Sådan ved jeg det
Søgen efter den sande kirke
Fandtes der en kirke på jorden, som blev ledt af en levende profet?
Min veninde Julyette og jeg chattede på nettet, da hun fortalte mig, at hun søgte efter en kirke, som havde en levende profet, der talte ansigt til ansigt med Gud. Jeg troede, at Gud var holdt op med at tale til mennesker her på jorden, fordi vi havde Bibelen, og jeg mente, at det var rigeligt til at opnå frelse.
Men hun sagde: »Hvis Gud ikke længere kaldte profeter på jorden, ville han være en løgner, for han lovede, at han aldrig ville gøre noget uden at kalde profeter« (se Amos 3:7).
Jeg spurgte hende: »Hvor er denne levende profet?« Det vidste hun ikke.
Jeg begyndte at fundere over, hvor vi kunne finde den sande kirke. Jeg vidste, at der var mange forskellige kristne kirker med forskellige lærdomme. Jeg tænkte: »Internettet har jo mange kilder«, så jeg ledte efter »den sande, forfulgte kirke«. Jeg ved ikke, hvorfor jeg skrev det på den måde, men der kom flere lister med kirker, deriblandt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Der er mange kristne kirker i Brasilien, men jeg havde aldrig hørt om denne kirke.
Da jeg kom ind på hjemmesiden, læste jeg historien om en 14-årig dreng, som havde set Gud og Jesus Kristus ansigt til ansigt og havde oversat Mormons Bog ved Guds kraft. Jeg havde aldrig før hørt om Joseph Smith eller Mormons Bog, og jeg syntes, at det var spændende. Men det, der fangede min opmærksomhed, var, at Mormons Bog talte om, at Jesus Kristus viste sig for indbyggerne i oldtidens Amerika.
Jeg fik et stærkt ønske om at læse bogen, så jeg bestilte et eksemplar. Jeg fortalte Julyette om hjemmesiden, og da hun havde læst historien om Joseph Smith, var hun sikker på, at den kirke var Jesu Kristi kirke. Hun sagde, at jeg var blevet beredt af Herren til at finde Kirken for hende.
Hendes overbevisning gjorde indtryk på mig, og jeg ønskede selv at vide det. Jeg spurgte min mor, om hun kendte Mormons Bog. Hun fortalte mig, at min søster havde fået en blå bog af to missionærer. Jeg lånte bogen og læste den på en uge; jeg var slet ikke interesseret i noget andet. Sikke en indre fred jeg fik! Jeg huskede et løfte om, at enhver, som læste Mormons Bog, skulle spørge Gud, om den var sand, og så ville han svare (se Moro 10:3-4).
Tidligt om morgenen gik jeg ind på mit værelse og bad en bøn. Jeg satte min lid til Gud og spurgte ham, om bogen var sand, og jeg følte en brænden i mit indre. Jeg vidste ikke, hvad det var for en følelse, men jeg følte glæde. Den nat havde jeg en drøm, hvor en profet fra Mormons Bog viste sig. Jeg spurgte ham, om bogen var sand, og han sagde, at det var den. Da jeg vågnede, tænkte jeg: »Mormons Bog er virkelig sand.«
Jeg forhørte mig rundt omkring, indtil jeg fandt en eller anden, der vidste, hvor kirken lå. En fredag cyklede jeg hen til kirken, men der var ikke nogen. Jeg bad om hjælp til at finde ud af, hvornår møderne blev afholdt. Jeg tog derhen igen den følgende uge. Da jeg kom derhen, fortalte en ældre dame mig, at kirkemøderne blev afholdt søndag formiddag. Jeg vendte glad og begejstret hjem, og mit hjerte bankede hurtigt.
Da jeg kom derhen søndag formiddag, blev jeg godt modtaget af medlemmerne. Kirkens organisation gjorde indtryk på mig. Jeg følte en fred og glæde i hjertet under møderne, og jeg bad missionærerne om at komme hjem til mig og undervise mig. Jeg tog hjem og fortalte min mor, at jeg havde fundet den sande religion.
Missionærerne fortalte mig om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Jeg kendte allerede historien om Joseph Smith, så da de opfordrede mig til at bede om sandheden, fortalte jeg dem, at jeg allerede havde modtaget et svar, og jeg fortalte dem om min oplevelse. Det gjorde indtryk på dem, og de foreslog, at jeg blev døbt den 15. maj 2004. I mellemtiden var min veninde Julyette også blevet døbt. Min dåb var den største glæde i mit liv, og min veninde og jeg er glade for, at vi fandt den sande Jesu Kristi kirke.
Illustrationer: Scott Greer; fotografi af præsident Hinckley: Drake Busath