Sidste dages hellige røster
Gud kaldte på mig igen
Illustration: Carolyn Vibbert
Da jeg var blevet færdig på universitetet, blev jeg ansat som forsker. Trænet i videnskabelig metode som jeg var, godtog jeg kun det, der kunne sanses og bevises. Jeg levede uden Gud i mit liv, og jeg var nærmest ateist.
En morgen fik jeg en opringning om, at min søn var kommet alvorligt til skade i en bilulykke. På vej til hospitalet følte jeg mig tilskyndet til at sige Fadervor, som jeg havde lært som barn. Jeg kunne ikke huske den, men jeg følte, at jeg skulle bede alligevel.
Selvom Gud havde kaldt på mig, fortsatte jeg med at leve mit liv uden ham, da krisen var overstået, og min søn havde fået det godt.
Flere år senere begyndte jeg at komme sammen med en kvinde, der hed Rubí. Hun var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men hun var ikke aktiv. Da vi havde været sammen i tre år, fik hun et ønske om at komme i kirke. Hun bad mig om at tage med, men jeg nægtede altid.
En dag bankede missionærerne på vores dør. De gav mig Mormons Bog og efterlod mig med nogle læseopgaver. Jeg læste det, de havde bedt mig om, men jeg følte ingenting. Jeg kom også med i kirke, men jeg var altid skeptisk. Alligevel følte jeg, at jeg skulle blive ved med at læse Mormons Bog. Gud kaldte på mig igen.
Da jeg vedblev med at læse, begyndte jeg at føle, at bogen var sand. Min tro voksede. Da jeg nåede til 3 Nefi 13:9-13 og læste Fadervor, overstrømmede Ånden mig. Jeg begyndte at hulke. Gud kaldte på mig for tredje gang. Denne gang lyttede jeg.
Min tro på Gud voksede. Jeg ville gerne vide mere. På kort tid læste jeg alle standardværkerne. Jeg fortsatte med at komme i kirken, og da Rubí og jeg var blevet gift, blev jeg døbt. Jeg vil aldrig glemme den glæde, jeg følte, da jeg blev bekræftet som medlem af Kirken.
Jeg er stadig forsker i dag. Men nu ser jeg Guds hånd i alting. Jeg er enig med Alma, som sagde: »Alting viser, at der er en Gud, ja, selve jorden og alt, der er på dens overflade, ja, og dens bevægelse, ja, og også alle planeterne, som bevæger sig i deres regelmæssige bane, vidner om, at der er en allerhøjeste skaber« (Alma 30:44).