Linje på linje
Lære og Pagter 1:38
Vi bør følge alle Herrens ord, som gives gennem hans profeter.
Hvad jeg, Herren, har talt
Her er nogle få eksempler på det, som skriften lærer os om åbenbaring fra Gud:
-
Mennesket lever af hvert ord, der udgår af Guds mund (se 5 Mos 8:3; Matt 4:4; L&P 98:11).
-
»Uden syner er et folk ladt i stikken« (Ordsp 29:18).
-
Herren gør ikke noget uden at åbenbare sine hemmeligheder for profeterne (se Am 3:7).
-
Gud giver menneskenes børn linje på linje, bud på bud (se 2 Ne 28:30; L&P 98:12).
-
Hvad som helst Guds tjenere udtaler, når de tilskyndes af Helligånden, skal være Herrens røst (se L&P 68:4).
Mit ord skal ikke forgå
Profetier og velsignelser, som udtales af Herrens profeter, opfyldes ikke altid på det tidspunkt eller på den måde, som folk forventer. Tænk på nogle eksempler på profetier og velsignelser, som blev opfyldt på et uventet tidspunkt eller på en uventet måde, og skriv så i din dagbog, hvordan dette princip kan anvendes i dit liv.
Ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst
»Det er ikke en ringe ting, brødre og søstre, at have en Guds profet i vores midte. Store og vidunderlige er de velsignelser, der kommer ind i vores liv, når vi lytter til Herrens ord, som gives os gennem ham … Når vi hører Herrens vejledning udtrykt af Kirkens præsidents ord, bør vi reagere positivt og prompte. Historien har vist, at der er tryghed, fred, fremgang og lykke ved at reagere på profetisk vejledning, sådan som Nefi i sin tid gjorde: ›Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet‹ (1 Ne 3:7).«
Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum, »Thi I skal tage imod hans ord«, Liahona, juli 2001, s. 80.
Jeg undskylder mig ikke
»Når kritikere håner, når fjender nedgør, når kynikere forklejner dette værk, tænker jeg på denne vældige udtalelse fra den Almægtige. Herren undskylder ikke det, han har sagt eller gjort. Hvert et løfte vil blive holdt, hver en profeti opfyldt.«
Præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), »Guds orden og vilje«, Stjernen, aug. 1989, s. 3.