Handlefrihed og svar: Genkend åbenbaring

Ældste Richard G. Scott

De Tolv Apostles Kvorum

Det, der sommetider synes at være en uigennemtrængelig kommunikationsbarriere, er et stort skridt, der skal tages i tro.

Over for mig sad en kvinde og græd. Med tårefyldte øjne fortalte hun mig: »Jeg ved ikke mere, hvad jeg skal tro.« Hun fortalte, at hun uden held havde kæmpet og bedt i mange dage for at finde ud af, hvordan hun skulle foretage en meget betydningsfuld afgørelse i sit liv. Forpint sagde hun: »Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Hvis du vil sige mig, hvad jeg skal gøre, vil jeg gøre det.« Med sin hånd på skrifterne sagde hun: »Gud har fortalt os, at han vil hjælpe os. Han besvarer alle andres bønner. Hvorfor besvarer han ikke mine?«

Når man er fanget i en sådan malmstrøm af følelser, er det svært selv at finde vej ud alene. Min bøn er, at jeg må kunne hjælpe de af jer, som har lignende følelser.

Når vi tilsyneladende ikke modtager svar på presserende bønner, kan det skyldes, at vi ikke forstår visse sandheder om bøn, eller fordi vi ikke erkender svarene, vi modtager.

Bønnens principper

Kommunikation med vor Fader i himlen er ikke nogen triviel sag. Det er et helligt privilegium. Den er baseret på uforanderlige principper. Når vi modtager hjælp fra vor himmelske Fader, er det som svar på tro, lydighed og den rette anvendelse af handlefrihed.

Det er forkert at tro, at alle vores bønner vil blive besvaret omgående. Nogle bønner kræver en betragtelig indsats fra vores side. Det er rigtigt, at vi sommetider modtager tilskyndelser, når vi ikke direkte har søgt dem. De vedrører som regel noget, vi har brug for at vide og ikke kan finde ud af på anden måde.

Vi er her på jorden for at opnå erfaringer, som vi ikke kan få på nogen anden måde. Vi får lejlighed til at vokse, til at udvikle os og til at få åndelig modenhed. For at gøre det, må vi lære at anvende sandheden. Hvordan vi tager imod udfordringer og løser vanskelige problemer er af afgørende betydning for vores lykke.

For bedre at forstå bøn har jeg lyttet til andres råd, overvejet skrifterne og studeret profeternes og andres liv. Alligevel er det, der virker bedst, at jeg forestiller mig et barn, som tillidsfuldt henvender sig til en kærlig, venlig, vis og forstående Fader, som ønsker, at det skal gå godt for os.

Du skal ikke bekymre dig om, at du måske udtrykker dine følelser på en klodset måde. Tal blot med jeres Fader. Han hører hver eneste bøn og besvarer den på sin måde.

Når vi forklarer et problem og foreslår en løsning, svarer han sommetider ja og sommetider nej. Ofte holder han et svar tilbage, ikke af manglende interesse, men fordi han elsker os – med fuldkommen kærlighed. Han ønsker, at vi anvender de sandheder, som han har givet os. For at kunne udvikle os, er vi nødt til at stole på vores evne til at træffe korrekte afgørelser. Vi er nødt til at gøre det, vi føler er rigtigt. Med tiden vil han svare. Han vil ikke svigte os.

Jeg har beskrevet, hvor virkeligt vores forhold til vor Fader er. Der er intet, han ikke ved om os. Han kender alle vores behov og kunne give os alle svarene. Og dog opmuntrer han os til at træffe korrekte valg, fordi hans mål er vores evige lykke.

Tre måder at finde svar på

1. Se efter tegn på, at han allerede har besvaret dig

Ligesom mange af os erkendte Oliver Cowdery ikke de tegn på svar, som Herren allerede havde givet på hans bønner. For at åbne hans – og vore øjne – blev denne åbenbaring givet gennem Joseph Smith:

»Velsignet er du, for hvad du har gjort, for du har adspurgt mig, og se, så ofte som du har adspurgt, har du modtaget undervisning fra min Ånd. Hvis det ikke havde været således, ville du ikke være kommet til det sted, hvor du er på dette tidspunkt.

