Åndens røst

Ældste Eduardo Gavarret

De Halvfjerds

Når jeg lytter nøje til Helligånden, hjælper det mig til at afgøre, om jeg vandrer ad den rette vej, eller om jeg må ændre kurs.

Da jeg var ung, havde min far en forretning, hvor han solgte og reparerede ure. Vi boede bag forretningen, så jeg er vokset op med lyden af ure.

Når dagen var omme, tog min far nogle af de vægure, han havde arbejdet med i dagens løb og hang dem op på væggene til vore soveværelser. Jeg forstod ikke, hvorfor han gjorde det, og hvorfor vi skulle sove med al den støj. Men med tiden blev lyden af alle de forskellige ure en velkendt del af de ellers stille nætter.

Et par år senere begyndte jeg at arbejde sammen med min far i forretningen, og han lærte mig at reparere ure. En morgen sagde han noget, som åbnede mit sind og hjalp mig til at forstå, hvorfor han hang vægurene uden for vore soveværelser i stedet for at lade dem blive i forretningen.

»Vil du hente det vægur, som hang tættest på dit værelse i nat?« spurgte han. »Jeg lå og lyttede til det i nattens løb, og jeg kunne høre, at det ikke virker helt, som det skal. Jeg er nødt til at kigge på det igen.«

Så det var derfor! I nattens stilhed havde han lyttet på uret på samme måde, som en læge lytter på patientens hjerte. Han havde igennem et livslangt virke med at reparere forskellige typer af ure øvet sit øre til at kunne høre, hvornår et ur gik perfekt eller ej.

Efter den oplevelse begyndte jeg at lytte efter urene om natten, ligesom min far gjorde. Ved at gøre det lærte jeg at høre, om et ur gik perfekt, eller om det havde brug for at blive justeret.

Da jeg blev ældre og fik en forståelse af evangeliets principper, begyndte jeg at sammenligne denne oplevelse med den positive indflydelse, Helligånden kan have i vores liv. Jeg begyndte at sammenligne åndelig refleksion og meditation med de stille øjeblikke om natten i min barndom, og jeg begyndte at sammenligne lyden af ure med Helligåndens røst, som advarer, vejleder og taler til mig fra tid til anden.

Vigtige åndelige kvaliteter

Den oplevelse hjalp mig til at indse sandfærdigheden af de erfaringer, Nefi gjorde sig med Helligåndens hvisken. I Mormons Bog læser vi, at Nefi fortalte sin bror Sam om de ting, »som Herren havde givet til kende for [ham] ved sin hellige Ånd« (1 Ne 2:17; fremhævelse tilføjet).

Nefi var velkendt med Helligåndens indflydelse. Hans liv havde været fyldt med tilkendegivelser af Faderens og Sønnens kærlighed, som blev tilvejebragt for ham ved Helligånden. Når vi ser på Nefis liv, kan vi se tydelige eksempler på Guds kærlighed, der kom til kende gennem svar på bønner og åndelig vejledning. Eksemplerne på dette omfatter:

Nefis syn om livets træ (se 1 Ne 11-15).
Liahonaen, som virkede i henhold til deres tro (se 1 Ne 16:10, 16, 26-30).
Nefis udfrielse af de reb, han var bundet med (se 1 Ne 7:17-18).
Herrens vejledning af Nefis familie, da de krydsede havet (se 1 Ne 18:21-23).
Herren formaner ham til at flygte ud i ørkenen (se 2 Ne 5:15).

Nefi udviklede i sine tidlige år og sandsynligvis på grund af sine forældres eksempel en lydhørhed over for Åndens røst. Han forædlede denne evne ved at udvise følgende vigtige åndelige kvaliteter:

Nærede et stort ønske: »Og det skete, at jeg, Nefi, … nærede store ønsker om at kende til Guds hemmeligheder, jeg anråbte derfor Herren« (1 Ne 2:16). »Jeg havde ønsket at få kundskab om det, som min far havde set« (1 Ne 11:1; se også v. 3).
Tro: »Jeg troede alle de ord, som min far havde talt« (1 Ne 2:16).
Bønsomhed: »Og jeg, Nefi, gik op på bjerget ofte, og jeg bad ofte til Herren, der viste Herren mig store ting« (1 Ne 18:3).
Lydighed: »Og det skete, at jeg, Nefi, sagde til min far: Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7).

