Tro, håb og næstekærlighed er sammentvundne dyder

Ældste Chi Hong (Sam) Wong

De Halvfjerds

Når vi væver tro, håb og næstekærlighed ind i vores dagligliv, bliver vi ægte efterfølgere af Frelseren, Jesus Kristus.

Selvom Moronis Bog i Mormons Bog er forholdsvis kort med sine 10 kapitler, så rummer den en masse vidunderlige råd. Både Moroni og Mormon belærer os om værdifulde evangeliske principper. Da Moroni færdiggjorde sin fars forkortelse af Mormons Bog, gentog han flere gange sin fars belæringer om sammenhængen mellem tro, håb og næstekærlighed. Moroni og Mormon ønsker tydeligvis at understrege vigtigheden af disse tre principper.

I mine tidligere studier af Mormons Bog plejede jeg at betragte disse tre principper som byggesten. Først kom troen, så håbet og derpå næstekærligheden. Det virkede som en logisk rækkefølge. Efterhånden som vores tro vokser, og vi øger vores studium og viden, begynder vi at anvende princippet om håb. Tro og håb former os og leder os ad de stier, som Frelseren gik, og vi begynder at udvikle næstekærlighed.

Men som jeg i den senere tid har studeret, er jeg kommet frem til en anden forståelse af tro, håb og næstekærlighed. Nu ser jeg dem mere som sammentvundne dyder, der hver spiller en afgørende rolle for vores udvikling og definition af et vidnesbyrd.

Vores datter, Joy, er glad for at lave dyr og ting af balloner, som hun vikler sammen. Da jeg en dag så hende gøre det, kom jeg til at tænke på, hvordan man laver et reb ved at tvinde adskillige tråde sammen. Det hjalp mig til at visualisere min nyvundne forståelse af tro, håb og næstekærlighed som tråde, der tilsammen danner et robust reb.

Tro: »I skal få kraft«

Tro på vor himmelske Fader og Herren Jesus Kristus er fundamentalt – og ikke blot for at opnå evigt liv, men også for vores liv her på jorden. »Og Kristus har sagt: Hvis I har tro på mig, skal I have magt til at gøre hvad som helst, jeg anser for tjenligt« (Moro 7:33). Jeg har anvendt denne troens kraft mange gange i mit liv. Og jeg har forladt mig på, at troen bar mig igennem svære tider

Mens jeg studerede på Brigham Young University i Hawaii, befandt jeg mig i helt nye omgivelser og engelsk var et fremmedsprog. Det var udfordrende og jeg vidste, at jeg havde brug for akademisk hjælp for at beholde mit stipendium. Uden ville jeg miste min plads på studiet. Derudover havde jeg lovet mig selv, at jeg ikke ville læse lektier om søndagen.

En dag, mens jeg læste i Lære og Pagter var der et vers, der gjorde et særligt indtryk på mig. Da jeg læste i afsnit 109 vers 7 faldt jeg over denne linje: »Stræb efter at lære, ja, ved studium og også ved tro.« Dette vers blev nøglen til min akademiske succes. Med tro og flittigt studium seks dage om ugen, blev jeg velsignet i mine studier. Nogle på mit hold forstod ikke, hvordan jeg kunne klare mig så godt uden at læse om søndagen, som de gjorde. Det, jeg lærte, var, at det at lære ved tro kan overvinde mange udfordringer.

Jeg havde en lignende oplevelse, da jeg forsøgte at skabe mig en karriere i erhvervslivet. Jeg blev tilbudt en storartet jobmulighed, men den ville sandsynligvis kræve, at jeg arbejdede om søndagen. Jeg havde forpligtet mig til ikke at arbejde på sabbatsdagen. Så jeg afslog tilbuddet. Jeg kunne ikke gå på kompromis med mit løfte om at holde sabbatsdagen hellig. Ligesom på universitetet blev jeg senere velsignet med mange andre muligheder i erhvervslivet, som ikke tvang mig til at gå på kompromis og gjorde mig i stand til at tilegne Herren mine søndage.

Når vi tvinder vores imaginære reb, som forbinder os til guddommelige velsignelser, så lad os begynde med en stærk tråd af tro.

