Budskab fra Det Første Præsidentskab
Troens bøn
Præsident Henry B. Eyring
Førsterådgiver i Det Første Præsidentskab
Bøn er langt mere end ord, vi ytrer til Gud. Det er en tovejskommunikation mellem Gud og hans børn.
Når bøn fungerer, som den bør, udtrykker vi vore følelser med enkle ord. Vor himmelske Fader besvarer typisk ved at give os tanker, der ledsages af følelser. Han hører altid vore oprigtige bønner, når vi beder med et forsæt om at adlyde ham – uanset hvad hans svar er, og uanset hvornår svaret kommer.
Herren giver dette løfte til alle, der læser og beder om Mormons Bog:
»Og når I modtager dette, vil jeg formane jer til, at I spørger Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om ikke dette er sandt; og hvis I spørger af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt, idet I har tro på Kristus, så vil han tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft.
Og ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moro 10:4-5).
Det er et sikkert løfte. Millioner af mennesker har afprøvet og fået det vidunderlige løfte om bøn bekræftet ved at have modtaget en velsignelse, der har fyldt deres liv med lykke og varig glæde. Det løfte gælder for alle vore bønner, som handler om at kende til Guds vilje for os. Vi kan anvende det, når vi modtager vejledning fra en Guds tjener, der er bemyndiget til at give os vejledning. Vi kan fx regne med det, når vi har lyttet til en konferencetale. Vi kan anvende det, når vi bliver undervist af ydmyge missionærer, der er kaldet af Gud gennem den levende profet. Det gælder også den vejledning, som vi modtager fra vores biskop eller grenspræsident.
Reglerne for, at bøn skal virke i vores liv, er enkle. Vi må bede om at vide, hvad der er sandt ved at bede til Faderen i Jesu Kristi navn. Vi må spørge med et oprigtigt hjerte, hvilket betyder, at vi må have en oprigtig hensigt om at gøre det, som Herrens svar måtte kræve af os. Og vores oprigtige hensigt må udspringe af vores tro på Jesus Kristus.
Undersøgeren, der læser Mormons Bog, inden han bliver døbt og bekræftet, kan både modtage en bekræftelse af, at bogen er sand, og et vidnesbyrd om, at Joseph Smith oversatte den ved Guds kraft. Når vi er blevet bekræftet som medlem af Kirken, er Helligånden vores ledsager, der bekræfter andre sandheder. Når vi beder i tro, så kan vi forvente, at Helligånden vil vidne for os om, at Jesus er Kristus, at Gud Faderen lever, og at de elsker os og alle vor himmelske Faders børn.
Det er en af årsagerne til, at Mormons Bog indeholder et løfte om, at vi vil få næstekærlighed, når Helligånden vidner for os om, at Jesus er Kristus: »Hvis et menneske er sagtmodigt og ydmygt af hjertet og ved Helligåndens kraft bekender, at Jesus er Kristus, må han nødvendigvis nære næstekærlighed« (Moro 7:44).
Hver fastesøndag er der stor mulighed for at vokse åndeligt. Fastesøndagen kan hjælpe os tættere på de oplevelser, som dem Alma og Mosijas sønner havde, hvor de bad og fastede om at kende til de evige sandheder, så de kunne undervise lamanitterne med kraft, myndighed og kærlighed (se Alma 17:3, 9).
På fastesøndagen forener vi bøn og faste. For at velsigne de fattige giver vi et gavmildt fasteoffer til biskoppen eller grenspræsidenten, som mindst svarer til værdien af de to måltider, vi giver afkald på. Vore tanker og bønner er henvendt mod Frelseren og mod dem, som han ønsker, vi skal tjene ved at tage os af deres åndelige og timelige behov.
Vore bønner og ønsker bliver derved mere som Frelserens bønner og ønsker, idet vi faster om at blive mere ydmyge, lærevillige og kærlige. Og lige som han gjorde, beder vi om at kende Faderens vilje for os og at følge den.