, men jeg føler, at jeg er her for noget storslået.«
Har I nogensinde oplevet den følelse af søgen, spekuleret på om vor himmelske Fader ved, hvem I er, og om han har brug for jer? Mine kære unge, og alle andre, jeg vidner for jer om, at svaret er ja! Herren har en plan for jer. Han har forberedt jer til denne dag, lige nu, til at være en styrke og kraft for det gode i hans mægtige værk. Vi har brug for jer! Det vil ganske enkelt ikke være helt så storslået uden jer!
Ved en hellig lejlighed mindede vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, mig engang om to enkle sandheder, der er grundlæggende for jeres store og herlige arbejde.
Da jeg sad på sofaen med min mand, trak vores profet sin stol hen, så han sad næsten knæ mod knæ med os, og så på mig med sine gennemtrængende blå øjne. Jeg var ikke sikker på, om mit hjerte galoperede eller var stoppet fuldstændigt, da han kaldte mig til at tjene som Unge Kvinders hovedpræsident. Han stillede et spørgsmål, der stadig genlyder i mit hjerte: »Bonnie, hvad er det vigtigste de [unge] skal vide?«
Jeg tænkte et øjeblik og sagde: »De har brug for at vide, hvem de er.«
»Ja!« udbrød han, »og de har brug for at kende deres formål.«
Vor guddommelige identitet
I er hver især et elsket barn af vor himmelske Fader. Han elsker jer så fuldkomment, at han sendte sin Søn, Jesus Kristus, for at sone for jer og for mig.1 Frelserens kærlighed til os er ufejlbarlig – selv når vi fejler. Intet kan skille os fra Guds kærlighed.2 At huske på denne kærlighed kan skubbe de af verdens forvirringer væk, der forsøger at svække jeres tro på jeres guddommelige identitet og blænde for jeres potentiale.
Ved et FSY-stævne mødte jeg to unge kvinder, der havde kæmpet. Begge unge kvinder nævnte, at de havde vendt sig til deres patriarkalske velsignelse for at genfinde Herrens kærlighed og velsignelse til dem personligt. Find jeres patriarkalske velsignelse, ryst støvet af den om nødvendigt, men studér den ofte. Hvis I ikke har en, så få en – snart. Udskyd ikke at finde ud af mere om, hvad Herren ønsker at fortælle jer nu om, hvem I er.
Det evige formål med os
Præsident Nelsons anden sandhed, han nævnte for os den dag, er at vide, hvad der er vores formål. Det er vores storslåede og ædle opgave.
For mange år siden var min søn Tanner omkring fem år, da han spillede sin første fodboldkamp. Han var begejstret!
Da vi kom til kampen, indså vi, at hans hold brugte et fodboldmål i almindelig størrelse – ikke et lille pop-op mål, men et meget stort net, der virkede alt for stort til femårige.
Kampen blev meget betydningsfuld, da jeg så Tanner indtage målmandsposten. Jeg blev temmelig overrasket. Forstod han virkelig formålet med, at han vogtede målet?
Fløjten lød, og vi blev så opslugt af kampen, at vi helt glemte Tanner. Pludselig fik en fra modstanderens hold fat i bolden og driblede den hurtigt ned mod ham. Jeg så hen mod Tanner for at sikre mig, at han var klar til at stå fast og forsvare målet. Jeg så noget, jeg ikke havde forventet.
På et tidspunkt i kampen var Tanner blevet distraheret og var begyndt at stikke sin venstre arm gennem adskillige huller i nettet. Han gjorde så det samme med sin højre arm. Derefter sin venstre fod. Til sidst sin højre fod. Tanner var viklet fuldstændigt ind i nettet. Han havde glemt formålet med, at han var der, og det, han var blevet betroet at gøre.
Selvom Tanners fodboldkarriere ikke varede længe, vil den lektie, han lærte mig den dag, aldrig blive glemt. Vi vil alle lejlighedsvis blive distraheret fra, hvorfor vi er her og fokusere vores energi til noget andet. En af Satans mest mægtige våben er at distrahere os med gode og bedre sager, der i nødens stunder kan blænde og binde os væk fra det bedste værk – selve det værk, der kaldte os til denne verden.3
Vores evige formål er at komme til Kristus og aktivt tilslutte os ham i hans store værk. Det er så enkelt som at gøre det, som præsident Nelson har sagt: »Hver gang vi gør noget, der hjælper … en til at indgå og holde sine pagter med Gud, bidrager vi til Israels indsamling.«4 Og når vi udfører hans værk sammen med ham, lærer vi ham at kende og elsker ham mere.
