Værdig til vore lovede velsignelser

Linda S. Reeves

Andenrådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab

En vision om vor Faders utrolige, lovede velsignelser skal være det centrale fokus, som vi holder os for øje hver eneste dag.

Elsker I ikke bare denne søster i videoen? Vi ved, at mange af jer, som ikke har haft mulighed for at få jeres egne børn, har brugt jeres liv på at elske, undervise og være en velsignelse for børn. Og åh, hvor vor himmelske Fader og vi, jeres søstre, elsker jer for det!

Har vi alle, inklusiv jer yngre søstre i Primary og Unge Piger, haft mulighed for at holde en nyfødt baby i vore arme, og han eller hun har set os i øjnene? Har vi fornemmet den hellige følelse, der er omkring denne celestiale ånd, der så nylig er sendt af vor Fader i Himlen til dets nyligt skabte, rene, lille legeme? Jeg har sjældent oplevet så ømme, blide og åndelige følelser.

Vores legeme er en hellig gave fra vor himmelske Fader. Det er et personligt tempel. Når vi holder det uplettet og rent, kan vi være værdige til at hjælpe vor himmelske Fader med at skabe legemer til hans elskede åndelige børn.

I præsident Boyd K. Packers sidste generalkonferencetale, som I måske husker som »en småkage og et kys«, vidnede han om, at »befalingen om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden … er afgørende …og er [en] kilde til menneskets lykke. Gennem retskaffen udøvelse af denne [skaber]kraft kan vi komme nærmere vor himmelske Fader og opleve en fylde af glæde og endda guddommelighed. Skaberkraften er ikke en tilfældig del af planen; den er planen for lykke.«

Han fortsatte:

»Sand kærlighed kræver, at vi venter til efter at være blevet viet med den del af kærligheden, der åbner for de hellige kræfter … [ved at] undgå situationer, hvor de fysiske ønsker kan tage kontrollen …

Vores lykke i livet på jorden, vores glæde og ophøjelse afhænger af, hvordan vi reagerer på disse vedvarende og afgørende fysiske ønsker.«¹

Mine kære søstre, både unge og de knap så unge, jeg har været meget ængstelig, mens jeg forberedte denne tale. Som Alma den Yngre udtrykte det: »Jeg ønsker af mit hjertes inderste … at I vil … påkalde hans hellige navn og våge og bede bestandigt, så I ikke må blive fristet mere end det, som I kan bære … så I kan blive løftet op på den yderste dag.«²

Senere vidnede Mormon også om, at antikristen Korihor på Almas tid »prædikede … og forledte manges hjerte … ja … mange kvinder.«³

Søstre, Satan har rejst et Korihor-lignende banner i vore dage med stigende succes. Hvilke redskaber har han blandt andet? Forførende kærlighedsromaner, sæbeoperaer på TV, gifte kvinder, der får forbindelse med gamle kærester på de sociale medier, og pornografi. Vi skal være meget forsigtige, kære søstre! Vi kan ikke lege med Satans gloende pile uden at blive brændt. Der er intet, der i samme omfang kvalificerer os til Helligåndens stadige ledsagelse som dyd.

Mange i vore dages verden leder efter øjeblikkelig tilfredsstillelse og øjeblikkelig viden på internettet. I modsætning til det vil vi blive overmåde velsignet, hvis vi udøver tro og tålmodighed og henvender os til vor himmelske Fader, kilden til al sandhed, med vore bekymringer. Så mange svar og forvisninger kan komme gennem daglig søgen og studium af skriften og med en oprigtig og inderlig bøn, men der er ikke sådanne løfter på internettet. Profeten Jakob vidnede: »For Ånden taler sandheden og lyver ikke. Derfor taler den om ting, som de virkelig er, og om ting, som de virkelig vil blive.«⁴

Når vi ser, læser eller oplever noget, der er under vor himmelske Faders standarder, så svækker det os. Hvis det vi kigger på, læser, lytter til eller vælger at gøre, uanset vores alder, ikke lever op til Herrens standarder i Til styrke for de unge, så sluk for det, riv det i stykker, smid det ud, og smæk døren.

