2007
Yderligere forslag til fællestid i september 2007
September 2007


Yderligere forslag til fællestid i september 2007

Følgende er yderligere forslag til fællestid, som lederne i Primary kan bruge sammen med Fællestid, der findes i Liahona i september 2007. Se »Mesteren tjente« på side L4 og L5 i denne udgave for lektioner, instruktioner og aktiviteter, der passer til disse forslag.

  1. Forklar, at »Gå du hen og gør ligeså!« (Luk 10:37) er den sidste linje i en meget vigtig historie, som Jesus fortalte. Vis billede fra Evangelisk kunst nr. 218 (Den barmhjertige samaritaner). Brug teksten på bagsiden af billedet til at forklare, hvorfor Jesus fortalte denne historie. Læs Jesu ord fra Luk 10:30-37 og bed børnene om at følge med. Når børnene kender historien, så bed fire børn om at dramatisere den (se »Dramatiseringer«, Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 165). Bed børnene repræsentere præsten, levitten, samaritaneren og den sårede mand. Læs beretningen fra skrifterne igen, mens de fire børn udfører dramatiseringen.

    Henvis tilbage til »Gå du hen og gør ligeså.« Forklar, at et af formålene med historien var at undervise mennesker i, hvordan man bliver en god nabo. Spørg børnene, hvordan de kan blive ligesom samaritaneren. Vis de ældre børn hæftet: Tro på Gud. Læs ideerne nævnt under »Tjen andre« på side 8 og 9. Udfordr børnene til at blive mere som Jesus ved at tjene andre.

    For yngre børn: Peg på forskellige dele af kroppen og bed børnene om at tænke på måder, hvorpå de kan tjene ved at bruge denne del af deres krop. For fødderne kan de fx sige: »Jeg kan bære noget ind i et andet værelse for min mor,« eller for ører: »Jeg kan høre efter og adlyde mine forældre.«

    Jesus lærte os at tjene andre gennem hans ord og eksempel. Syng »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (Børnenes sangbog, s.40-41; Børnestjernen, apr. 1990, s. L6-L7). Del børnene op i flere grupper. Bed en gruppe om at synge en sætning og pege på sig selv, når de synger »jeg.« Bed alle synge med på omkvædet. Bær vidnesbyrd om den kærlighed, som vor himmelske Fader og Jesus føler for os. Jesus viste sin store kærlighed ved at give sit liv for os. Bær vidnesbyrd om, at han er Guds Søn.

  2. Vis en bog lavet af store stykker papir med »M217 mysteriet« skrevet på forsiden. Vend den første side i bogen og læs: »Hvad er M217? Ledetråd: Det er et skriftsted om tjeneste.« Bed børnene om at hjælpe til med at løse mysteriet ved at søge i skriften (Mosi 2:17). Bed den ene halvdel af børnene om at kigge i Bibelens indholdsfortegnelse og finde de bøger, der begynder med bogstavet M. Bed den anden halvdel om at kigge i indholdsfortegnelsen i Mormons Bog og gøre det samme. Bed børnene om at slå henvisningen 2:17 op i hver bog, der begynder med M (Fx Mal 2:17). Påpeg, at henvisningen 2:17 ikke findes i nogle bøger. Giv dem igen en ledetråd om, at de leder efter et bestemt skriftsted om tjeneste.

    Når børnene finder Mosi 2:17, så bed dem om at understrege det i deres skrifter, hvis de vil. Forklar, at det fortæller os, hvordan vi kan tjene Herren. Vis »Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« på den næste side i bogen.

    Bed børnene om at vende siderne i bogen, som viser måder, hvorpå vi kan tjene Gud. Fortæl, hvordan menneskene tjener, idet der fremvises billeder såsom Evangelisk kunst nr. 612 (Missionærer underviser i Jesu Kristi evangelium), nr. 611 (Biskoppen) og nr. 607 (Unge piger taler i Kirken). Tilføj forskellige billeder fra Primarys billedpakker for at vise hjælpsomhed i familien. Drøft måder, hvorpå børnene kan tjene andre og derpå tjene Jesus Kristus.

    Del papir ud, så børnene kan lave deres egne bøger. Bed børnene om at folde deres papir på midten og bed dem skrive »M217 mysteriet« på forsiden og at kopiere skriftstedet på indersiden af omslaget. Anspor dem til at tegne billeder eller skrive måder, hvorpå de vil tjene Herren i den kommende uge. Bed dem om at vise deres bøger til deres familie ved familieaften. Opmuntr dem til at yde tjenestegerninger i løbet at ugen. Forklar, at troen på Jesus Kristus vokser, når vi tjener andre.