Vind krigen mod det onde

Ældste James J. Hamula

De Halvfjerds

I er blevet betroet at komme til jorden i disse sidste dage for igen at gøre, hvad I førhen gjorde – for igen at vælge godt frem for ondt.

Jeg taler i aften til mine brødre i Det Aronske Præstedømme. Jeg ønsker at hjælpe jer til i højere grad at værdsætte den, I er, hvad jeres formål i livet er, og hvordan det kan lykkes jer at opfylde det formål.

I er kommet til jorden i en yderst betydningsfuld tid. Vi er på vej ind i de sidste stadier af en stor krig. Denne krig begyndte før denne verdens grundlæggelse og er blevet videreført med forfærdelige konsekvenser gennem hele verdenshistorien. Jeg taler om krigen mellem Kristi efterfølgere og alle de, der afviser ham som deres Gud.¹

Johannes Åbenbarer skrev om denne krig:

»Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op,

men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen.

Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den.«²

Det var Satan, der ophidsede til denne førjordiske krig. Det gjorde han ved at gøre oprør mod Faderens frelsesplan for sine børn og forkaste Kristus, som var udpeget til at gennemføre planen. Tragisk nok fulgte en tredjedel af vor Faders børn Satan.³ Imidlertid var der to tredjedele, der ikke gjorde. I, mine unge venner, var blandt disse, og er sammen med dem kommet til jorden for at følge Faderens store plan for lykke.

Uheldigvis sluttede Satans krig ikke med fordrivelsen fra himlen. Som Johannes så, blev Satan og hans tilhængere »styrtet til jorden«⁴ og er kommet her med »stort raseri«.⁵ Beviset på deres raseri kan ses i det blod og den rædsel, som har hjemsøgt mennesket siden tidernes morgen.

Så dybe og omfattende var sårene blandt de mennesker, der led, at Gud selv græd, da han så ud over menneskenes tilstand.⁶

Vi befinder os nu i de sidste dage af denne jords timelige historie. En dag vil vor Faders Søn vende tilbage til jorden, hvor han blev vraget, og kræve den tilbage som sin.⁷ På den dag vil han underlægge sig Satan og hans legioner og indvarsle 1000 års fred og retfærdighed.⁸ I forventning om den dag har Gud genoprettet sit rige på jorden en sidste gang. Det rige er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.⁹

Selv om Guds rige blev oprettet på jorden i fordums tider, var det folk, som førhen havde fået riget overdraget, ude af stand til at beholde det. Denne gang er det imidlertid anderledes. Det profetiske løfte er, at denne gang vil Guds rige ikke gå tabt, men det vil overvinde verden.¹⁰

For at sikre Guds riges endelige succes er den sidste genoprettelse blevet påbegyndt med en ikke tidligere set åndelig kraft,¹¹ og bliver holdt i gang af den samme åndelige kraft samt noget mere. Til disse sidste dage er nogle af de mest tapre og ædle af vor Faders sønner og døtre blevet holdt tilbage for at komme frem. Deres tapperhed og ædelhed blev vist i den førjordiske kamp mod Satan. De var der, »overladt til at vælge godt eller ondt … [og] valgte det gode og udøvede overordentlig stor tro« og »gode gerninger«.¹² Det er de karaktertræk, der nu er brug for til at holde Guds værk i gang på jorden og til at redde menneskenes sjæle fra modstanderens tiltagende raseri.

Nuvel, mine unge venner i Det Aronske Præstedømme, I er disse vor Faders tapre og ædle sønner! I er mit hus’ styrke, hvilket er mine krigere!¹³ Det er jer, der valgte godt frem for ondt, og som »udøvede overordentlig stor tro« og »gode gerninger«. Og på grund af jeres personlige historie blev I betroet at komme til jorden i disse sidste dage for igen at gøre, hvad I førhen gjorde – for igen at vælge godt frem for ondt, udøve overordentlig stor tro og udføre gode gerninger – og gøre det på vegne af Guds rige på jorden og jeres medmennesker!

Med Guds rige genoprettet på jorden og jeres indtræden i verden ved Satan, at »hans tid er kort«.¹⁴ Derfor samler Satan enhver til rådighed stående styrke for at lokke jer til overtrædelse. Han ved, at hvis han kan lokke jer til at overtræde, kan han forhindre jer i at tjene på en fuldtidsmission, gifte jer i templet og sikre jeres fremtidige børn i troen, alt sammen noget der svækker ikke kun jer, men også Kirken. Han ved, at intet kan omstyrte Guds rige »undtagen [hans] folks overtrædelse«.¹⁵ Tag ikke fejl af det – fokus for hans krig er på jer nu – jer, der stræber efter at »[holde] fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd«.¹⁶

Nu, mine unge venner, I må indse, at vore dage nu og de tider, der ligger forude, er »hårde«.¹⁷ I den henseende har præsident Boyd K. Packer sagt:

»Jeg kender intet i Kirkens historie eller i verdenshistorien, som kan sammenlignes med vores nuværende situation. Der skete ikke noget i Sodoma og Gomorra, som overgår den ugudelighed og det moralske fordærv, som omgiver os nu.«¹⁸

