Besøgsbudskabet
Jesus Kristus: Langmodig og tålmodig
Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af Frelserens liv og rolle øge jeres tro på ham og velsigne dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org
Man tænker ofte på tålmodighed som en stille, passiv egenskab, men som præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har påpeget, så er »tålmodighed … ikke passiv resignation, ej heller er det mangel på handling på grund af vores frygt. Tålmodighed betyder aktivt at vente og udholde. Det betyder at holde fast ved noget … selv når vores hjertes ønsker blive udsat. Tålmodighed er ikke blot at holde ud, det er at holde aktivt ud!«
I vores førjordiske liv lagde vor himmelske Fader en plan for os – hans åndebørn – og vi råbte af glæde over muligheden for at komme til jorden (se Job 38:7). Når vi vælger at føje vores vilje efter hans her i jordelivet, vil han gøre os »til et redskab i [s]ine hænder til frelse for mange sjæle« (Alma 17:11).
Præsident Uchtdorf har desuden sagt: »Tålmodighed betyder at acceptere det, der ikke kan ændres, og møde det med mod, værdighed og tro. Det betyder at være ›villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge [os], ligesom et barn underordner sig sin far‹ [Mosi 3:19]. I sidste ende betyder tålmodighed at være ›fast og bestandig, og urokkelig i at holde Herrens befalinger‹ [1 Ne 2:10] hver time, hver dag, selv når det er svært at gøre det.«1
Yderligere skriftsteder
Fra skrifterne
I skriften læser vi, at vi her i jordelivet bør være »tålmodig[e] i trængsler, for [vi] skal få mange«. Men dernæst giver Gud os dette beroligende løfte: »Udhold dem, for se, jeg er med dig, ja, lige til dine dages ende« (L&P 24:8).
Følgende beretning fra Bibelen er et eksempel på tro og tålmodighed.
»Men der var en kvinde, som i tolv år havde lidt af blødninger, og … hun … rørte ved kvasten på [Jesu] kappe, og straks ophørte hendes blødninger …
Jesus sagde: ›Der var en, som rørte ved mig, for jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.‹
Da kvinden så, at det ikke var forblevet ubemærket, kom hun skælvende frem, og hun faldt ned for ham og fortalte i hele folkets påhør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun straks var blevet helbredt.
Han sagde til hende: ›Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred!‹« (Luk 8:43-48).
Vi kan, ligesom hun, finde velsignelser og trøst, ja selv helbredelse, når vi rækker ud mod Jesus Kristus – hvis forsoning kan helbrede os.