Præstedømmets kraft tilgængelig for alle

Linda K. Burton

Hjælpeforeningens hovedpræsident

Præstedømmets myndighed bliver overdraget ved ordination, men præstedømmets kraft er tilgængelig for alle. Det er retskaffenhed, der gør enhver af os egnet til at lade præstedømmets kraft komme ind i vores liv.

Vi er så privilegerede at leve i denne tid af Kirkens historie, hvor der stilles spørgsmål om præstedømmet. Der er en stor interesse for – og et ønske om at vide og forstå mere om myndigheden, kraften og velsignelserne, der er knyttet til Guds præstedømme. Det er mit håb, at læren om præstedømmet må »falde på [vores sjæl] som dug fra himlen« (L&P 121:45; fremhævelse tilføjet). Jeg vidner om, at Herren er i gang med at fremskynde sit værk. Og det er bydende nødvendigt, at vi forstår, hvordan Herren udfører sit værk, så vi kan modtage den kraft, der kommer af at være rettet ind efter hans plan og formål.

Herren har altid udført sit værk, hvilket er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39), gennem sin præstedømmes kraft. Ved den blev himlene og jorden skabt. Gennem præstedømmets ordinancer overvindes faldets virkninger takket være Jesus Kristi forsoning. Fordi præstedømmets myndighed blev betroet mennesket for at velsigne vor himmelske Faders børn, ønsker han, at vi byder præstedømmets kraft ind i vores hjem for at velsigne og styrke vores familie og os personligt.

Ved det verdensomspændende oplæringsmøde for ledere i 2013, sagde ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum eftertrykkeligt: »Mænd er ikke præstedømmet!«¹ For mig var det en brat opvågning såvel som en opfordring til os alle sammen om at studere, overveje og få en bedre forståelse af præstedømmet. Hvis nogen, måske et barn eller en ven, som er af anden trosretning, stillede dig følgende spørgsmål, ville du da kunne give et svar?

Hvad er præstedømmet?
Hvorfor er præstedømmet så vigtigt?
Hvad er præstedømmets nøgler?
Hvem bærer præstedømmenøgler?

Hvad er præstedømmet?

Præstedømmet er den evige kraft og myndighed fra Gud, hvorved han velsigner, forløser og ophøjer sine børn. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede præstedømmet på denne måde: »Præstedømmet er det middel, hvorigennem Herren handler til frelse af menneskene … Det forventes, at en præstedømmebærer udøver denne hellige myndighed i overensstemmelse med Guds hellige sind, vilje og hensigt. Der er intet selvcentreret ved præstedømmet. Præstedømmet bruges altid til at tjene, velsigne og styrke andre mennesker.«²

Når jeg har studeret, overvejet og søgt at forstå præstedømmet, har det været mig en hjælp at overveje, hvordan verden ville se ud, hvis ikke det fandtes. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum udforskede denne tanke, da han udtalte: »Kan I forestille jer, hvor mørkt og tomt livet ville være, hvis der ikke fandtes noget præstedømme? Hvis præstedømmets kraft ikke fandtes på jorden, ville den onde have frit spil og kunne herske uhindret. Vi ville ikke have Helligåndsgaven til at vejlede og oplyse os; ingen profeter til at tale i Herrens navn; ingen templer, hvor vi kunne indgår hellige, evige pagter; og ingen myndighed til at velsigne, døbe, helbrede eller trøste. … Der ville ikke være lys eller håb – kun mørke.«³

Tanken om at præstedømmets kraft ikke fandtes er foruroligende. Jeg rejser mig og fryder mig over, at denne hellige kraft er blevet gengivet på jorden gennem en Guds profet i denne sidste og herlige uddeling i tidernes fylde.

Ældste Oaks advarer os dog i vore henvisninger til præstedømmet: »Mens vi af og til bruger ordet ›præstedømmet‹ om dets bærere, må vi aldrig glemme, at præstedømmet ikke ejes af eller er personificeret i dem, der bærer det. Det bæres med en hellig forpligtelse til at blive anvendt til gavn for både mænd, kvinder og børn.«⁴

Hvorfor er præstedømmet så vigtigt?

Vi ved, at »den guddommelige plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte på den anden side af graven. Hellige ordinancer og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt.«⁵ Som ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Præstedømmemyndigheden er blevet gengivet, for at familier kan blive beseglet for al evighed.«⁶

»Præstedømmets myndighed er påkrævet for at forrette evangeliets ordinancer … Hver enkelt ordinance åbner døren til vidunderlige åndelige velsignelser.«⁷ Jesus overdrog Peter rigets hellige nøgler med en påmindelse om, at »hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene« (Matt 16:19).