Når jeg taler om nutidige farer, er det ikke min hensigt at indgyde frygt, men alvor. At være alvorlig vil sige at være oprigtig og seriøs i vurderingen af jeres omstændigheder samt forsigtig og varsom, når I afvejer konsekvenserne af jeres handlinger. Alvor giver derfor god dømmekraft så vel som mådeholden adfærd. Det er derfor ikke underligt, at profeter råder unge mænd til at være alvorlige.¹⁹ Husk Mormons iagttagelse af, at det, der gjorde Helamans 2.000 unge krigere så effektive i kamp, ikke kun var deres mod, styrke og pålidelighed, men deres »alvor«.²⁰ Mormon værdsatte et sådant karaktertræk, for han var selv velsignet med det. Det var Mormon, der blev betroet den nefitiske nations hellige optegnelser i en alder af kun 10 år, fordi han var et »alvorligt barn« og »hurtig til at opfatte«.²¹ Og det var Mormon, der ytrede, at han i en alder af 15 blev »besøgt af Herren« og »kendte til Jesu godhed«, fordi han havde et »alvorligt sind«.²²

Så når vi træder ind i de sidste stadier af krigen mod Satan, da vær alvorlige, mine unge venner. I må forstå, at I ikke kan indtage narkotika, alkohol eller tobak. I kan ikke tage del i pornografi eller anden umoralsk aktivitet. I kan ikke lyve, snyde eller stjæle. I kan ikke bruge et falsk, nedværdigende eller beskidt sprog. I kan ikke skamfere jeres krop med tatoveringer og andre piercinger. I kan ikke gøre dette og stå som sejrherrer i slaget om jeres egen sjæl, for slet ikke at tale om at være en tapper kriger i det store slag for alle resten af vor Faders børns sjæle.²³

I må forstå, mine unge venner, at der kun er én måde at vinde krigen mod Satan på, og det er at vinde den på samme måde, som den blev vundet i begyndelsen. Da sejren til sidst blev vundet i krigen i himlen, kunne man høre en høj røst kundgøre:

»Nu er frelse og magt og vor Guds rige og hans Kristi magt kommet …

For de [med henvisning til Mikael og hans engle] har overvundet ham [med henvisning til djævelen] ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord; for de havde ikke deres eget liv kært, men bevarede vidnesbyrdet indtil døden.«²⁴ Tag ikke fejl af betydningen af denne udtalelse. Satan blev i begyndelsen overvundet ved (1) tro på Herren Jesus Kristus og hans sonoffer, (2) vidnesbyrd om ham, som standhaftigt blev fastholdt helt til enden og (3) indvielse af en selv til Herren og hans værk. Hvis det var den måde, man kunne slå ham på i begyndelsen, kan I være sikre på, at det er den eneste sikre måde at slå ham på nu.²⁵

Nu kan I måske undre jer over, hvordan man opnår tro, vidnesbyrd og den nødvendige ånd til indvielse til at overvinde modstanderen. Lad mig forsikre jer om, at disse egenskaber allerede findes i jer. I skal blot genfinde dem. Tillad mig at komme med tre forslag til det.

For det første skal I gøre, som den unge Joseph Smith gjorde. Find et stille sted og bed til jeres Fader i himlen.²⁶ Gør det regelmæssigt og indtrængende. Bøn er en forhåndsbetingelse for åbenbaring. Desto mere regelmæssig og indtrængende bønnen er, desto oftere kommer åbenbaringen. Når I har fået åbenbaring, tilvejebringer den beviset på eller forvisningen om det usynlige, hvilket er troens fundament.²⁷

For det andet skal I lære at høre Herrens røst. Det er en stille, sagte røst næsten som en hvisken.²⁸ Man føler den mere, end man hører den. Den kommer i form af tanker, følelser og indtryk. For at høre en sådan røst må man have fred og ro i sin sjæl og lægge overdreven latter og letsindighed til side.²⁹ Selv om det måske ikke virker så let at disciplinere jeres tilværelse således, så vil det at høre Herrens dyrebare, kærlige røst støtte jer i alle forhold og er derfor alle anstrengelser værd.

For det tredje skal I adlyde Herrens ord, som I får det. Hans ord vil ikke kun indeholde kærlighed og trøst, men uvægerligt instruks og irettesættelse. Gør, som han byder jer at gøre, uanset hvor svært I synes, det er, og gør det nu. Det er ved at gøre Herrens vilje, I opbygger kundskab om og kærlighed til ham i jeres sjæl, som leder jer til at blive endnu mere villig til at ofre jeres liv og følge ham.³⁰

Mine kære brødre i Det Aronske Præstedømme, nu er det jeres tid! Spild den ikke! Vær alvorlige! Ifør jer »troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile«.³¹ Dernæst skal I »strid[e] troens gode strid«.³² Og når I har gjort alt, »bestå«³³ og »se, hvordan Herren frelser jer«.³⁴ Jeg forsikrer jeg om, at hans frelse vil komme og udfri jer og jeres fra alt ondt. Om dette vidner jeg i Herren Jesu Kristi navn. Amen.