Vi søger konstant på at komme Frelseren nærmere gennem tro, dyrebar omvendelse og at holde befalingerne. Når vi binder os til ham gennem pagter og ordinancer, bliver vores liv fyldt med øget selvtillid,5 beskyttelse6 og dyb og varig glæde.7
Når vi kommer til ham, ser vi andre gennem hans øjne.8 Kom til Kristus. Kom nu, men kom ikke alene!9
Jesu Kristi evangelium er ikke kun godt, det er afgørende for alle. »Der [er ikke] nogen anden vej eller noget andet middel, hvorved [vi] kan blive frelst, end i og ved Kristus.«10 Vi har brug for Jesus Kristus! Verden har brug for Jesus Kristus.11
Husk, den bedste måde, I kan forbedre verden på, er at ved forberede verden på Kristus ved at invitere alle til at følge ham.
Der er en historie i Mormons Bog, der kraftfuldt taler om den opstandne Kristus, der bruger tid sammen med nefitterne. Kan I forestille jer, hvordan det må have været?
Da Kristus bekendtgjorde, at han måtte vende tilbage til Faderen, »kastede han igen blikket omkring«.12 Da han så tårer i folks øjne, vidste han, at deres hjerte længtes efter, at han blev der.
Han spurgte: »Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller … som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem.«13
Med stor barmhjertighed satte han ingen begrænsninger og kaldte på alle »som er plaget på [nogen] måde«. Jeg elsker, at intet er for stort eller for småt at helbrede for Jesus Kristus.
Han kender også vores lidelse og kalder på os til at bringe dem, der har angst og er deprimeret, de udkørte, de hovmodige, de misforståede, de ensomme eller dem, der »er plaget på anden måde«.
Og alle kom »frem … og han helbredte dem hver og en …
både de, der var blevet helbredt, og de, der var raske, bøjede sig ned for hans fødder og tilbad ham.«14
Hver gang jeg læser dette, spørger jeg mig selv: Hvem vil jeg bringe til Kristus? Hvem vil I bringe?
Kan vi se os omkring igen, som han gjorde, for at sikre os, at der ikke mangler nogen, og at alle er inviteret til at lære ham at kende?
Lad mig dele et eksempel på, hvor enkelt det kan være. Min 15-årige ven, Peyton, havde et mål om at læse fem vers i skriften til morgenmaden hver dag, men hun gjorde det ikke alene. Peyton, der så omkring sig igen, inviterede sine forældre og søskende, selv hendes femårige bror. Denne tilsyneladende lille handling er det, Kristus underviste om, da han indbød: »Bring dem herhen.«
Denne invitation fra Herren er stadig gældende i dag. Unge kvinder og unge mænd, begynd nu, i jeres eget hjem. Vil I bede og spørge vor himmelske Fader om, hvordan I kan støtte jeres forældre, idet de fortsætter med at komme til Kristus. De har brug for jer lige så meget, som I har brug for dem.
Se derpå igen på jeres søskende, venner og naboer. Hvem vil I bringe til Kristus?
Vor Frelser erklærede: »Se, jeg er lyset, jeg er et eksempel for jer.«15 Vi føler Frelserens kærlighed og fred, når vi sammen med ham frelser Guds familie, for han har lovet: »Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«16
Hvilken herlig tid at være engageret i Kristi sag.
Ja, I er her for noget storslået. Jeg tilslutter mig præsident Nelson, der har sagt: »Herren har brug for, at I ændrer verden. Når I accepterer og følger hans vilje for jer, vil I udrette det umulige!«17
Jeg vidner frimodigt om, at Herren ved, hvem I er, og han elsker jer! Sammen vil vi fremme hans formål, indtil den dag hvor Kristus selv vender tilbage til denne jord og kalder os alle til at komme »herhen.« Vi vil med glæde samles, for vi er dem, der kommer til Kristus, og vi kommer ikke alene. I Jesu Kristi navn. Amen.