Styrket af Jesu Kristi forsoning

Ældste Dallin H. Oaks

De Tolv Apostles Kvorum

Frelseren har på grund af sin forsoning magt til at bistå – til at hjælpe – i hver eneste af jordelivets smerter og trængsler.

I jordelivet har vi visheden om død og syndens byrde. Jesu Kristi forsoning fjerner disse to visheder fra livet på jorden. Men udover død og synd har vi mange andre udfordringer, mens vi kæmper os gennem livet. På grund af den selvsamme forsoning kan vor Frelser give os den styrke, vi behøver for at overvinde disse jordiske udfordringer. Det er mit emne i dag.

I.

De fleste beretninger om forsoningen i skriften handler om, at Frelseren brød dødens bånd og led for vore synder. Alma underviste i disse grundlæggende principper i sin tale, der er nedskrevet i Mormons Bog. Men han kom også med det klareste tilsagn i skrifterne om, at Frelseren også oplevede sit folks smerter, sygdomme og skrøbeligheder.

Alma beskrev denne del af Frelserens forsoning: »Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme« (Alma 7:11; se også 2 Ne 9:21).

Tænk over det! Frelseren led under sin forsoning »smerter og trængsler og fristelser af enhver art.« Som præsident Boyd K. Packer har forklaret: »Han havde ingen gæld, han skulle betale. Han havde ikke gjort noget forkert. Ikke desto mindre fik han det hele at føle – den samlede sum af al skyld, sorg, sørgmodighed, smerte og ydmygelse, al mental, følelsesmæssig og fysisk lidelse, mennesker har kendt til.«¹

Hvorfor led han disse jordiske udfordringer »af enhver art«? Alma forklarede: »Og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans hjerte kan fyldes med barmhjertighed efter kødet, så han ifølge kødet kan vide, hvorledes han kan hjælpe sit folk i forhold til deres skrøbeligheder« (Alma 7:12).

Apostlen Paulus forklarede fx, at fordi Frelseren »selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes« (Hebr 2:18). Tilsvarende har præsident James E. Faust sagt: »Eftersom Frelseren har lidt alt, hvad vi nogen sinde kan føle eller opleve, kan han hjælpe den svage med at blive stærkere.«²

Vor Frelser oplevede og led fylden af alle jordiske udfordringer, »hvad angår kødet«, så han, »hvad angår kødet«, kan vide, hvordan han kan »bistå [hvilket betyder at lette eller give hjælp til] sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder.« Han kender derfor vore kampe, vores hjertesorg, vore fristelser og vore lidelser, for han oplevede dem alle frivilligt som en afgørende del af sin forsoning. Og på grund af det gør hans forsoning ham i stand til at bistå os – at give os styrken til at bære det hele.

II.

Selvom Almas belæring i det syvende kapitel er den absolut klareste i hele skriften om denne afgørende kraft i forsoningen, så bliver der undervist derom i hele den hellige skrift.

Jesus henviste i begyndelsen af sit virke til Esajas og forklarede, at han var sendt med »lægedom til dem, hvis hjerte er knust« (Es 61:1). Bibelen fortæller os om, at han helbredte mennesker »for deres sygdomme« (Luk 5:15; 7:21). Mormons Bog beretter om hans helbredelse af »dem, der på en eller anden måde var plaget« (3 Ne 17:9). Matthæusevangeliet forklarer, at Jesus helbredte folk, »for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore lidelser, han bar vore sygdomme« (Matt 8:17).

Esajas underviste i, at Messias ville bære vore »sygdomme« og »lidelser« (Es 53:4). Esajas fortalte også, at han styrker os: »Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig« (Es 41:10).

Det er derfor, vi synger:

Frygt ej, jeg er med dig, vær kun ved godt mod!
Thi jeg er din Gud og vil være dig god;
ja, styrke dig, hjælpe dig, give dig ånd …
opholde dig ved min almægtige hånd.3

Apostlen Paulus talte om nogle af sine jordiske udfordringer, da han skrev: »Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft« (Fil 4:13).

Vi ser altså, at Frelseren på grund af sin forsoning har magt til at bistå – til at hjælpe – i hver eneste af jordelivets smerter og trængsler. Nogle gange helbreder hans kraft en sygdom, men skrifterne og vore erfaringer lærer os, at han sommetider bistår eller hjælper os ved at give os styrken eller tålmodigheden til at udholde lidelser.⁴

III.

Hvad består disse jordiske smerter, trængsler og lidelser af, som vor Frelser oplevede og led?

Vi oplever alle smerter, trængsler og lidelser før eller senere. Ud over det, vi oplever på grund af vore synder, er livet på jorden fyldt med hyppig trængsel, sorg og lidelse.

Vi og vore kære lider af sygdomme. På et eller andet tidspunkt oplever vi alle smerte fra traumatiske skader eller fra andre fysiske eller mentale problemer. Vi oplever alle lidelse eller sorg i forbindelse med et dødsfald blandt vore kære. Vi oplever alle at fejle i vore personlige ansvar, vore familieforhold eller vores arbejde.

Når en ægtefælle eller et barn afviser det, vi ved er sandt, og forlader retfærdighedens sti, oplever vi en usædvanlig stressfyldt smerte ligesom faderen til den fortabte søn i Jesu mindeværdige lignelse (se Luk 15:11-32).

Som salmisten sagde: »Mange ulykker rammer den retfærdige, dog redder Herren ham ud af dem alle« (Sl 34:20).

Derfor indeholder vore salmer den samme sande forvisning: »Himlen kan læge de jordiske sår.«⁵ Det, der læger os, er vor Frelser og hans forsoning.

