2014
Samuel
juni 2014


Profeter i Det Gamle Testamente

Samuel

»Den oplevelse, som drengen Samuel havde, da han reagerede på Herrens kald, har været en inspiration for mig.« – Præsident Thomas S. Monson1

Min mor, Hanna, kunne ikke få børn og bad i templet om en søn og lovede at give ham til Herren. Gud besvarede hendes bønner; hun fødte mig. Mens jeg endnu var lille, tog hun mig til templet for at tjene ham. Der tog præsten Eli sig af mig og underviste mig.2

Som barn hørte jeg en aften en stemme, der kaldte på mig. Tre gange gik jeg hen til Eli, men det var ikke ham, der havde kaldt på mig. Han sagde, at det var Herren, der kaldte på mig. Jeg fulgte Elis råd, da jeg hørte stemmen en fjerde gang, og svarede: »Tal, din tjener hører!«3 Herren talte til mig og var med mig under min opvækst. Han kaldte mig som sin profet.

Da jeg blev gammel, satte jeg mine sønner til dommere over Israel. Mine sønner var ikke retskafne, så Israels ældste bad om at få en konge. Jeg advarede folket om farerne ved at have en konge, men de holdt ved deres anmodning. Herren befalede, at jeg skulle »føj[e] dem, og lad[e] dem få en konge«4

Herren sendte Saul til mig – »en smuk ung mand«5 – og jeg salvede ham til »fyrste over [folket] Israel.«6 Han blev deres konge. Men da Herren befalede Saul at udrydde amalekitterne og alt det, som de ejede, adlød han ikke. Han beholdt amalekitternes dyr og ofrede dem til Gud. Jeg lærte Saul, »at adlyde er bedre end offer, at lytte er bedre end vædderes fedt.«7

På grund af Sauls ulydighed, befalede Herren mig at salve en ny konge, der skulle findes blandt Isajs sønner. Isaj førte sine syv ældste sønner frem for mig, men Herren havde ikke valgt dem.8 Herren åbenbarede for mig, at det var den yngste søn, David, der skulle være konge. Ud fra fremtoning og format lignede Davids ældre brødre måske mere fremtidige konger, men Herren havde valgt denne unge hyrde til at lede sit folk. Af denne oplevelse lærte jeg, at Herren ikke ser, som mennesker ser; for »mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet.«9

Gud viser sig i et nattesyn for drengeprofeten Samuel, af Harry Anderson; Israelitterne ønsker sig en konge, af Paul Mann; udsnit fra Samuel underviser Saul, af Ted Henninger; foto af skriftrulle: forplayday/iStockphoto/ThinkStock