Budskab fra Det Første Præsidentskab
Fyld verden med Kristi kærlighed
Når vi tænker på julen, tænker vi ofte på de gaver, vi giver og modtager. Gaver kan være en del af en skattet tradition, men de kan også forklejne højtidens enkle værdighed og flytte vores fokus fra at fejre Frelserens fødsel på en meningsfuld måde.
Jeg ved af personlig erfaring, at det mest mindeværdige ved julen kan være det mest beskedne. Målt efter nutidens målestok var gaverne i min barndom afgjort beskedne. Nogle gange fik jeg en lappet skjorte eller et par handsker eller sokker. Jeg husker særligt en jul, hvor min bror gav mig en trækniv, som han selv havde udskåret.
Det kræver ikke dyre julegaver at give julen indhold. Det får mig til at tænke på en historie, som ældste Glen L. Rudd, der tjente som medlem af De Halvfjerds fra 1987 til 1992, fortalte. En dag inden jul for nogle år siden, mens han stod for driften af biskoppernes forrådshus, fik han nys fra en kirkeleder om en trængende familie, der for nylig var flyttet til byen. Da han tog hen for at besøge dem i deres lille lejlighed, fandt han en enlig mor med fire børn under 10 år.
Familiens nød var så stor, at moderen hverken havde råd til at købe godter eller gaver til sine børn den jul – endsige et juletræ. Bror Rudd talte med familien og fandt ud af, at de små piger inderligt ønskede sig en dukke eller et tøjdyr. Da han spurgte den seksårige dreng om, hvad han ønskede sig, svarede den sultne lille dreng: »Jeg ønsker mig en tallerkenfuld havregrød.«
Bror Rudd lovede den lille dreng havregryn og måske lidt mere. Så tog han hen til biskoppernes forrådshus og samlede mad og andre fornødenheder sammen for at imødekomme familiens umiddelbare behov.
Selvsamme morgen havde en gavmild sidste dages hellig givet ham 50 dollars »til en i nød.« Bror Rudd hankede op i tre af sine egne børn og tog dem med ud at julehandle for at bruge den donation – de valgte legetøj til de trængende børn.
Efter de havde fyldt bilen med mad, tøj, gaver, et juletræ og lidt julepynt, kørte familien Rudd hen til den trængende familie. Der hjalp de moderen og børnene med at sætte juletræet op. Så lagde de gaver under træet og overrakte den lille dreng en stor pakke havregryn.
Moderen græd og børnene jublede, og så sang de alle sammen en julesang. Da familien Rudd samledes omkring middagsbordet den aften, takkede de for, at de havde været i stand til at sprede juleglæde i en anden familie og sørge for, at en lille dreng fik en tallerkenfuld havregrød.1
Julen og ånden ved at give
Tænk på den beskedne og alligevel værdige måde, som vor himmelske Fader valgte at hædre sin Søns fødsel på. Den hellige nat viste englene sig ikke for de fornemme, men for hyrder. Jesusbarnet blev ikke født på en herregård, men i en stald. Han blev ikke svøbt i silke, men i klude.
Beskedenheden ved den første jul afspejlede Frelserens liv. Selvom han havde skabt jorden, vandret i riger af majestætisk herlighed og glans og var Faderens højre hånd, kom han til jorden som et hjælpeløst barn. Hans liv var et forbillede på beskeden, ædel fornemhed, og han færdedes blandt de fattige, de syge, de udstødte og de tungt bebyrdede.
Selvom han var konge, kerede han sig ikke om menneskers ære eller rigdom. Hans liv, hans ord og hans daglige færden var bevis og vidne om enkel, men grundlæggende værdighed.
Jesus Kristus, som med fuldkommenhed vidste, hvordan man giver, viste os, hvordan man giver. De, hvis hjerte er tynget af ensomhed og sorg, giver han medfølelse og trøst. De, hvis legeme og sind er ramt af sygdom og lidelse, giver han kærlighed og helbredelse. De, hvis sjæl er tynget af synd, tilbyder han håb, tilgivelse og forløsning.
Dersom Frelseren var iblandt os i dag, ville vi finde ham, hvor han altid var – i færd med at tjene de sagtmodige, de udstødte, de ydmyge, de plagede og de fattige i ånden. Må vi i denne juletid og alle årets øvrige dage begave ham ved at elske, som han gjorde. Må vi erindre den ydmyge værdighed, der kendetegnede hans fødsel, gaver og liv. Og må vi gennem enkle, venlige, næstekærlige og medfølende handlinger fylde jorden med hans kærligheds lys og helbredende kraft.