Se, du ved, at du har adspurgt mig, og jeg oplyste dit sind; og se, jeg fortæller dig dette, for at du kan vide, at du er blevet oplyst af sandhedens Ånd« (L&P 6:14-15; fremhævelse tilføjet).

Hvis du mener, at Gud ikke har besvaret dine bønner, så overvej disse skriftsteder – og se derefter grundigt efter tegn i dit eget liv på, at Gud allerede har besvaret dine bønner.

2. Vær opmærksom på følelser

For at hjælpe os hver især med at erkende de givne svar, har Herren sagt:

»Hvis du ønsker et yderligere vidnesbyrd, så læg dig den nat på sinde, da du råbte til mig i dit hjerte, for at du kunne få sandheden om dette at vide.

Gød jeg ikke fred i dit sind angående sagen?« (L&P 6:22-23; fremhævelse tilføjet).

Herren giver os yderligere indsigt ved at råde os til at udtænke svaret på et problem i vores eget sind og derefter spørge, om det er rigtigt:

»… hvis det er rigtigt, vil jeg bevirke, at det brænder i brystet på dig, således skal du føle, at det er rigtigt.

Men hvis det ikke er rigtigt, får du ikke sådanne følelser, men dine tanker bliver uklare, hvilket får dig til at glemme det, der er urigtigt« (L&P 9:8-9; fremhævelse tilføjet).

3. Handl, når han tilbageholder et svar

Det er meget væsentligt at erkende, at Herren også besvarer vore bønner på en tredje måde, nemlig ved at tilbageholde et svar, når bønnen opsendes. Hvorfor gør han det?

Han er vor fuldkomne Fader. Han elsker os mere, end vi nogensinde vil forstå. Han ved, hvad der er bedst for os. Han ser enden fra begyndelsen. Han ønsker, at vi handler for at opnå den nødvendige erfaring:

Når han svarer ja, er det for at give os selvtillid.

Når han svarer nej, er det for at forhindre fejltagelser.

Når han tilbageholder et svar, er det for, at vi kan udvikle os igennem tro på ham og ved lydighed mod hans bud samt villighed til at handle i overensstemmelse med sandheden. Det forventes af os, at vi påtager os et ansvar ved at handle efter en afgørelse, der er i overensstemmelse med hans lærdomme, uden yderligere bekræftelse. Vi skal ikke bare sidde passivt og vente eller knurre, fordi Herren ikke har talt. Vi skal handle.

For det meste er det, vi vælger at gøre, rigtigt. Han vil bekræfte det korrekte i vores valg på sin egen måde. Bekræftelsen kommer normalt gennem pakker med hjælp langs vejen. Vi opdager dem ved at være åndeligt opmærksomme. De er som små sedler fra en kærlig Fader som tegn på hans godkendelse. Hvis vi tillidsfuldt begynder på noget, som ikke er rigtigt, vil han lade os det vide, inden vi er kommet for langt. Vi fornemmer denne hjælp ved at erkende følelser af bekymring og usikkerhed.

Nefis anstrengelser for at få fat i messingpladerne viser, hvordan principperne fungerer (se 1 Ne 3:6-7). Selv efter to mislykkede forsøg forblev Nefi sikker i sin sag. Han sneg sig ind i byen hen mod Labans hus uden at kende alle svarene. Han bemærkede: »… jeg blev ført af Ånden uden på forhånd at vide, hvad jeg skulle gøre«, og dernæst tilføjede han meget væsentligt: »Alligevel gik jeg af sted« (1 Ne 4:6-7; fremhævelse tilføjet).

Nefi var villig til at forsøge igen og igen og yde sit bedste. Han gav udtryk for sin tro på, at han ville få hjælp. Han nægtede at miste modet. Men fordi han handlede, havde tillid til Herren, var lydig og benyttede sin handlefrihed korrekt, fik han vejledning. Han blev skridt for skridt inspireret til succes og blev med sin mors ord »givet … magt [til at] … udføre det, som Herren har befalet« (1 Ne 5:8; fremhævelse tilføjet).