Især for teenagere er følelsen af afvisning voldsom, når jævnaldrende synes at opleve lykkelige forhold og aktiviteter og bevidst holder dem ude. Fordomme omkring race og etnicitet frembringer andre smertefulde afvisninger, for både unge og voksne. Livet har mange andre udfordringer som fx arbejdsløshed eller andre vejspærringer for vore planer.

Jeg taler stadig om jordiske svagheder, som ikke skyldes vore synder. Nogle er født med fysiske eller psykiske handicap, der er årsag til personlige lidelser og problemer for dem, der elsker og holder af dem. For mange er svækkelsen ved en depression smertefuld eller permanent invaliderende. En anden smertefuld tilstand er forbundet med at være ugift. De, der er i den situation, bør huske, at vor Frelser også oplevede denne form for smerte, og at han gennem sin forsoning tilbyder styrken til at bære den.

Få handicap er mere forkrøblende for vores timelige eller åndelige liv end afhængighed. Nogle af disse, som afhængighed af pornografi eller narkotika, er sandsynligvis forårsaget af syndig adfærd. Selv når man har omvendt sig fra den adfærd, kan afhængigheden stadig være der. Dette indskrænkende greb kan også løsnes af den afgørende styrke, som Frelseren stiller til rådighed. Det kan også ske i de alvorlige udfordringer, som personer, der er sendt i fængsel for forbrydelser, oplever. Et nyligt brev vidner om den styrke, som selv en person i en sådan situation kan opleve: »Jeg ved, at vor Frelser går på disse gange, og jeg har ofte mærket Kristi kærlighed bag disse fængselsmure.«⁶

Jeg elsker vidnesbyrdet hos vores digter og ven Emma Lou Thayne. Sådan lyder ordene fra en af hendes salmer, som vi nu synger:

Hvor kan jeg finde fred,
hvor skal jeg lede,
når mørke kræfter gør mit liv så hårdt?
Når jeg i hjertesorg, angst eller vrede
sørgende sjælefred,
vender mig bort?

Hvor kan jeg vende mig
hen i min smerte,
når jeg har brug for indsigt, hvem giver fred?
Hvem vil med stille ro dulme mit hjerte?
Hvem andre kan forstå,
end han som led?7

IV.

Hvem kan bistås og styrkes gennem Jesu Kristi forsoning? Alma fortalte, at Frelseren ville »påtage sig sit folks smerter og sygdomme« og »bistå sit folk« (Alma 7:11, 12; fremhævelse tilføjet). Hvem er hans »folk« i dette løfte? Er det alle mennesker – alle, som vil nyde godt af opstandelsen gennem forsoningen? Eller er det kun de udvalgte tjenere, der er værdige gennem ordinancer og pagter?

Ordet folk har forskellige betydninger i skrifterne. Den mest passende betydning af læresætningen om, at Frelseren vil bistå »sit folk«, er den betydning, som Ammon anvendte, da han belærte om, at »Gud er opmærksom på hvert enkelt folk, i hvilket land de end måtte være« (Alma 26:37). Det er også, hvad englene mente, da de bekendtgjorde Kristusbarnets fødsel: »Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket« (Luk 2:10).

Vor Frelser er på grund af sin forsoning i jordelivet i stand til at trøste, helbrede og styrke alle mænd og kvinder overalt, men jeg tror, at han kun gør det for dem, som søger ham og beder om hans hjælp. Apostlen Jakob sagde: »Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer« (Jak 4:10). Vi bliver værdige til den velsignelse, når vi tror på ham og beder om hans hjælp.

Der er millioner af gudfrygtige mennesker, som beder til Gud om at blive løftet ud af deres trængsler. Vor Frelser har åbenbaret, at han »steg ned under alt« (L&P 88:6). Ældste Neal A. Maxwell har sagt: »Han steg ›ned under alt dette,‹ hvorved han fuldkomment og personligt forstod hele spændvidden af menneskelige lidelser!«⁸ Vi kan tilmed sige, at eftersom han steg ned under alt, er han fuldkommen i stand til at løfte os og give os den styrke, vi har brug for til at udholde vore trængsler. Vi skal blot bede om det.

Herren har mange gange i moderne åbenbaring erklæret: »Derfor, hvis I vil bede mig, skal I få, hvis I vil banke på, skal der lukkes op for jer« (fx L&P 6:5; 11:5; se også Matt 7:7). Og på grund af vor himmelske Faders og hans elskede Søn Jesu Kristi altomfattende kærlighed hører og besvarer de virkelig og på passende vis bønner fra alle dem, som søger dem i tro. Apostlen Paulus skrev: »Vi har sat vort håb til den levende Gud, som er alle menneskers frelser, først og fremmest de troendes« (1 Tim 4:10).

Jeg ved, at dette er sandt. Vor Frelsers forsoning gør mere end at give os vished om en universel opstandelse og mulighed for at blive renset fra synd ved omvendelse og dåb. Hans forsoning giver os også mulighed for at påkalde ham, som har oplevet alle vore jordiske lidelser for at give os styrke til at bære jordelivets byrder. Han kender vore kvaler, og han er der for os. Ligesom den barmhjertige samaritaner vil han forbinde vore sår og tage sig af os, når han finder os sårede i vejkanten (se Luk 10:34). Den helbredende og styrkende kraft i Jesus Kristus og hans forsoning gælder for alle os, der vil bede derom. Jeg vidner om det, ligesom jeg vidner om Frelseren, som gør alt muligt.

En dag forsvinder alle disse jordiske byrder, og der vil ikke længere være nogen smerte (se Åb 21:4). Jeg beder til, at vi alle vil forstå håbet og styrken i vor Frelsers forsoning: Forvisningen om udødelighed, muligheden for evigt liv og den nærende styrke, vi kan modtage, hvis vi blot spørger. I Jesu Kristi navn. Amen.