Gud advarede Noa om vandfloden og fortalte de retskafne, hvordan de skulle undslippe den. Gud fortalte Josef i Egypten om den kommende hungersnød, og om hvordan man skulle berede sig på den. Den samme Gud taler i dag gennem sine profeter og giver os råd, som bringer fred og tryghed, når de følges.
»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer … Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27). I den hellige stilhed i værelset ovenpå fortsatte Frelseren med at fortælle sine apostle, at de ville komme til at møde forfølgelse og sorg. Så sagde han: »Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden« (Joh 16:33).
I sit forord til Lære og Pagter advarer Herren om, at »fred skal borttages fra jorden, og Djævelen skal have magt over sit eget rige.« Men Frelseren lovede også: »Og også Herren skal have magt over sine hellige og skal regere midt iblandt dem« (L&P 1:36).
Med hensyn til urolighederne i de sidste dage får vi at vide, at »hjertet skal synke i livet på menneskene« (L&P 45:26; 88:91). Men evangeliets budskab har altid været et budskab om fred – fred i verden og fred fra, eller på trods af verden. Ordene »vær ved godt mod« lærer os, at vi ikke skal lade hjertet synke i livet.
Hver eneste uddeling har set uro og krig, rædsel og nød. Og i hver eneste uddeling har Herren sendt profeter, som advarede de ugudelige og trøstede og beredte de retskafne. Det er ikke anderledes i denne, den store og sidste uddeling. Lige siden Joseph Smiths tid har vi haft en ubrudt kæde af profeter og apostle, seere og åbenbarere, som vejleder og råder os. De forkynder Frelserens budskab om fred og håb. De hjælper os med at berede vores hjem og vores hjerte, så vi kan håbe og ikke frygte; føle fred og ikke uro.
Den følgende tidslinje giver os et beroligende perspektiv. Selv når der har hersket voldsom uro i verden, og selv når de hellige har lidt under svær forfølgelse, har Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige holdt en fast kurs. Medlemstallet vokser, stave og templer breder sig over hele jorden, og Herren leder os fortsat gennem sine udvalgte tjenere.
Under enhver af de vanskeligheder, som ligger foran os, som enkeltpersoner og som folk, bør Herrens røst genlyde i vores hjerte: »Frygt ikke, små børn, for I er mine; og jeg har overvundet verden, og I er af dem, som min Fader har givet mig« (L&P 50:41).