Helligåndens virke

Nefi var velkvalificeret til at tale om det tredje medlem af Guddommen. Han havde lært at lytte til Åndens røst – uanset om han var på oprørt hav eller i smult vande. Hans erfaringer førte ham til at skrive om Helligåndens virke¹ (se 2 Ne 31-32). Af Nefi og andre profeter lærer vi:

Helligånden åbenbarer: »Intet menneske kan modtage Helligånden uden at modtage åbenbaringer. Helligånden er en åbenbarer«² (se 1 Ne 10:17-19; 2 Ne 32:5; Moro 10:5).

Helligånden inspirerer: Han giver os tanker, følelser og ord, han oplyser vores forstand og leder vore tanker (se 1 Ne 4:6).

Helligånden vidner: Han vidner om Faderen og Sønnen (se 2 Ne 31:18; 3 Ne 28:11; Eter 12:41).

Helligånden underviser: Han øger vores kundskab (se 2 Ne 32:5).

Helligånden helliggør: Når vi er blevet døbt, kan vi blive helliggjort gennem modtagelse af Helligånden (se 3 Ne 27:20).

Helligånden påminder: Han bringer ting frem i vores sind, når vi har mest brug for dem (se Joh 14:26).

Helligånden trøster: I stunder præget af problemer eller fortvivlelse kan Helligånden opløfte os og give os håb (se Moro 8:26), lære os om »rigets fredsskabende sandheder« (L&P 36:2) og hjælpe os til at mærke »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7).³

Helligåndens indflydelse

I det første kapitel i Mormons Bog læser vi, at Lehi var »fyldt af Herrens Ånd« (1 Ne 1:12). I de sidste kapitler af Mormons Bog lover Moroni os, at Gud vil »tilkendegive sandheden af [Mormons Bog] for [os] ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4).

Fra begyndelsen til slutningen af denne inspirerede bog, spiller Helligånden en aktiv rolle i Guds folks liv. Denne stærke indflydelse rækker til og rører alle læsere af Mormons Bog, som beder, udviser tro og har et oprigtigt ønske om at kende sandheden (se Moro 10:4-5).

Hvordan kan vi genkende Helligånden og bruge den ret, vi har som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, til at modtage Helligåndens indflydelse i vores liv? Ældste Craig C. Christensen fra De Halvfjerds’ Præsidium har sagt: »Vi har alle oplevelser med Helligånden, selv om vi ikke altid opdager det. Når inspirerede tanker kommer til vores sind, ved vi, de er virkelige på grund af de åndelige fornemmelser, der kommer ind i vores hjerte.«⁴

Vi må for at udvikle vores evne til at modtage Helligåndens indflydelse og vejledning i vores liv, ligesom Nefi gjorde, udvikle et ønske om at modtage, udøve tro på Herren Jesus Kristus og »altid bede og ikke miste modet« (2 Ne 32:9) og holde buddene.

Præsident Thomas S. Monson har bedt os om at gøre en ting mere: »Åbn jeres hjerte – ja, hele jeres sjæl – for den lyd, som kommer fra den særlige stemme, som vidner om sandheden … Må vi altid være i samklang, så vi kan høre denne trøstende, vejledende røst, der vil bevare os i sikkerhed.«⁵

Af min far lærte jeg på en praktisk måde at lytte – ved at arbejde med ure. I dag skatter jeg den lektie, jeg lærte af ham. Rent faktisk minder Helligånden mig stadig om den i mit sind og hjerte, og han giver mig et løfte om, at der er gode ting i vente.

Den erfaring har hjulpet mig til at søge efter de stille stunder, hvor jeg kan lytte efter Åndens røst. Når jeg lytter nøje til Helligånden, hjælper det mig til at afgøre, om jeg vandrer ad den rette vej, eller om jeg må ændre kurs, så jeg kan være samstemt med vor himmelske Faders ønsker.