Hvordan er besøgsundervisningen blevet styrket?

Det følgende er en opsummering af ændringerne i besøgsundervisningen. Vi opfordrer Hjælpeforeningens ledere og besøgslærere til at læse kapitel 9 i Håndbog 2: Forvaltning af Kirken for at se de nøjagtige ændringer. Vi opfordrer jer også til at læse kapitel 7 i Døtre i mit rige: Hjælpeforeningens historie og virke for at få indblik, indsigt og forståelse af tjenestegerningens kraft og dens afgørende rolle i besøgsundervisningen. (Disse to bøger findes på nettet på LDS.org).

Tildeling af besøgslærere
1. Det er hjælpeforeningspræsidentskabet, og ikke kun præsidenten, der har ansvar for besøgslærerne.	Se Håndbog 2, 9.2.2.
2. Når en leder i Hjælpeforeningen giver en søster hendes besøgslæreropgaver, skal lederen hjælpe søsteren med at forstå, at besøgsundervisningen er et vigtigt åndeligt ansvar at udføre.	Se Håndbog 2, 9.5; 9.5.1.
3. Hjælpeforeningspræsidentskabet leder en vedvarende undervisning af besøgslærere i, hvordan de mere effektivt kan tjene dem, de besøger. Denne undervisning kan gives i Hjælpeforeningen ved mødet den første søndag i måneden eller ved andre hjælpeforeningsmøder.	Se Håndbog 2, 9.5.

Vejledning af andre
1. Hjælpeforeningspræsidentskabet mødes regelmæssigt med besøgslærerne for at drøfte de nødlidendes åndelige og timelige velfærd og lægge planer for, hvordan de kan hjælpes. Besøgslærere kan hjælpe hjælpeforeningspræsidentskabet med koordineringen af kortere eller længerevarende tjeneste til søstre med akutte behov.	Se Håndbog 2, 9.5; 9.5.1; 9.5.4.
2. Hjælpeforeningspræsidentskabet sidder regelmæssigt i råd for at drøfte den åndelige og timelige velfærd blandt de nødlidende.	Se Håndbog 2, 9.3.2; 9.5.4.
3. Ved menigheds- eller grensrådsmøder fremlægger hjælpeforeningspræsidenten passende oplysninger fra besøgslærernes rapporter, så menighedens eller grenens ledere kan rådføre sig med hinanden om, hvordan de kan afhjælpe disse åndelige eller timelige behov.	Se Håndbog 2, 4.5.1; 5.1.2; 6.2.2.
4. Biskoppen eller grenspræsidenten kan indbyde hjælpeforeningspræsidenten til menighedens eller grenens møde i præstedømmets udøvende komité (PUK) i det omfang, der er brug for det til at koordinere opgaver til hjemmelærere og besøgslærere.	Se Håndbog 2, 9.3.1.
5. Hjælpeforeningspræsidentskabet og unge voksnes leder kan mødes regelmæssigt for at sikre, at besøgslærernes opgaver også tilgodeser de unge voksnes behov.	Se Håndbog 2, 9.7.2; 16.3.3.

Organisering af og opsyn med besøgsundervisningen
1. Biskoppen eller grenspræsidenten og hjælpeforeningspræsidentskabet rådfører sig med hinanden og overvejer under bøn de lokale behov for at afgøre, hvordan besøgsundervisningen skal struktureres. (Søstre bør ikke organiseres i grupper i den hensigt at udføre besøgsundervisning, eftersom de drager omsorg for individuelle behov). Biskoppen eller grenspræsidenten godkender hver tildeling.	Se Håndbog 2, 9.5.2.
2. Hvor det er muligt, bør præsidentskabet sammensætte søstrene i par. Håndbog 2 åbner for andre muligheder for at opfylde lokale behov. Præsidentskabet rådfører sig med biskoppen eller grenspræsidenten, når de anvender følgende muligheder: a. Man tildeler midlertidigt visse familier enten hjemmelærere eller besøgslærere. Lederne kan også lade hjemmelærere og besøgslærere skiftes til at tage en måned ad gangen. b. Man beder fuldtidssøstermissionærerne om at hjælpe med besøgsundervisningen i begrænset omfang, med missionspræsidentens godkendelse.	Se Håndbog 2, 9.3.2; 9.5.3.
3. Besøgsundervisning er ikke bare et månedligt besøg; det er en tjenestegerning. For at kunne våge over søstrene og styrke dem i deres individuelle behov har besøgslærerne en vedvarende kontakt med dem gennem besøg, telefonopringninger, e-mails, breve eller andre midler. Lederne skal sikre sig, at der lægges særligt vægt på at sørge for følgende søstre: søstre, der kommer til Hjælpeforeningen fra Unge Piger, enlige søstre, nye medlemmer, nyere konvertitter, nygifte søstre, mindre aktive søstre og dem, der har særlige behov.	Se Håndbog 2, 9.5.1; 9.5.2.

Organisering af og opsyn med besøgsundervisningen

1. Biskoppen eller grenspræsidenten og hjælpeforeningspræsidentskabet rådfører sig med hinanden og overvejer under bøn de lokale behov for at afgøre, hvordan besøgsundervisningen skal struktureres. (Søstre bør ikke organiseres i grupper i den hensigt at udføre besøgsundervisning, eftersom de drager omsorg for individuelle behov). Biskoppen eller grenspræsidenten godkender hver tildeling.

Se Håndbog 2, 9.5.2.

2. Hvor det er muligt, bør præsidentskabet sammensætte søstrene i par. Håndbog 2 åbner for andre muligheder for at opfylde lokale behov. Præsidentskabet rådfører sig med biskoppen eller grenspræsidenten, når de anvender følgende muligheder:

a. Man tildeler midlertidigt visse familier enten hjemmelærere eller besøgslærere. Lederne kan også lade hjemmelærere og besøgslærere skiftes til at tage en måned ad gangen.

b. Man beder fuldtidssøstermissionærerne om at hjælpe med besøgsundervisningen i begrænset omfang, med missionspræsidentens godkendelse.

Se Håndbog 2, 9.3.2; 9.5.3.

3. Besøgsundervisning er ikke bare et månedligt besøg; det er en tjenestegerning. For at kunne våge over søstrene og styrke dem i deres individuelle behov har besøgslærerne en vedvarende kontakt med dem gennem besøg, telefonopringninger, e-mails, breve eller andre midler.

Lederne skal sikre sig, at der lægges særligt vægt på at sørge for følgende søstre: søstre, der kommer til Hjælpeforeningen fra Unge Piger, enlige søstre, nye medlemmer, nyere konvertitter, nygifte søstre, mindre aktive søstre og dem, der har særlige behov.

Se Håndbog 2, 9.5.1; 9.5.2.

Rapportering af besøgsundervisning
1. Besøgslærere anmodes om at rapportere om særlige behov og udført hjælp – med andre ord om deres tjenestegerning. Vægt omsorgen i stedet for blot at tælle besøg.	Se Håndbog 2, 9.5.4.
2. Hjælpeforeningspræsidenten giver biskoppen eller grenspræsidenten en månedlig rapport over besøgsundervisningen. Denne rapport omfatter de særlige behov og tjenester, som besøgslærerne yder, og en liste over de søstre, som ikke har haft kontakt.	Se Håndbog 2, 9.5.4.