Besøgsbudskabet
Jesu Kristi guddommelige mission: Tjeneste
Studér bønsomt dette materiale og find ud af, hvad du kan fortælle. Hvordan vil en forståelse af Frelserens liv og mission øge din tro på ham og velsigne dem, som du gennem besøgsundervisningen våger over? Få yderligere information ved at besøge reliefsociety.lds.org.
Når vi tjener andre, bliver vi sande tilhængere af Jesus Kristus, som satte eksemplet for os. Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Vi er omgivet af andre, der har behov … Vi er Herrens hænder her på jorden med mandat til at tjene og til at opløfte hans børn.«1
Linda K. Burton, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har sagt: »Med lidt øvelse kan vi hver især blive mere som Frelseren, når vi tjener Guds børn. For at vi bedre kan tjene hinanden, vil jeg foreslå, at vi husker fem ord: ›Iagttag først og tjen så.‹ … Når vi gør det, holder vi vore pagter, og vores tjeneste bliver, ligesom præsident Monsons, et bevis på, at vi er disciple.«2
Hver morgen kan vi bede om at se mulighederne for at tjene andre. »Vor himmelske Fader vil vejlede jer og engle vil hjælpe jer,« har David L. Beck, Unge Mænds hovedpræsident, sagt. »I vil få kraft til at velsigne andre og redde sjæle.«3
Fra skrifterne
Fra vores historie
Ved oktoberkonferencen i 1856 bekendtgjorde præsident Brigham Young (1801-1877), at håndkærrepionererne stadig var ved at krydse sletterne, og at alle straks måtte hjælpe med at indsamle forsyninger til dem. Lucy Meserve Smith skrev, at kvinder »trak deres underskørter af samt strømper og alt, hvad de kunne undvære, lige der i tabernaklet, og samlede det sammen i vogne«.
Efterhånden som de reddede pionerer begyndte at ankomme til Salt Lake City, skrev Lucy: »Aldrig har jeg følt større … glæde ved noget arbejde, jeg nogensinde har udført i mit liv; der herskede en vældig stemning af fællesskab. Jeg behøvede blot at gå ind i en butik og ytre mine ønsker; hvis det var stof, blev det målt af uden beregning.«4
Præsident George Albert Smith (1870-1951) har sagt følgende om at tjene andre: »Vores evige lykke vil stå i forhold til, hvordan vi hengiver os til at hjælpe andre.«5