2014
Gør konferencen til en del af vores tilværelse
Maj 2014


De talte til os

Gør konferencen til en del af vores tilværelse

Overvej at bruge nogle af disse aktiviteter og spørgsmål som udgangspunkt for en samtale i familien eller for personlig overvejelse.

For børn

  • Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, lærte os, at vi kan vælge at være taknemlige, uanset hvilke svære ting der sker i vores liv (side 70). Hvis vi er taknemlige, vil det hjælpe os til at være gladere og venligere og have tro på og tillid til Gud. Hvordan har I det, når I er taknemlige? Hvad kan I gøre for at være taknemlige hver dag?

  • Bonnie L. Oscarson, Unge Pigers hovedpræsident, fortalte om Sarah, en ung pige, som sammen med sin mor hjalp Brenda, en kvinde med sklerose. Sarah børstede Brendas hår, smurte hende ind i creme, masserede hendes fingre og arme og hjalp hende med at blive strakt ud (side 119). Tænk over, hvordan I kan tjene. Selv når I er unge, er der mange ting, som I kan gøre.

  • Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum lærte os om, hvordan en kusk bruger seletøj og bidsel til blidt at føre og lede en spand med heste (side 100). Kusken ved bedst, og hesten følger kuskens anvisninger, ligesom Herren ved, hvad der er bedst for os, og vi kan være lykkelige, når vi følger ham. Seletøj og bidsel er ligesom Helligåndens tilskyndelser. Hvornår har I følt Helligånden vejlede jer? Hvordan føltes det?

  • Jean A. Stevens, der er førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, fortalte en historie om en dreng, der var kommet for sent til dagens sidste bus og derfor gik hjem (side 81). Med mange kilometer tilbage blev han bange og knælede ned for at bede. Nogle minutter senere blev søster Stevens tilskyndet af Ånden til at stoppe og hjælpe ham. Kan I komme i tanke om nogle tidspunkter, hvor vor himmelske Fader har besvaret jeres bønner? Hvordan har I været med til at besvare andres bønner?

For de unge

  • Præsident Thomas S. Monson sagde, at vi skal have »modet til at sige ›nej‹, når vi bør, modet til at sige ›ja‹, når det er passende, og modet til at gøre det rigtige, fordi det er rigtigt.« Når I læser hans tale (side 66), så tænk over de udfordringer I står overfor. Hvilken plan kan I lægge for at udvikle den slags mod?

  • Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum mindede os om, at hvis vi elsker Frelseren, vil vi holde hans befalinger og elske andre, som han gjorde (side 6). Selv når vi gør det skal vi være parate til at forsvare vores tro med »høflighed og medfølelse«. Kender I nogen, der er uenige med noget af det, I tror på? Hvordan kan I være respektfulde, når I taler om og forsvarer jeres tro?

  • Adskillige talere talte direkte til de unge. For eksempel kom ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum med adskillige forslag til de unge om, hvordan man kan overvinde »åndelige hvirvelvinde«, såsom at finde fred i templet (side 18). Mens I læser hans og andre generalkonferencetaler, så overvej at skrive ideer ned om, hvordan man kan forblive stærk.

  • En af vore dages største onder er pornografi. Linda S. Reeves, andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, sagde, at det bedste filter mod et sådant onde er et dybt og vedvarende vidnesbyrd om Jesu Kristi evangelium (side 15). Hvor stærkt er jeres eget filter? Hvad kan I gøre for at styrke det?

For voksne

  • Præsident Thomas S. Monson sagde, at når vi forstår forsoningens »ufattelige gave«, bliver vi fyldt med kærlighed til vor himmelske Fader, Frelseren og alle Guds børn (side 91). Hvordan kan denne viden forbedre jeres studium af Frelserens liv og forsoning under personligt studium, familiestudium og i klasser i Kirken?

  • Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde, at han skyldte meget af sin lykke til en oldefar, der tilsluttede sig Kirken, tjente trofast, forblev urokkelig til enden og efterlod sin familie en arv af håb (side 22). Overvej at skrive en liste over alle i dine familie og skriv de pagter og ordinancer ned, som de har brug for for at kunne fortsætte ad pagtens sti. Læg en plan for at hjælpe dine familiemedlemmer til at modtage deres næste pagt. I kunne undersøge måder, hvorpå jeres pagter kunne spille en større rolle i jeres liv, så I kan give jeres familie en arv af håb.

  • Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum erklærede, at modstanderen kan få os til at stole på »den hellige Messias’ fortjeneste, barmhjertighed og nåde«, som vil »hjælpe os med at bære vore byrder med lethed« (side 87). Når I læser hans tale og de taler, der begynder på side 9, 18, 70, 81 og 106, så se efter, hvordan Frelseren og hans evangelium kan hjælpe jer til at møde livets udfordringer.

  • Maj måneds undervisningsmateriale for de unge handler om profeter og åbenbaring. Som en del af jeres drøftelser om evangeliet med de unge derhjemme og i Kirken, så overvej at studere talerne af ældste Lawrence E. Corbridge (side 103) og Marcos A. Aidukaitis (side 108) fra De Halvfjerds og se efter svar på følgende spørgsmål: Hvorfor lod Joseph Smiths fjender ham ikke i fred? Hvordan kan vi genkende sandheden i en verden, der i højere og højere grad angriber evangeliske lærdomme?