PORTRÆTTER AF TRO
Niki Covington
Lazio i Italien
Kunsthistoriestudiet gjorde, at Niki og hans familie kom til Italien flere gange. Niki studerer i øjeblikket i Rom, hvor han er ved at udforske, hvordan han kan bruge sine talenter og kunsten til at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Cody Bell, fotograf
Vi har som familie et stærkt ønske om at bruge de talenter, Gud har givet os, til at bære vidnesbyrd om evangeliet og føre Kristi kærlighed ind i andres liv. Jeg er blevet velsignet med et ret begrænset antal talenter, hvilket har gjort det muligt for mig at udvikle nogle få. Nogle mennesker har måske et talent for barmhjertighed, andre et talent for at skrive og atter andre har mange gaver.
Hvordan bruger I de gaver og talenter, Gud har givet jer til at bære jeres vidnesbyrd og dele jeres følelser for evangeliet? Spørgsmålet har sat vores familie på en opgave med at finde ud af, hvilke gaver vi har, og hvordan vi kan bruge dem til at bære vidnesbyrd om Frelseren.
Det har fået mig til at dykke længere ned og læse mere om, hvad kunst er, hvor kommer den fra, og hvilken relation og rolle den har til evangeliet.
I mit studium af kunstens rødder har jeg opdaget, at kunst har et helligt ophav hos Gud. Han er ophavsmanden til al skønhed, al sandhed og alle dyder. Alle former for skønhed udspringer fra ham. Det har været en stor opdagelse for mig som kunstner. Og forhåbentligt kan jeg gennem mit håndværk efterlade dette vidnesbyrd til mine børn og andre.