Hvad er præstedømmets nøgler?

En enkel forklaring på præstedømmets nøgler findes i New Era maj 2012:

»Med et sæt nøgler kan du gøre en masse ting, som du ellers ikke ville være i stand til – blandt andet at komme ind i bygninger, køre bil og åbne bagagerum. Nøgler betyder dybest set myndighed og adgang.

Det samme gælder præstedømmets nøgler. De kontrollerer adgangen til præstedømmets velsignelser og ordinancer … Præstedømmets nøgler udgør retten til at præsidere over og lede Kirken … Nøgler anvendes normalt inden for et geografisk område, som fx en menighed, stav eller mission. De indeholder normalt myndighed over bestemte ordinancer og aktiviteter (fx dåb, nadveren, missionering og tempeltjeneste).«⁸

Hvem bærer præstedømmenøgler?

»Jesus Kristus har alle de præstedømmenøgler, som hører til hans kirke. Han har overdraget alle de nøgler, som hører til Guds rige på jorden, til sine apostle. Apostlen med længst anciennitet, Kirkens præsident, er den eneste person på jorden, som er bemyndiget til at bruge alle præstedømmets nøgler (se L&P 107:91-92) … [Han] overdrager så præstedømmenøgler til andre præstedømmeledere, så de kan præsidere i deres ansvarsområder … Præsidenter i Kirkens organisationer og deres rådgivere modtager ikke nøgler. De får overdraget bemyndigelse til at fungere i deres kaldelser.«⁹

Der er dog forskel på præstedømmemyndighed og præstedømmekraft. Præstedømmets myndighed bliver overdraget ved ordination, mens præstedømmets kraft er tilgængelig for alle. Eftersom præstedømmets kraft er noget, vi alle ønsker at have i vores familie og hjem, hvad må vi så gøre for at få den kraft i vores tilværelse? Personlig retskaffenhed er en nødvendighed for at have præstedømmets kraft.

Forstå læren om præstedømmet

Søg først at være værdig til at have Helligåndsgaven. Læren om præstedømmet forstås bedst gennem åbenbaring. Derfor er det vigtigt at få hjælp fra Helligånden til at forstå åbenbaringen og lade den rense vores sjæl.

For det andet må man besøge det hellige tempel. Vi ved, at templer »er de helligste af alle steder, hvor man tilbeder Gud«¹⁰ og er det ideelle sted til at lære om præstedømmet ved åbenbaringens ånd.

For det tredje, læs skrifterne. At søge, overveje og studere skrifterne er invitationer til Helligånden om at åbenbare vigtige sandheder om præstedømmet for os. Jeg vil anbefale jer at læse følgende afsnit, som I omhyggeligt og bønsomt kan grunde over: L&P afsnit 13, 20, 84, 107 og 121 og Alma 13. Dernæst vil jeg opfordre jer til at lære præstedømmets ed og pagt udenad, som findes i L&P 84:33-44. Ved at gøre dette, lover jeg jer, at Helligånden vil øge jeres forståelse af præstedømmet og inspirere og opløfte jer på vidunderlige måder.

Jeg vil også opfordre jer til at grunde over L&P 121:34-46 og stille jer selv spørgsmål såsom:

Er mit hjerte optaget af verdslige ting?
Søger jeg menneskers anerkendelse?
Forsøger jeg at dække over mine synder?
Er jeg stolt?
Udøver jeg kontrol eller magt eller tvang over for mine børn, min ægtefælle eller andre?
Stræber jeg oprigtigt efter at praktisere retskafne principper som overtalelse, mildhed og sagtmodighed, venlighed og uskrømtet kærlighed (som betyder oprigtig, ærlig eller dybfølt kærlighed)?
Pryder dyd uophørligt mine tanker?
Længes jeg efter, at Helligånden skal være min konstante ledsager?

Ordene overtalelse, mildhed, sagtmodighed, venlighed og uskrømtet kærlighed fik en ny og personlig betydning for mig, da jeg kom i tanke om en velsignelse, som jeg bad min far give mig for mange år siden.

Som ung voksen kæmpede jeg med en svær beslutning. Som jeg havde gjort så mange gange, gik jeg til min far og bad om en fars velsignelse. Jeg havde forventet, at han straks ville handle på min anmodning og blev derfor overrasket, da han svarede: »Jeg skal bruge lidt tid på at forberede mig på at give dig denne velsignelse. Kan du klare at vente et par dage?«

Nu 40 år senere er det interessant, at jeg har glemt det, han sagde i den fars velsignelse. Men jeg vil aldrig glemme den dybe ærbødighed, som min far havde for det hellige præstedømme, idet han forberedte sig åndeligt på at udtrykke en fars velsignelse på mit hoved. Han forstod principperne, der bliver undervist i L&P 121 og var fast besluttet på at efterleve dem for at kunne gøre sig egnet til præstedømmets kraft og derved velsigne sin familie.

