Hold fast ved jernstangen
Ældste Ulisses Soares
De Halvfjerds’ Præsidium
Fra foredraget »Becoming a Work of Art«, der blev holdt på Brigham Young University den 5. nov. 2013. Man kan læse hele den engelske tekst ved at besøge speeches.byu.edu.
Hvis vi udøver tro og flittigt adlyder Herrens befalinger, kan vi lettere vælge det rette.
Illustrationer: Katie Payne
Da et godt medlem af Kirken, som jeg kender, gik på college, blev han inviteret til en fest lørdag aften hjemme hos en medstuderende. Min vens collegelærere var også inviteret, især dem, der var venlige over for de studerende. Festen virkede spændende og tryg.
Men da min ven ankom, forstod han hurtigt, at atmosfæren ikke var det, han havde forventet. Studerende drak, røg, tog narkotika og gjorde forfærdelige ting i alle hjørner af huset. Han blev bekymret og bestemte sig for at gå, men festen foregik langt fra hans hjem. Han var kørt derud med nogle venner, så han kunne på ingen måde selv komme hjem.
I den situation bad han stille til Herren og bad om hjælp. Efter nogle overvejelser følte han, at han skulle gå udenfor. Han fulgte sin fornemmelse og blev uden for huset, indtil festen var forbi.
På vejen hjem talte hans venner om de forfærdelige ting, der var sket under festen. Min ven følte sig ubehageligt til mode ved situationen. Det var ikke let for ham at høre på.
Da han tog nadveren næste dag i kirken, følte han sig dog rolig og fredfyldt og sikker på, at han havde truffet den rigtige beslutning. Han forstod, hvad det vil sige at gribe fat i jernstangen og ikke give slip – selv midt i mørkets tåger. Han forstod klart, hvad Nefi sagde til sine brødre, da han sagde: »Den, der ville lytte til Guds ord og ville holde fast ved det, de skulle aldrig fortabes, ej heller kunne Modstanderens fristelser og brændende pile overvælde dem, så de blev blinde, og føre dem bort til undergang« (1 Ne 15:24).
Forestil jer, hvad der kunne være sket, hvis den unge mand, fordi han var pinligt berørt, ikke havde været stærk nok til at holde fast i jernstangen. På grund af denne og andre beslutninger blev han gift med en ung kvinde i templet, fik en retskaffen familie og opnåede succes. Han tjener i dag trofast i Kirken og søger at være et godt eksempel for sine børn.
Det naturlige menneske
Det er ikke let at møde fristelser dagligt. Vi bliver alle udsat for omgivelser, der er uvenlige over for Jesu Kristi evangelium. Vi lever i en verden, der moralsk set går ned ad bakke. Medier og teknologi opfordrer os til at deltage i nedbrydende aktiviteter, der ødelægger vores liv, og som strider mod vores tro og værdierne i Jesu Kristi evangelium. Pres fra venner, der ikke har vore værdier, eller som har vore værdier, men er svage i deres tro, skubber os til at deltage i nedværdigende opførsel. Oveni det må vi håndtere det naturlige menneske, som eksisterer i os alle.
Guide til Skrifterne definerer det naturlige menneske som »et menneske, som lader sig lede af kødelige lidenskaber, begær og ønsker snarere end af Helligåndens tilskyndelser. Et sådant menneske kan nok forstå det, der er fysisk, men ikke det, der er åndeligt … Enhver må fødes på ny ved Jesu Kristi forsoning for at ophøre med at være et naturligt menneske.«1
Præsident Thomas S. Monson citerer ofte en enkel talemåde, der kan hjælpe os til at undgå at blive distraheret af fristelse og holde os på sporet i den rette retning: »Du kan ikke gøre ret ved at gøre det forkerte, og du kan ikke gøre det forkerte ved at gøre ret.«2
Hvis vi udøver tro og flittigt adlyder Herrens befalinger, kan vi lettere vælge det rette.
Kristi lys
Profeten Mormon underviste sit folk:
»Derfor viser jeg jer, hvordan man skal dømme; for alt, hvad der tilskynder til at gøre godt og formår til at tro på Kristus, udgår ved Kristi gave og kraft; derfor kan I med fuldkommen kundskab vide, at det er af Gud.