Ingen af os er fuldkomne, men når vi har syndet, så har præsident Packer mindet os om:

»Løftet lyder således: ›Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem‹ (L&P 58:42) …

Forsoningen, som kan gøre krav på hver af os, har ingen ar. Det betyder, at lige meget, hvad vi har gjort, eller hvor vi har været, eller hvordan noget er sket, hvis vi virkelig omvender os, så har han lovet, at han vil sone. Og da han sonede, bragte han det i orden. Der er så mange af os, der kæmper … med skyldfølelser uden rigtig at vide, hvordan vi kan slippe for dem. I slipper for dem ved at tage imod Kristi forsoning, og alle hjertesorger kan vendes til skønhed og kærlighed og evighed.«⁵

Hvilke hjælpemidler eller værktøjer er vi foruden forsoningen blevet givet til at hjælpe os til at forblive rene og dydige? Vore primarybørn og Unge Piger kender alle og synger »Ordets styrke!«⁶ Kan vi udvide det til »Bønnens styrke«, »Templets styrke«, »Pagternes styrke«, »Sabbattens styrke«, »Profetens styrke« og »Dydens styrke«?

Der er også løfter om store velsignelser og stor beskyttelse forbundet med at bære vores tempelklædning på en passende måde. Jeg føler nu, at jeg symbolsk iklæder mig en kongelig kåbe, som min himmelske Fader har givet mig. Jeg vidner om, søstre, at når vi stræber efter at bære tempelklædningen på passende måde, ser vor Fader det som et betydningsfuldt tegn på vores kærlighed til og hengivenhed over for ham. Det er et tegn på den pagt, vi har indgået med ham, og han har lovet: »Jeg, Herren, er bundet, når I gør, hvad jeg siger; men når I ikke gør, hvad jeg siger, har I intet løfte. «⁷

For nylig talte jeg med en gammel ven, der var blevet skilt to gange på grund af hendes mænds afhængighed og utroskab. Hun og hendes tre børn har lidt meget. Hun sagde: »Jeg har prøvet så hårdt at leve retskaffent. Hvorfor kommer jeg ud for så mange prøvelser? Hvad har jeg gjort forkert? Hvad ønsker min himmelske Fader, at jeg skal gøre? Jeg beder og læser mine skrifter, hjælper mine børn og besøger ofte templet.«

Da jeg lyttede til denne søster, havde jeg lyst til at råbe: »Du gør det! Du gør alt, som vor himmelske Fader ønsker og håber, at du vil gøre!«

Forståeligt nok har mange givet udtryk for, at vor Faders lovede velsignelser er »alt for langt væk«, især når vores liv er fyldt med udfordringer. Men Amulek belærte om, at »dette liv er tiden for … at berede sig til at møde Gud«.⁸ Ikke til at modtage alle vore velsignelser. Præsident Packer forklarede, at »›og de levede lykkeligt til deres dages ende‹ aldrig er … en del af 2. akt. Denne linje hører til i 3. akt, når mysterierne er løst, og alt er bragt i orden.«⁹ Men en vision om vor Faders utrolige lovede velsignelser må være det centrale fokus for os hver eneste dag – såvel som en opmærksomhed overfor »hans store, milde barmhjertighed«,¹⁰ som vi dagligt oplever.

Søstre, jeg ved ikke hvorfor, vi har de mange prøvelser, vi har, men det er min personlige opfattelse, at belønningen er så stor, så evig og evigtvarende, så glædelig og udenfor vores fatteevne, at vi på belønningens dag vil sige til vor barmhjertige, kærlige Fader: »Var det alt, der blev krævet?« Jeg tror, at hvis vi dagligt ville huske på og anerkende dybden af den kærlighed, som vor himmelske Fader og vor Frelser nærer for os, ville vi være villige til at gøre alt, for at være tilbage i deres nærhed igen omgivet af deres kærlighed for evigt. Hvad betyder det, kære søstre, hvad vi led her, hvis disse prøvelser i enden er de selv samme ting, der kvalificerer os til evigt liv og ophøjelse i Guds rige med vor Fader og Frelser?

Jeg vidner om, at vores legeme er en hellig gave fra vor himmelske Fader, og hvis vi holder os uplettede og rene gennem vor Frelsers sonoffer, og dagligt holder vores vision om vor Faders lovede belønninger for øje, vil vi en dag modtage »alt det, som [vor] Fader har.«¹¹ I Jesu Kristi hellige navn. Amen.