Nefi vidste, at han måtte betro sig til Gud, udøve tro og handle, for at han skridt for skridt kunne modtage hjælp. Han murrede ikke og bad ikke om en fuldstændig forklaring. Men, læg især mærke til, at han ikke ventede passivt på hjælp. Han handlede! Ved at følge en åndelig lov, blev han inspireret og givet kraft til at handle.

Hav tillid til Guds vilje og vej

Sommetider indser vi ikke svarene på vore bønner, fordi vi er fast besluttet på at vente på bekræftelse af vores egne ønsker. Vi kan ikke se, at Herren ønsker, at vi skal gøre noget andet. Vær omhyggelige med at søge hans vilje.

Jeg tilstår, at jeg ikke ved, hvordan man træffer en korrekt afgørelse, undtagen der, hvor der findes retfærdighed og tillid til en himmelsk Fader. Principperne virker ganske enkelt ikke, når handlefriheden bevidst bruges i strid med Guds vilje. Hvis der er synd, vi ikke har omvendt os fra, er vi overladt til vore egne påfund og til at fjumre rundt og kæmpe for os selv. Men ved at omvende os, kan vi reddes.

Når vi søger inspiration som hjælp til at kunne træffe afgørelser, giver Herren blide tilskyndelser. De kræver, at vi tænker, udøver tro, arbejder, og at vi til tider kæmper og handler. Sjældent kommer hele svaret med det samme i en afgørende sag eller ved et kompliceret problem. Oftere kommer svaret lidt ad gangen, uden at slutningen er i syne.

Jeg har gemt den vigtigste del af bønnen til sidst. Det er vores taknemlighed! Vores oprigtige anstrengelser for at takke vor elskede Fader skaber en vidunderlig følelse af fred, personlig værdi og kærlighed.

Hvordan kan det være, at de fattigste bedst ved, hvordan man skal takke Herren? I Guatemalas højland kan medlemmerne knap nok eksistere. At tage til templet kræver store ofre. Et besøg kræver et års forberedelse. Det er hårdt arbejde og et stort offer at lægge penge og mad til side samt spinde, farve og væve nyt tøj. Derpå følger den lange vandring på bare fødder ned fra bjergene, sejladsen over Lago de Izabel og busturene med kun lidt mad. Trætte og udslidte ankommer de til templet. De vasker sig, til de stråler af renhed, tager deres nye tøj på og går ind i Herrens hus.

Klædt i hvidt undervises de af Ånden, modtager ordinancer og indgår pagter. En kvinde fra højlandet var dybt berørt af Ånden og begavelsens betydning. Da hun kom ind i det celestiale værelse, så hun andre siddende med hovederne bøjet ærbødigt. Uskyldigt knælede hun ved indgangen til værelset uden at andre ænsede hende. Hun bøjede sit hoved, græd stille og i tyve minutter udgød hun sit hjerte til sin himmelske Fader. Til sidst løftede hun sit hoved. Hendes kjole var gennemblødt af tårer. Den opmærksomme tempelpræsidentinde spurgte: »Kan jeg hjælpe?« Hun svarede: »Åh, vil du? Mit problem er, at jeg har forsøgt at fortælle min himmelske Fader, hvor taknemlig jeg er for alle mine velsignelser, men jeg føler ikke, at jeg kommer igennem. Vil du hjælpe mig med at fortælle ham, hvor taknemlig, jeg er?«

Dette råd om bøn er sandt. Jeg har afprøvet det omhyggeligt i det laboratorium, som mit eget liv er. Jeg har opdaget, at det, der sommetider synes at være en uigennemtrængelig kommunikationsbarriere, er et stort skridt, der skal tages i tro.

Hvis du søger hans hjælp, så sørg for, at dit liv er rent, dine motiver er værdige, og du er villig til at gøre det, han beder om – for han vil besvare dine bønner. Han er din kærlige Fader; du er hans elskede barn. Han elsker dig fuldkomment, og han ønsker at hjælpe dig.