Ville Herren helbrede vores søn?
Ana Cremaschi Zañartu, Santiago, Chile
Da vores søn var fire år gammel, bad han mig ofte om at synge »Mester, se uvejret truer« (Salmer og sange, nr. 54). Hans små øjne strålede under omkvædet, når Herren befalede vindene og bølgerne at være stille. Han spurgte mig om Jesu kraft. Jeg svarede, at Jesus kunne gøre alt i retfærdighed, fordi han er almægtig. Frelseren var vores søns helt.
Men da vores søn var 13 år gammel, blev han grebet af en dyb depression. Han havde ikke længere lyst til at tale eller spise. Han mistede interessen for sine tidligere aktiviteter, og han havde især ikke lyst til at være med til familiebønner eller familieaften. Han virkede heller ikke længere interesseret i Kirken eller evangeliet.
Resten af vores familie bad og fastede ofte for ham, hvilket mange søskende fra vores menighed og stav og mange venner og slægtninge også gjorde. Vores anstrengelser føltes som Alma den Ældres oplevelse med at bede for sin søn (se Mosi 27:14, 22-23).
Vi ville ikke tvinge evangeliet ned over vores søn, så vi fortalte ham, at han ikke behøvede at tage del i familiebønnerne eller til familieaften, men vi ville gerne, at han var der sammen med os. Idet vi fulgte Frelserens ord om at »bed[e] i jeres familie til Faderen … så … jeres børn må blive velsignet« (3 Ne 18:21), blev både vore familiebønner og familieaftener stærkere. Vi følte Ånden i vores hjem. Og selv om vores søn ikke sagde noget, så var han der.
I løbet af de næste to år så vi lidt efter lidt, at vore bønner og familieaftener havde indflydelse på vores søn. Under en familieaften bar han sit vidnesbyrd om Frelseren og spurgte, om han måtte forberede en lektion til familieaften. Han begyndte at tage del i familiebønnerne og tog glad med i kirke. Han oplevede en mægtig forandring i hjertet, der kom, når han følte Frelserens forløsende kærlighed (se Alma 5:26). Med sin helbredende kraft havde Frelseren virkelig frelst vores søn.
Han begyndte igen at være glad og fuld af liv, villig til at hjælpe andre og udvise kærlighed. Han fortalte mig, at han vidste, at Frelseren havde helbredt ham. Vores søns prøvelser havde hjulpet ham til at få et stærkt vidnesbyrd og en større kærlighed og tillid til Frelseren. Han tjente Herren som missionær i Argentina Buenos Aires Syd Mission. Da han vendte hjem, blev han senere gift i templet, og han og hans hustru har en vidunderlig datter.
Jeg ved, at Frelseren har kraften til at helbrede, til at udføre mirakler og til at gøre os glade i dette liv og i det kommende.