2009
Forslag til familieaften
Marts 2009


Forslag til familieaften

Disse forslag kan benyttes til undervisning i Kirken og i hjemmet. I kan tilpasse disse forslag, så de passer til jeres familie eller klasse.

»Uafhængighedens celestiale natur«, s. 15: Fortæl præsident Marion G. Romneys historie om de magelige måger. Hvorfor kunne de ikke fange fisk? Definér uafhængighed og tal om, hvordan din familie kan blive mere uafhængig. Læs de to sidste sætninger i artiklen. Sæt jer det mål at hjælpe en nabo med brug af familiens stærke sider.

»At vandre ved tro, ikke ved synet alene«, s. 22: Giv familien bind for øjnene og lad dem identificere små genstande. Tal om, hvordan de identificerede genstandene. Læs om søster Daggi og tal om, hvad det vil sige at vandre ved tro og ikke ved synet alene.

»Hvorfor udfører vi dåb for de døde?« s. 32 Indled lektionen med at læse første afsnit af artiklen. Sammen med familien kan I læse de skriftsteder, som nævnes i artiklen. Drøft betydningen af hvert skriftsted, og hvordan det har med dåb for de døde at gøre. Afslut med et rollespil om, hvordan man skal dele de principper, man har lært i artiklen, med venner og familie.

»Redningsaktion«, s. 38: Vis din familie artiklen. Skab jeres egen krisekomité i familien; giv hvert familiemedlem en opgave. Tal om de kriser, som I kan komme ud for. Planlæg, hvad I kan gøre for at hindre eller berede jer på disse situationer. Sæt jer det mål at skabe en nødplan og øv jer på at anvende den.

»Opbakning af Caleb«, s. L8: Lad alle fortælle noget godt om hvert eneste medlem af familien. Fortæl historien om Caleb. Tal om Lukes handlinger, og om hvad der skete takket være hans mod. Lad familiens medlemmer fortælle om en gang, hvor de, eller nogen de kender, bakkede en anden op. Sæt jer det mål at bakke andre op.