Håb: »Håb om at blive oprejst til evigt liv«

Vi håber på mange ting. Det kan være en forfremmelse på arbejdet; at vores børn vil klare sig godt; at vi kan leve op til forventningerne i vore kirkekaldelser; at vi forholder os raske, at vi vil have det, vi har brug for til livets opretholdelse for os og vores familie. Men hvor kommer den højeste form for håb fra, og hvor kan det føre os til?

Mormon sagde: »Derfor vil jeg tale til jer, som tilhører kirken, og som er Kristi fredsommelige tilhængere, og som har fået et tilstrækkeligt håb, ved hvilket I kan gå ind til Herrens hvile« (Moro 7:3).

Da Mormon fortsætter sin opfordring til os om at blive Kristi sande tilhængere, vender han igen til emnet håb, når han spørger: »Og hvad er det, I skal håbe på?« Derpå besvares dette meget vigtige spørgsmål: »Se, jeg siger jer, at I skal have håb om ved Kristi forsoning og hans opstandelses kraft at blive oprejst til evigt liv, og dette på grund af jeres tro på ham i overensstemmelse med løftet« (Moro 7:41).

Den form for håb adskiller sig fra almindeligt håb. Dette guddommelige håb kommer gennem Jesu Kristi forsoning. Det er et evigt håb. Uden dette håb ville vi komme i kirke hver uge uden at vide, at alle disse storslåede velsignelser er inden for vores rækkevidde. Gennem Kristus kan vores håb lede os tilbage til vor himmelske Fader og evigt liv.

Ved en nylig generalkonferencetale kom præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab med denne udtalelse: »[Faderen] lod gennem sin Søns sonoffer tilvejebringe det håb, som trøster os, uanset hvor hård vejen tilbage til ham måtte være.«¹ Ved håb kan vi se de velsignelser og muligheder, der venter os, når vi forbliver trofaste i Jesu Kristi evangelium og tjener ham af hele vores hjerte, sjæl, sind og styrke.

Og med det in mente – lad os så tvinde endnu en tråd ind i vores reb, en tråd af håb.

Næstekærlighed: Skænket alle sande tilhængere

Den tredje dyd der forstærker vores reb er næstekærlighed. Vi begynder at udvikle næstekærlighedens gave gennem vores oprigtige indsats for at blive som Frelseren. Men det fulde mål af denne gave skænkes os dog af Gud, når vi oprigtigt søger den i bøn. Når vi følger ham, som gav os liv, begynder vi at lære den sande betydning af næstekærlighed, som er »Kristi rene kærlighed« (Moro 7:47).

Som Mormon sagde: »Bed til Faderen med hjertets hele styrke om, at I må blive fyldt af denne kærlighed, som han har skænket alle, som er hans Søns, Jesu Kristi, sande tilhængere« (Moro 7:48). Som fredsommelige tilhængere, har vi måske opnået tilstrækkeligt med håb, men for at blive begavet med næstekærlighed, er vi nødt til at blive sande tilhængere. Dersom vi er sande tilhængere, vil vi blive ham mere lig, som er meningen med livet.

Når vi planter Kristi rene kærlighed i vores hjerte, er vi mere tilbøjelige til at tillægge os den guddommelige egenskab – næstekærlighed – og at tjene både Gud og vore medmennesker. »Hvis et menneske er sagtmodigt og ydmygt af hjertet og ved Helligåndens kraft bekender, at Jesus er Kristus, må han nødvendigvis nære næstekærlighed; for hvis han ikke nærer næstekærlighed, er han intet; derfor må han nødvendigvis have næstekærlighed« (Moro 7:44).

Vi har nu tre vigtige tråde i vores reb. Lad os nu se, om de virker sammen.

Alle tre arbejder sammen

»Derfor må der være tro; og hvis der må være tro, må der også være håb; og hvis der må være håb, må der også være næstekærlighed.

Og medmindre I nærer næstekærlighed, kan I på ingen måde blive frelst i Guds rige; ej heller kan I blive frelst i Guds rige, hvis I ikke har tro; ej heller kan I, hvis I intet håb har« (Moro 10:20-21).

Når tro, håb og næstekærlighed kombineres, er de ikke længere byggesten for mig; i stedet for er de tvundet ind i hinanden. Vi bliver ikke færdige med at opbygge tro, for dernæst at få håb og så til sidste tilegne os næstekærlighed. De arbejder og hænger sammen. Og når de tvindes sammen, virker de samlet i udformningen af vores karakter og vidnesbyrd.