Men hvad som helst, der formår menneskene til at gøre ondt og ikke tro på Kristus og fornægte ham og ikke tjene Gud, det kan I med fuldkommen kundskab vide er af Djævelen; for på denne måde virker Djævelen, for han formår ingen til at gøre godt, nej, ikke én, ej heller gør hans engle, ej heller gør de, som underkaster sig ham« (Moro 7:16-17).
Vor himmelske Fader har givet os Kristi lys, der er »guddommelig energi, kraft eller påvirkning, som kommer fra Gud gennem Kristus og giver liv og lys til alting«.3 Det hjælper os til at vælge mellem rigtigt og forkert. Denne gave hjælper sammen med Helligåndens ledsagelse os til at afgøre, om et valg placerer os på Herrens territorium eller bag fjendens linjer. Hvis vores adfærd er god, bliver vi inspireret af Gud. Hvis vores adfærd er dårlig, bliver vi inspireret af fjenden.
Min collegeven brugte disse to gaver. Kristi lys hjalp ham til at afgøre, hvad der var rigtigt, og Helligånden vejledte ham om, hvilken vej han skulle gå. Disse to gaver er tilgængelige for dem, der holder fast ved jernstangen.
Omvendelsens gave
Lad os forestille os, at vi af en eller anden grund er blevet narret eller forvirret af fristelse og ender med at begå en synd. Hvad bør vi gøre? Hvis vi falder for fristelse og synder, må vi forlige os med Gud. Med skriftens sprog må vi omvende os.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Når vi synder, vender vi os væk fra Gud. Når vi omvender os, vender vi os tilbage mod Gud.
Opfordringen om at omvende os kommer sjældent med en revsende røst, men snarere en kærlig henvendelse om at vende om og ›igen vend[e sig]‹ mod Gud [se Hel 7:17]. Det er en kærlig Fader og hans enbårne Søn, der kalder på os til at være mere, end vi er, til at nå op på et højere niveau i vores liv, til at ændre os og føle glæden ved at holde befalingerne. Vi er Kristi disciple og glæder os over omvendelsens velsignelser og glæden ved at være tilgivet. De bliver en del af os, som former den måde, hvorpå vi tænker og føler.«4
Omvendelse er en vidunderlige gave, der er tilgængelig for alle, der ønsker at vende tilbage til Gud og tillade ham at forme deres liv.
Vi blev født med et guddommeligt frø i vores ånd, fordi vi er Guds børn. Dette frø har brug for at vokse. Det vokser, når vi i retskaffenhed udøver vores handlefrihed, når vi træffer rigtige beslutninger, og når vi bruger Kristi lys og Helligånden til at vejlede os i de beslutninger, vi træffer i løbet af livet. Denne proces tager tid, men det er muligt at tilpasse vores ånd og vores liv fra en dag til den næste.
Herren vil se vores villighed og udholdenhed og vil give os det, vi ikke af egen kraft kan opnå. Han vil forme os, fordi han ser vores indsats for at overvinde vore ufuldkommenheder og vore menneskelige svagheder.
Således bliver omvendelse en del af vores daglige liv. At vi tager nadveren hver uge – for at komme sagtmodig og ydmyg for Herren, anerkende vores afhængighed af ham, bede ham om at tilgive og forny os samt at love altid at erindre ham – er meget vigtigt.
I vore daglige bestræbelser for at blive mere kristuslignende opdager vi sommetider, at vi kæmper med de samme vanskeligheder om og om igen. Det er, som om vi klatrer op ad et træbevokset bjerg. Til tider ser vi ikke vores fremskridt, før vi kommer tættere på toppen og ser os tilbage fra de høje bjergrygge. Mist ikke modet. Hvis I kæmper og arbejder på at omvende jer, befinder I jer i omvendelsesprocessen.
Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »At overvinde dårlige vaner eller afhængighed indebærer ofte en indsats i dag, der skal efterfølges af en anden i morgen og så fremdeles, måske i mange dage, måneder og år, indtil vi opnår sejr.«5
Når vi forbedrer os, ser vi livet klarere og føler Helligånden arbejde stærkere i os. Til dem, der virkelig omvender sig, men synes ude af stand til at føle lettelse, bliv ved med at holde befalingerne. Jeg lover jer, at der kommer en lettelse til Herrens tid. Helbredelse tager tid.
Lad os fastholde et evigt perspektiv ved at overvinde det naturlige menneske, bedømme ved hjælp af Kristi lys, søge vejledning fra Helligånden, omvende os, når vi begår fejl, og tillade vor himmelske Fader at forandre vores liv til det, som han har planlagt for os.