2017
Ræk ud til nye venner
August 2017


Ræk ud til nye venner

Ældste Neil L. Andersen og hans hustru, Kathy, besøgte Den Demokratiske Republik Congo i Afrika. De holdt kirkemøder udenfor under teltpresenninger. Der var et stort hegn rundt om. Ældste Andersen kunne se børn kigge ind fra den anden side af hegnet. Søster Andersen spurgte ham: »Tror du ikke, at du skal invitere børnene indenfor?« Ældste Andersen gik op til manden med mikrofonen. Han bad manden om at invitere børnene indenfor og være med.

Børnene kom løbende! De smilede alle sammen og var glade for at være med til mødet.

Ældste Andersen har også fortalt en historie om en dreng ved navn Joshua, der kom andre børn i kirken i møde.

Da Joseph, en dreng fra Uganda, kom i kirke for første gang, havde han ikke noget familie der, der viste ham, hvor man gik hen. Så præsenterede missionærerne ham for Joshua.

Joshua sagde til Joseph, at han ville være hans ven. Han gav Joseph en sangbog til Primary og satte sig ved siden af ham. Derefter sang primaryklassen: »Jeg er Guds kære barn« for Joseph. Alle fik Joseph til at føle sig speciel, især hans nye ven, Joshua. Da de blev ældre, tjente Joshua og Joseph sammen som missionærkammerater.

Sådanne oplevelser mindede ældste Andersen om, at vi alle må række ud mod dem omkring os, der føler sig alene eller udenfor.