2017
Søster Sheldons mirakel
August 2017


Søster Sheldons mirakel

sister sheldons miracle

Søster Sheldon er den bedste primarypræsident nogensinde! Hun er fuld af energi og sjov. Når hun rejser sig til fællestid, råber vi alle: »Det er Sheldons fællestid« med jazzhænder og smil. Hun elsker det!

I begyndelsen af 2015 opdagede søster Sheldon, at hun havde kræft igen, for femte gang! Hun forklarede os, hvad kræft er, og hvad det gør ved en. Hun fortalte os, der nok var gange, hvor hun ikke kom i kirke, og at hun sikkert ville tabe sit hår. Hun bad os om at faste og bede for, at hendes kræft ville gå væk.

I den periode deltog vores Primary i hjælpende hænder-udfordringen, hvor vi klippede papirhænder ud og skrev, hvilke tjenester vi havde gjort. Søster Ashby i primarypræsidentskabet fik den ide at lave et tæppe af hjælpende hænder til søster Sheldon. Vi ville alle gerne lade hende vide, at vi elsker hende, så Primary tegnede hænder og hjerter, og på aktivitetsdagen brugte pigerne dem til at lave et tæppe. Vi syede, strøg og lagde al vores kærlighed i det. Nogle af os bandt endda en snor om fingeren for at huske søster Sheldon.

Vi gav tæppet til søster Sheldon. Hun tog det med til kemoterapi, så hun kunne mærke vores kærlighed.

Den bedste del af det var, da søster Sheldon bar sit vidnesbyrd for hele Primary. Hun fortalte os, hvor meget vi betød for hende, og at hun elskede os. Hun vidste, at det for en stor del var på grund af os, at hun havde klaret sig igennem kemoen igen. Selvom jeg var bange for, at hun ikke ville klare det, så vidste jeg, at hun ville. I dag er søster Sheldon kræftfri!