2011
Omsorgsfulde gaver
December 2011


Omsorgsfulde gaver

Hvorfor gav de vise mænd Josef og Maria guld, røgelse og myrra?

Mange mennesker mener, at det er tanken, der tæller, når det gælder gaver. Måske skyldes det, at tanken bag gaven gør den til mere end bare en nyttig eller spændende genstand – det gør den til et symbol på giverens kærlighed eller betænksomhed over for modtageren. Nogle gaver betyder også mere end tanken bag gaven; den slags gaver rummer en bredt anerkendt symbolik, som føjer endnu større betydning til dem. Når en gave har alle tre elementer – praktisk anvendelse, personlig værdi og symbolsk betydning – kan det være den mest omsorgsfulde og værdsatte gave af alle.

Tænk over tanken bag gaverne guld, røgelse og myrra, som de vise mænd gav til Kristusbarnet (se Matt 2:11). Bibelen forklarer ikke, hvorfor de vise mænd bragte disse særlige gaver, men alle tre gaver havde praktisk værdi og muligvis symbolsk betydning for Guds Søn og hans jordiske forældre.

Guld

Praktisk anvendelse: For et ungt par, som snart skulle påføres den udgift at rejse til Egypten for at undgå Herodes’ vrede, må guldet have været en uvurderlig gave.

Symbolsk betydning: Guld er typisk en gave til konger (se 1 Kong 9:14, 28), fordi det symboliserer kongeværdighed – en passende gave til »kongernes konge« (1 Tim 6:15).

Røgelse

Praktisk anvendelse: Udover at have en betragtelig økonomisk værdi, blev røgelse anvendt som velduftende røgelse og parfume.

Symbolsk betydning: Røgelsen stammer fra en sød harpiks og anvendt til præstedømmeordinancer til brændofre (se 3 Mos 2:1) og til den olie, som brugtes til at salve præster. Det kan således repræsentere Herrens præstedømme og hans rolle som Guds Lam, der skal ofres for vores skyld (se Joh 1:29).

Myrra

Praktisk anvendelse: Myrra, der er en bitterolie fra harpiks, havde også økonomisk værdi, men havde sikkert større betydning for Maria og Josef for dets medicinske anvendelse.

Symbolsk betydning: I Det Nye Testamente forbindes myrra normalt med balsamering og begravelse på grund af dets konserverende egenskaber (se Joh 19:39-40). Myrras medicinske anvendelse kan symbolisere Kristi rolle som Mesterlægen, og dens anvendelse til begravelser kan symbolisere »det bitre bæger«, som han skulle drikke, når han led for vore synder (se L&P 19:18-19).

Illustration: Scott Greer