Besøgsbudskabet
Jesu Kristi guddommelige egenskaber – sagtmodig og ydmyg
Studér bønsomt dette materiale for at vide, hvad I skal tale om. Hvordan kan en forståelse af Frelserens liv og rolle øge jeres tro på ham og velsigne dem, I våger over som besøgslærere? Få yderligere oplysninger ved at besøge reliefsociety.lds.org.
Jesus sagde: »Sådan skal I ikke være; men den ældste blandt jer skal være som den yngste, og lederen som den, der tjener. For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener« (Luk 22:26-27).
»Frelseren er vores ypperligste forbillede på ydmyghedens og underkastelsens kraft. Når alt kommer til alt var det hans underkastelse af Faderens vilje, som førte til den største og mest betydningsfulde begivenhed i verdenshistorien. Nogle af de måske helligste ord i den hellige skrift er ganske enkle: ›Ske ikke min vilje, men din‹ (Luk 22:42).«1
Som Jesu Kristi disciple søger vi altid at blive som ham. »Sagtmodighed er afgørende, for at vi kan blive mere kristuslignende,« sagde ældste Ulisses Soares fra De Halvfjerds. »Uden sagtmodighed kan vi ikke udvikle andre væsentlige dyder. At være sagtmodig betyder ikke at være svag, men det betyder at have en god og venlig adfærd, vise styrke, sindsro, sundt selvværd og selvkontrol.«2 Når vi arbejder på at udvikle denne egenskab, erfarer vi, at »ved ydmygt at underkaste os Faderens vilje får vi Guds kraft – ydmyghedens kraft. Det er kraften til at overvinde livets modgang, fredens kraft, håbets kraft, den kraft, der ligger i et hjerte, som slår for kærligheden til og et vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus, ja, kraften til forløsning.«3
Yderligere skriftsteder
Fra skrifterne
Et af de mest bevægende og betydningsfulde øjeblikke under Kristi tjenestegerning var dengang, hvor han vaskede sine disciples fødder. »Så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig« (Joh 13:4-5).
Da Frelseren introducerede denne ordinance, må disciplene have været overvældet af, at deres Herre og Mester knælede foran dem og udførte en så underdanig tjeneste. Jesus forklarede så de lektier, som han ønskede, at de og vi alle lærte:
»Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder.
Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer« (Joh 13:14-15).