De levende profeters ord

Det er mit privilegium at arbejde sammen med inspirerede profeter, seere og åbenbarere næsten dagligt. Hvis vi virkelig gerne vil kende læren om præstedømmet, har vi en pålidelig og gudgiven levende ressource: Profeter, seere og åbenbarere. Jeg vidner om, at de er mænd af Gud, der bærer præstedømmets kraft gennem personlig retskaffenhed.

Ved en nylig generalkonference forklarede ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum: »I vor himmelske Faders store præstedømme-beseglede plan har mænd det unikke ansvar at forvalte præstedømmet, men de er ikke præstedømmet. Mænd og kvinder har forskellige, men ligeværdige roller. Akkurat som en kvinde ikke kan undfange et barn uden en mand, kan en mand heller ikke fuldt ud udøve præstedømmets kraft i dannelsen af en evig familie uden en kvinde. Med andre ord er det sådan, at både formeringsevnen og præstedømmets kraft i evigt perspektiv deles af ægtemand og hustru.«¹¹

Jeg er ved at finde ud af, at kvindens moralske indflydelse er en komplementær gave til præstedømmets kraft. I en tale til kvinder i Kirken sagde præsident Howard W. Hunter (1907-1995): »Vi opfordrer jer derfor til at bidrage med jeres mægtige, positive indflydelse for at styrke vore familier, vores kirke og vore lokalsamfund«¹² Ved en nylig generalkonference sagde ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum til kvinderne: »Hvad enten I er enlige eller gifte, hvad enten I har født børn eller ej, hvad enten I er gamle, unge eller midt imellem, er jeres moralske myndighed afgørende.«¹³

Ældste Ballard har ligeledes sagt: »Der er intet i denne verden, som er så personligt, plejende eller livsændrende som en retfærdig kvindes indflydelse.«¹⁴

Vi har beskæftiget os med nogle få af de spørgsmål, der knytter sig til Guds hellige præstedømme, men der er uden tvivl flere.

Adlyd først, og forstå så

Jeg vil gerne slutte af med en oplevelse, der har hjulpet mig til at håndtere ubesvarede spørgsmål. For et par år siden var min mand og jeg inviteret til en begivenhed, hvor mange erfarne kirkeledere var samlet. En ny præsiderende leder var for nyligt blevet kaldet, og ved slutningen af mødet blev der stillet et meget svært og kontroversielt spørgsmål. Da vi forstod, hvor svært et spørgsmål det var, sendte min mand og jeg straks en bøn til vor himmelske Fader om hjælp på vegne af denne nye leder. Da han trådte frem til talerstolen for at besvare spørgsmålet, så jeg en forandring i hans fremtoning, da han stod majestætisk, rettede skuldrene og talte med Herrens kraft.

Hans svar lød nogenlunde således: »Bror, jeg kender ikke svaret på dit spørgsmål. Men jeg vil fortælle dig, hvad jeg ved. Jeg ved, at Gud er vor evige Fader. Jeg ved, at Jesus Kristus er verdens Frelser og Forløser. Jeg ved, at Joseph Smith så Gud Faderen og hans elskede Søn Jesus Kristus, og var et redskab, hvorigennem præstedømmets kraft blev gengivet på jorden. Jeg ved, at Mormons Bog er sand og indeholder Jesu Kristi evangelium i sin fylde. Jeg ved, at vi har en levende profet i dag, der taler på vegne af Herren, så vi kan blive velsignet. Nej, jeg kender ikke svaret på dit spørgsmål, men disse ting ved jeg. Med hensyn til resten går jeg i tro. Jeg forsøger at efterleve denne simple trossætning, som jeg lærte for år tilbage af Marjorie Hinckley, hustru til præsident Gordon B. Hinckley, som sagde: ›Først adlyder jeg, og så forstår jeg.‹«

Guds præstedømme er et helligt tillidshverv, der er givet for at velsigne mænd, kvinder og børn, så vi kan vende tilbage som familier og leve sammen for evigt i Guds nærhed. Det er retskaffenhed, der kvalificerer enhver af os til at byde præstedømmets kraft ind i vores liv. Må denne lære rense vores sjæl og lede os nærmere til ham, hvis kirke og præstedømmekraft og myndighed det er.

TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: CODY BELL

TIL HØJRE: FOTO: DAN CARTER

FOTOILLUSTRATIONER: JERRY GARNS, HVOR ANDET IKKE ER ANGIVET; TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: CODY BELL