Jeg tjener nu for at tjene senere
Forfatteren bor i Utah, USA.
»I skal tjene ham af hele jeres hjerte« (1 Sam 12:20).
»Lad os løbe om kap hen til kirken!« sagde Mormon og pegede på kirkens tårn, der ragede op over palmetræerne. Så løb han så hurtigt, han kunne for at være foran sin lillebror, Morian.
Drengene og deres forældre havde allerede gået næsten to kilometer fra deres hjem, men Mormon og Morian løb alligevel om kap så hurtigt, de kunne, indtil de nåede frem til gitteret uden for menighedens kirkebygning. De stoppede og fik lige vejret.
Inden de kunne nå at afgøre, hvem der kom først, var der en dreng, der råbte til dem: »Har I lyst til at spille futebol?«
Mormon elskede futebol, men han og hans familie skulle gøre rent i kirkebygningen, så den var klar til kirkemøderne den næste dag.
Mormon rystede på hovedet. »Ikke nu – måske senere!« råbte han tilbage.
Mormon og Morian kom hurtigt i gang med det hårde arbejde. Mormon flyttede på stolene og fejede gulvene sammen med sin far, mens Morian vaskede gulvene med sin mor.
Lidt senere pudsede drengene spejlene sammen ude på toilettet. »Jeg troede ikke, at jeg ville kunne lide at gøre rent i kirken, men det er sjovt,« sagde Morian. »Hvad synes du, Mormon? Er det derfor, du kom i stedet for at spille futebol?«
Mormon kom til at tænke på sin far. Han var biskop i deres menighed, men han tog sig stadig tid til at hjælpe med at gøre rent i kirkebygningen.
»Jeg er her, fordi jeg gerne vil være lige som far,« svarede Mormon.
Så tænkte han på missionærerne i menigheden. De havde travlt med at banke på døre og fortælle andre om Mormons Bog. De inviterede mennesker med i kirke i den bygning, som drengene var ved at gøre rent.
»Jeg er her, fordi jeg også en dag vil tjene på en mission,« tænkte Mormon. »Jeg kan hjælpe missionærerne ved at gøre kirken klar.«
Mormon tænkte på den næste dag, hvor han og hans bror skulle op kl. 6 og gå til kirke i deres hvide skjorte og slips og stille stolene og sangbøgerne klar i primarylokalet.
»Jeg er her, fordi jeg gerne vil tjene i en kirkekaldelse,« tænkte han.
Mormon tænkte på, at han snart blev diakon. Så kunne han omdele nadveren og mange andre ting for at tjene.
»Jeg er her, fordi jeg næste år vil modtage præstedømmet, og jeg vil gerne gøre alt, hvad jeg kan nu, for at blive klar.«
Mormon havde allerede gjort noget for at forberede sig på præstedømmet: Han havde gjort sig fortjent til sin Tro på Gud-belønning. Han var allerede i gang med at lære at efterleve evangeliet og at tjene andre.
Til sidst fik han øje på sin brors spejlbillede og smilede.
»Jeg er her, fordi jeg elsker Herren,« sagde han, »og fordi det at tjene nu, vil hjælpe mig til at være klar til at tjene senere.«
Illustrationer: Adam Koford